Her er hun så, den lille frøken. Fanget i linsen lige inden vi kørte til Kalundborg i går. Godt langhåret og trængte til en ordentlig tur med børsten.
Et par timer senere hentede vi hende her. Og jo - det er den samme hund. Personligt kan jeg bedst lide hende, når hun er lige imellem 2 frisørbesøg. Hverken helt langhåret eller helt nytrimmet. Men hun liver op og bliver så glad, når hun har været afsted, så det er en ren fornøjelse at se hende flytte rundt på kurve og kaste med kødben, når vi er hjemme igen.
Egentlig er hun jo en meget fin dame, der ikke burde klippes. Racen er langhåret og skal holdes sådan, hvis man vil gøre sig håb om avlsgodkendelse og alt det fine. Vi har besluttet os for, at Dodo er hyggehund, og at der ikke kommer nogen Dodoes i hendes kurv. Derfor får hun lov at leve livet som vovse uden at være langhåret og have sløjfe i pandetotten.
Vi bruger vores ferie helt forkert. Slatne og forkølede er vi. Jeg føler mig snydt. Lidt skal der ske alligevel, så i eftermiddag tager vi ind og ser, om Dolly virkelig sover på ryggen, eller om det er noget pjat alt sammen. Jeg kan dårligt huske, hvornår Bo og jeg har været alene i biografen sidst, men det skal der altså laves om på nu. Billetterne er bestilt og jeg er klar.
Hun er da sød både langhåret og korthåret, god fornøjelse med biffen i aften og god bedring..;-D
SvarSletTak. Ja heldigvis er det under pelsen helt det samme.
SletRigtig god fornøjelse med filmen i aften, den er hylesjov. Sød vovse I har :0)
SvarSletTak. Jeg har grinet og grinet lidt mere. Ja, Dodo er en finurlig lille skabning. En rigtig hyggespreder.
SletJeg kan følge dig.. lige midt mellem kort og lang er vist passende til den lille smuksak.. :-) Hun ser en smule afpillet ud når hun er helt nyklippet..
SvarSletRigtig god biograftur.. og god bedring.
Jonas synes, at hun kommer til at ligne en af de gamle ægyptere, når ørerne får page-frisure. Jakob falder helt i svime over øjnene, der bliver helt tydelige. Jeg synes bare, at hun bliver så lille.
SletDet er fantastisk, at det er den samme hund, det skulle man slet ikke tror. På det første billede kan hun jo dårligt se ud af øjnene. Jeg kan godt forestille mig, hvordan hun er mellem to klipninger, der må hun være helt perfekt.
SvarSletGod bedring og god tur i biografen.
Tak skal du ha'. Det er lidt lige som jeg selv har det. Jeg gider ikke at være helt nyklippet, og jeg hader, når det bliver for langt.
SletDu minder mig om, at jeg har det på nøjagtig samme måde; jeg gider heller ikke være nyklippet - og jeg hader de dage, der går inden håret finder ud af, at det stadig kan reddes bagud, og ikke behøver ligge fladt ned.
SletBliver Dodo ikke flov, når hun er nyklippet?
SvarSletJeg kan godt lide hende som langhåret :-)
Glæd dig til Dolly.
Nej. Hun virker bare glad. Hun har så kraftig pels, at det umuligt, når det bliver for langt. Det kan filtre fra time til anden, og det er slet ikke til at frisere ud.
SletDolly er fantastisk. Og sover slet ikke på ryggen.
Og jeg ønsker dig og gemalen en rigtig god Biograftur, i vil grine forkølelsen langt væk...
SvarSletDodo , er fin både som langhåret og en rigtig lady som nyklipppet
Du skriver at hun liver op når hun er nyklippet, måske er det et par små filterknuder der har strammet i maveskindet , bare en tanke ....
Jeg bestiller altid tid til hende, inden det begynder at filtre. Og kommer der nogen inden, så finder jeg saksen. Du har helt ret. Vi har grinet.
SletJeg kan da godt forstå, hvis hun er glad som nyklippet. Så kan hun jo se igen ;-)
SvarSletOg det er slet ikke så tosset.
SletGod biftur og rigtig god bedring! Jeres lille Dodo er slet ikke til at stå for :-) Klem
SvarSletTak Madame. Og kunne du så bare mærke, hvor blød hun bliver. Man kan slet ikke holde fingrene væk.
SvarSletVores dejlige Matti, bliver også klippet, det er et kæmpe arbejde hvis man skal have en Cotton som er langhåret, og ja, de nyder den korte pels.
SvarSletHun ser så fin og sød ud!!
Knus
Jeg har prøvet, men magter ganske enkelt ikke opgaven. Og vi synes jo, at hun er smuk uanset hårlængde.
SletDe er søde som langhårede, men det giver jo et voldsomt arbejde at holde dem pæne. Lige nu kan man sige at I har en allergivenlige "Westi", for hun har det samme frække look, som de har.
SvarSletSkulle vi få mod på hund, vil det også blive en Coton og den vil også blive i korthårsudgaven.
Håber filmen var god og at I er ved at være ovenvande med snuen.
God lørdag!
Det kan kun anbefales. Det er en skøn race, der elsker sin familie og i den grad nyder, når hele flokken er samlet. Og så er hun nem at have. Hun kræver ikke det store.
SletJeg har det PRÆCIS som Dodo ser ud før og efter jeg selv klipper pandehår! Aaaah... Får også lyst til at kaste med kødben af bar glæde bagefter.
SvarSletHvor er det skønt Heidi. Og hvad skulle forhindre dig i at kaste lidt med kødben :-)
Slet