Lidt om havelåger

Her er den så. Den grimme ting, der spændte ben for mig, så jeg lå og rodede i småstenene mellem låge, cykler og den blå polo. Det var tirsdag, og jeg er stadig gevaldigt mærket. Lige nu sidder jeg og venter på, at tiden skal gå, for jeg har bestilt tid til check af vingen. Bare sådan for en sikkerheds skyld. 

At kalde dette rædsel en havelåge er nok en pæn overdrivelse. Det er resterne af en, der blev lavet til en midlertidig løsning med det ene formål at holde hunden inde i haven, da vi fik hende. Senere blev alt det andet midlertidige hundehegn pillet op og den fine havemur kom til. Men hullet skulle stadig dækkes.Vi har en dygtig lille hund, der godt ved, at grænsen går ved muren. Hun går ikke ud - heller ikke selv om vi er på den anden side. Omvendt så stoler jeg ikke på hende, hvis der kommer en kat forbi. Derfor denne grimme ting.

Nu er dens dage talte. Jeg har næsten ikke set noget til min mand denne weekend. Han har været i garagen og hygget sig. I går eftermiddags kom han ud med denne og så vældig tilfreds ud. En havelåge med stil. Sådan en, der kommer til at fylde hele hullet i muren. En som får et håndtag, så den er til at åbne, og derfor ikke skal kravles over. Den er på ingen måde færdig endnu. Den er kun punktsvejset (siger manden), og mangler stadig hængsler og håndtag. Når det er på plads, skal den med ud og køre en tur. Den skal nemlig galvaniseres, så den ikke ruster.

Han er ikke meget for at indrømme det, og roserne er ikke helt lette at tage imod. Men jeg synes altså, at han er dygtigt. Jeg vil vove den påstand, at jeg snart har den flotteste havelåge på Helsingevel.