fredag den 26. oktober 2012

Må man lege med maden?

Nej - egentlig ikke, og heller ikke med frugten. Men det glemte husets store barn i går aftes, og pludselig lå der en bange frugt i skålen. Sjældent har jeg set 3 store unger på 17, 18 og 19 grine så meget over en citrus med hul i skrælden.


Jeg fik en SMS i går. Pakken er sendt, så nu vil jeg stå klar i døren i dag, når posten kommer forbi, for det betyder jo, at jeg kan risikere at være heldig. Ellers må der laves noget, der kan give hint om, hvad der venter, og der ligger da også en anden pakke klar på et hemmeligt sted. Det er altså lidt underligt at tænke på, at det i dag er 20 år siden, vi kørte afsted i den gamle Saab - bare os to. Næste gang jeg kom hjem, var vores liv ændret for altid, for vi var blevet forældre.

Sara glæder sig til i morgen, så hun næsten ikke kan holde det ud. Hun minder lidt om en 5-årig på det punkt. Jeg vil gøre mit for, at hun får en rigtig dejlig dag.

Ellers er status vel bare, at dagene flyver afsted, så jeg hverken når at læse eller at skrive ret meget her. Og så passer jeg på mig selv. For min arm er stadig dum. Den bestemmer faktisk ret meget lige nu, så hvis den siger, at det ikke er skrivedag, så lader jeg være. Det skulle gerne ende med, at det er mig, der bestemmer over den igen.

22 kommentarer:

  1. Dejlig dag til dig, selvfølgelig kommer pakken :-) der skal jo være glæde i huset,
    Herligt dine tre store unger kan more sig sammen ❤❤❤ ....☀☀☀
    Rigtig god week - end

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også at se dem sammen, for de er gode sammen og hygger sig. Det varmer mit morhjerte.

      Slet
  2. Jeg krydser fingre for at pakken kommer frem i tide.
    Jeg elsker jeres appelsin, på den måde må man også lege med maden her i huset. :-)

    Pas nu ordentlig på dig selv og din arm.. Du skal bruge den længe endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg passer på, men den er jo i brug hele tiden. Jeg skal have hele kroppen i gips, hvis den skal have optimalt ro. Jeg er lidt træt af den.

      Slet
  3. Herligt med lidt kreativitet midt i appelsinerne :-)Surt, at armen stadig driller. Krydser fingre for, at den snart vil arte sig pænt - og pakken komme idag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for krydsede fingre. Det hjalp for pakken. Den kom. Nu mangler jeg bare, at armen arter sig. Tålmodighed...

      Slet
  4. Selvfølgelig kommer pakken ;-)
    Ja tiden flyver 20 år går al for hurtigt, god fødselsdag i morgen til hele familien.

    Fantastisk lille bange klementin ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Trine. Ja 20 år er pludselig gået....

      Slet
  5. hihi, herlig clementin, jeg kan godt forstå de fik at grineflip. Godt at pakken er på vej, og pas nu på din arm..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal jeg nok. Men det er altså svært.

      Slet
  6. 20 år... fantastisk, altså. Tillykke!
    Vi har lige haft håret lidt i postkassen hos os mht. en pakke, der ikke nåede at komme. Men da pigen her kun skulle fejre to års fødselsdag, betød det ikke noget. Hun aner jo ikke, at der manglede noget, og nu får hun den bare en uge senere. Det er nok lidt sværere, når man fejrer 20 år - og er lidt 5 indeni ;-)
    God fornøjelse med i morgen.
    Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi. Ja - det er lidt lettere med en 2 årig. Der kan det næsten være en fordel, at det er fordelt på nogen dage med alle de indtryk. Kram til dig.

      Slet
  7. Hvor er den sød, den lille gule bangebuks.
    Tillykke med den ældste og god bedring med din dumme arm :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Ja - den er nu meget sød. Eller var. Den er vidst spist.

      Slet
  8. Her benytter vi ofte alternative måder at "fortælle" hvad gaven er. Ikke fordi den ikke er kommet fem, men mere fordi det måske er umuligt at pakke ind, ELLER gaven ikke kan byttes, så er det bedst at få gavemodtagerne med ved købet.
    Det er klogt at lytte til kroppen, og passe på armen, så god bedring og god fødselsdag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også sjovt at lave lidt alternativt, når vi taler gaver. Jeg havde også idéen om, hvordan jeg kunne lave lidt af en gåde ud af det, men så kom posten, og jeg slap :-)

      Slet
  9. God bedring med din dumme arm (hvad har du egentlig gjort med den?).

    Jeg håber pakken er nået godt frem og tillykke med datterens 20 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fløj jo over havelågen tidligere på måneden. Der er et indlæg, der hedder fotoløs beskrivelse af tirsdagens flyvetur. Det var dumt gjort :-)

      Pakken er nået frem, og barnet blev glad. Bedre kan det ikke være.

      Slet
  10. Jeg håber det kommer - ellers får hun bare en super dag alligevel!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Den kom, og dagen bliver super.

      Slet
  11. Skøn appelsin :-) Rigtig god bedring med armen! Og så krydser jeg fingre for at pakken når frem. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nåede det. Den kom i går, og blev pakket ud til stor glæde i morges. Klem...

      Slet