Fotoløs beskrivelse af tirsdagens flyvetur

Altså. Så gik det lige så godt. Jeg var til massage i går. Det gør jeg ca. hver 4. uge. Ren luksus, fordi det er godt for mig, og fordi det holder min nakke og skuldre smertefri trods kontorarbejde. Min arm har drillet et par uger, så i går fik den en ordentlig omgang og havde det rigtig godt, da jeg gik derfra. Jeg var lige hjemme og vende og hente en kilometerlang indkøbsseddel, og skulle ud til bilen igen. Hvad der skete, ved jeg ikke rigtigt, men pludselig lå jeg der. Jeg havde vidst hængt fast i det, der er på vej til at blive til en flot havelåge. Og for at det ikke skal være løgn, landede jeg på den arm, som lige var blevet behandlet. I dag gør den ondt, og jeg kan mærke, at den mangler kræfter.

Og så var det, at jeg lå der og frydede mig over, at vores indkørsel er oppe mellem to andre huse. At der ikke var nogen, der kunne se mig fra vejen. For hold da op, hvor føler man sig åndsvag, når man som godt voksen ligger der og ser dum ud. Fru Hansens værdighed kunne ligge på et lille sted et øjeblik.