Ynk og klynk # 2

Ynk og klynk. Det er ikke mig. Ikke alene i hvert fald. Det er mig og Jakob. Jeg fik en sms på jobbet i dag, hvor han meddelte, at vi nok skulle en tur omkring skadestuen senere. Den blev klaret med lægevagten, (som i dag var vores egen nabo), og dommen er klar. En forstuvet vingespids, der gør ondt. En flok glade drenge, en fodbold og en fugtig græsplæne. Nu er vi 2 med stækkede vinger.

Jeg er i stærk bedring. Heldigvis. Det gør ikke konstant ondt mere. Det er mere noget med en påmindelse, når jeg bliver for dygtig, så jeg er vidst lidt heldig. Det er min venstre arm. Min den jeg gør ALT med arm. Jakob er ramt på venstre håndled. Heldigvis er det ikke hans skrivehånd, så han kan stadig passe sine skriverier og sin skole. 

Jeg har læst rundt omkring i blogland de sidste dage, men har ikke fået skrevet meget, for det har ikke gjort godt. Nu tror jeg, at det kan lade sig gøre igen, så nu kan jeg igen svare på de kommentarer, der heldigvis finder vej hos mig.

Og så er jeg forhåbentlig færdig med at skrive om ynk og klynk....