Så er her stille igen

Den sidste lille nisse sidder nu og nyder udsigten. Han må hellere suge til sig, for det varer ikke mange dage, før han ligger i kassen igen. Helt inde bagest i det store skab ovenpå.

De sidste 3 dage har vi været 8 om bordet herhjemme. Det er gået forbavsende godt. Alle har hygget sig, og de har også fundet ud af at trække sig tilbage til værelserne, så vi har kunnet være lidt os selv. Nu er Sara og Morten taget tilbage vil Jylland, og Jakob har sendt Signe hjem til sine forældre for et døgns tid. Alle drengene er ovenpå, og Bo er i fuld gang med at bare kransekage. Det efterlader mig helt alene i stuen. Og tro mig - lige nu nyder jeg det bare.

I morgen kommer vores gode venner og fejrer årets sidste dag med os. Vi skal have en stille og rolig nytårsaften med god mad og hvad der ellers hører til. Jeg bliver altid lidt højtidelig ved nytåret, for det var jo den dag, det hele startede. I år er det 27 år siden, vi blev kærester. Jeg kunne stadig ikke tænke mig, at det skulle være anderledes. Jeg tror faktisk, at jeg er en heldig kvinde.

Øv, øv og øv....

I dag blev jeg overmandet af en hæftig trang til at røre mig. Derfor skiftede jeg tøj og kørte til zumba for første gang i snart 4 uger. Desværre var der kun 4 andre, der havde fået den samme gode idé, så det blev ikke til noget. Øv, øv og øv.....

Helt stille

En dag med planer om gæster er lige blevet ændret til en dag med ingen planer. Sneen forhindrer nogen i at komme, og her i huset har kvalmen holdt sit indtog. Sara har været syg i nat, men har det bedre. Jeg krydser fingre for, at det ikke udvikler sig, eller får fat i resten af familien. Så her sidder jeg helt stille med en kop kaffe og nyder, at der ikke er hastværk på alligevel.

Jeg skal strikke lidt i dag. Jeg har et projekt på pindene, som jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg tror, at jeg ender med at droppe ærmerne og lave en fin afslutning, så det bliver sådan en uden-på-en-langærmet ting, som jeg er sikker på, at jeg vil blive rigtig glad for. Det har ligget stille længe, da min arm og skulder har være helt tosset. Nu prøver jeg stille og roligt at starte op igen, for jeg har virkelig savnet rigtig at have gang i noget.

Nu tror jeg, at jeg vil være huslig en halv times tid, og så ellers nyde dagen, der pludselig er blevet helt min egen.

Dagens billede 24 - en skøn juleuglegave

Se lige min fantastiske julegave. Det er da sådan en, som man bliver i godt humør af at møde. Den er hjemmelavet og designet til at sidde i vores sofa. Når vi så savner Sara, kan vi kramme uglen lidt og tænke lidt på hende. Hun undskyldte med, at hun ikke havde nogen penge, og derfor har lavet julegaven selv. Jeg behøver absolut ikke nogen undskyldninger. Jeg elsker min fantastisk ugle og kunne ikke forestille mig en bedre gave fra hende.

Juledag er stille her. Bo er kaldt, så han tilbringer tiden på job lige nu. Jakob er til julefrokost i kærestens familie og Sara og Jonas slapper af. Det giver den helt perfekte ro på sådan en juledag. Jeg nyder i stor stil, for jeg kan mærke, at ugen op til jul har været hård. Der har været lidt afslutningsstress på jobbet og "har-jeg-nu-husket-det-hele" julestress herhjemme. Oven i har vi jo stadig far sidende i lejligheden. Det hele koster på energikontoen, kan jeg mærke.

Vi laver lidt lækker julefrokost, når Bo engang kommer hjem. Det er bare os, så vi holder os langt væk fra planlægning. Lige nu står der dej i mormors dejfad og hæver, så der er friskbagt brød til laks og en rejemad.

Rigtig god juledag til dig.....

Dagens billede 22 - glæden ved bløde pakker

Er der noget bedre end bløde pakker? Jeg har set, at der godt kunne være flere af dem under træet i år. Den mest lækre af dem alle blev fanget lige efter middagsluren. Kan man mon tænke sig en pakke, der er mere blød og lækker?

Ja - og så er der også lige billede nummer 23. Jeg er jo bagefter.

Er der to, der nyder juleferien, så må det være Sara og Dodo. Det er længe siden, de sidst har været sammen, så nu nydes der i stor stil.

Dagens billede 21 - ja, jeg ved det

Jeg er bagud, nøjagtig lige som med lyset her. Billedet fra i går kom aldrig på. Jeg havde en dreng, der var rigtig ked af det, og som havde brug for sin mor. Han er glad igen. Lidt snak og nærhed fik problemerne til at fortone sig. Han er bare 11 år og meget følsom.

I dag har jeg været ved far og tale med ham om aflastning og hospice. Det trækker hårdt på energien. Han er mærket nu og har fået den der helt specielle lugt, der siger, at der ikke er langt igen. Han er i smerter, som ikke er til at holde ud (og jeg skulle hilse at sige, at så gør det ondt - for han er sej).

Det skal nok blive jul i det lille hjem. Min ferie startede i dag. Jeg trænger og jeg har glædet mig. Sara er kommet hjem på juleferie og nu skal vi bare hygge og være. Jeg tror og håber, at vi får nogle rigtig gode dage, som kan danne grundlag for skriverier her. Måske jeg endda får indhentet det forsømte billede.

Dagens billede 20 - Mies pil

Ja - jeg ved det. Snevejrsbillederne begynder at ligne sig selv og hinanden. Men jeg kan nu stadig blive helt betaget, når jeg går rundt og ser på planterne med vintertøj på. Se for eksempel Mies pil her. Den er helt fantastisk om sommeren, men det må man da også sige, at den er nu. Den blev flyttet i efteråret, så jeg går og krydser fingre for, at den får spredt sit rodnet godt og finder sig selv igen.

Det var et helt tilfælde, at vi fandt den - dengang for snart 13 år siden. Vi havde plantet graven fint til, og havde fundet det lille træ, der skulle skærme lidt for stenen og Peter Plyds. En meget sød pil, som får lyserøde blade og nogle finurlige røde "larver". Sådan lidt glad og fornøjet-agtigt. Nogle uger senere var vi i Bilka. Og i deres havecenter stod en pil af samme slags - bare på højere stamme. Den blev straks placeret herhjemme. Derfor er det Mies pil.

Dagens billede 19 - og julen varer lige til påske

Men her i huset er der står bevågenhed på det vi skal fejre mellem jul og påske. Nytåret har holdt sit indtog for mere end en uge siden. Jakob købte faktisk sit krudt, inden han købte julegaver. Ind imellem bliver det taget ind, pakket ud og filmet - både med og uden speaker. Bagefter brokker de sig gevaldigt, fordi det skal pakkes sammen og ud i drivhuset igen. Rådighedsbeløbet har været diskuteret så gevaldigt, og vi er endt med at slå bremsen i langt før drengenes ønske og et godt stykke efter vores eget. Vi har helt klare regler for, hvor krudtet må være, at man ikke engang tænker på at fyre af uden at have briller på, og at noget at det kræver at en helt voksen er med på sidelinien. (ikke at forveksle med en snart 16 årig næsten voksen).

Egentlig er jeg ikke vild med alt det pjat. Vi bor jo, så vi bare kan gå om til vores udsigt og se alle de raketter, der bliver fyret af over Høng by. Det er ganske underholdende og rigtig flot at se på. Men altså ikke nok for et par raske drenge.

Dagens billede 18 - en lille tur ud i kulden

Dagens billede er rent faktisk fra i dag. Jonas, Dodo og jeg var ude på den lille tur omkring kirkegården, den gamle sportsplads og hjem igen. Det tager under 20 minutter, men det er nok i denne kulde. Ellers er der en lille hund, der fryser.

Vi skulle have været på besøg hos gode venner idag, men vejene her omkring er belagt med et lag, der gør, at vi ikke tager fornøjelsesture. Plan B er sat i værk. Der er kartofler og steg i ovnen, og jeg lover, at vi nok skal få en dejlig aften alligevel.

Dagens billede 17 - er her slet ikke

Jeg har nydt dagen idag. Alt har været så fint at se på. Minus 10 grader og is og fine krystaller over det hele. At solen oveni har givet det mest fantastiske lys og ind imellem nogle tåger, der lå så lavt, at jeg kunne se hen over dem, da jeg kørte hjem fra arbejde. Jeg har taget mange billeder i dag. Der er bare ikke rigtig nogen af dem, der har været gode nok. Ikke et har kunnet beskrive, det jeg oplevede, da billedet blev taget. De smukkeste billeder idag, var dem, mine øjne sugede til sig, da jeg listede hjem på isklædte veje. Og netop de billeder lader sig desværre ikke offentliggøre.

Dagens billede 16 - sjovt ønske.

Dagens billede er ikke mit eget, men et jeg har kikket en del på i den sidste tid. Jeg ved ikke hvorfor, men et eller andet fanger mig ved projektet. Jeg kan godt se mig selv sidde og nørkle lapper - uanset om det er sommer eller vinter. Der er en god del bedstemor og svunden tid i det. Måske det er derfor, jeg bliver fanget. I det hele taget har Tante Grøns hjemmeside fanget mig. Måske man skulle tage til Odense en dag.

Dagens billede 15 - Det lille sted

Så er sneen helt væk, og sten og gran er dukket frem igen. Jeg skal have fundet nogle af de små juletulipaner. De er så fine at stikke i grandynen og sætter lidt farver på det hele.

Jeg har besøgt Mies grav med meget svingende intervaller. I starten kunne jeg gå derover både 3 og 4 gange om dagen. Jeg havde jo barsel og ikke noget barn at pusle om herhjemme. Da jeg startede på arbejde igen, gik jeg gerne den vej ind igennem. Senere er jobbet skiftet ud et par gange, og jeg kommer ikke sådan forbi hver dag. Faktisk kan der gå ret lang tid - især nu hvor det er koldt.

For nogle år siden tog vi konsekvensen og bad graveren om at holde hendes lille sted fint. På den måde forsvandt den dårlige samvittighed, for vi er altid sikre på, at der ikke vokser mælkebøtter eller andet ukrudt derovre. Og sætter vi friske blomster, så bliver de fjernet, når de er trætte at se på.

Jeg tror, at jeg skal have fundet en dekoration med noget lys, som kan stå derovre og varme i juledagene.

Dagens billede 14 - jeg er træt

Næsten lige så træt, som Dodo var, da dette billede blev taget. Jeg tror, at jeg vil slukke, så jeg kan angribe onsdagen med fornyet energi.

Dagens billede 13 - jeg har travlt

Jeg har faktisk slet ikke tid til at sidde her og skrive. Nummer 16 mangler nemlig. Jeg skal lige hæfte lidt ender og pakke ind. Jeg håber, at posten har medvind, så den når frem til tiden.

Dagens billede 12 - en lille nisse rejste

Men heldigvis har min nissepige valgt at komme hjem og holde jul. Det skal blive dejligt.

Lige nu har jeg stilletid. Bo er kørt til byen med drengene og Signe. Kun hunden og jeg er hjemme. Det er faktisk ikke ret tit, at det sker. Jeg nyder det, og bruger tiden på at få smuttet mandler til vanillekranse og brunkager. (Den første portion brunkager er væk - nisserne måske?).

Der er ikke mange arbejdsdage tilbage i år. Jeg har valgt at stoppe den 22. december og tage hele juleferien. Bo har vagt hele julen i år, så der er ikke mange planer. Det gør mig ikke noget. Jeg kan godt lide juledage i joggingbukser og ren afslapning med familien.

God 3. søndag i advent til dig...

Dagens billede 11 - En fin lille ting

Denne lille ting fandt jeg, da jeg var ude og købe ind til adventskrans og bestille alle træerne til vores have. Jeg faldt for den med det samme. Gæt selv hvor den er placeret.

Dagens billede 10 - nummer 9 blev væk

Lige pludselige var det gået en dag, uden at jeg havde fået kigget i gamle billeder, som jeg ellers har lovet mig selv. Derfor blev nummer 9 væk. I dag faldt jeg over kontrasterne i dette billede, som måske i virkeligheden ikke er særligt godt.

Hvad pokker laver alt det grønne græs i haven bag min julebuk? Billedet er fra 2007, hvor julen åbenbart hverken var hvid eller grå. Den er hermed dømt grøn.

Lige om lidt gør jeg mig klar til julefrokosten på arbejdet. Vi er kun 3 medarbejdere nu, så det bliver en hyggelig aften sammen med vores mænd. En rigtig god kunde i firmaet laver de skønneste julefrokoster, så han har fået lov at levere maden. Jeg glæder mig allerede. Der er dømt genbrug, så lige om lidt vil jeg gå ind og finde kjolen fra Saras fødselsdag og gøre mig klar. Jeg tror, at det bliver en rigtig god aften.

dagens billede 8 - Min uldtot

Da børnene var små, havde jeg mine stille timer om aftenen, når de var gået i seng. Sådan er verden ikke mere. Store unger giver længere aftener. Det er ikke usædvanligt, at jeg siger godnat inden det sidste barn går i seng.

Til gengæld kunne han ikke drømme om at stå op om morgenen sammen med mig. Min dag starter tit omkring klokken 5. Der er Bo lige kørt på arbejde og så er der god tid til lidt forskellige sysler. Det er mine stille timer, der er blevet flyttet.

Når jeg letter mig i soveværelset letter hunden også. Men kun for at gå ind i stuen og sove videre i den anden kurv. Hun er et skønt lille væsen og en livsnyder. Jeg er jo igang med at ordne gamle billeder, så jeg kom også lige forbi billederne af en meget lille Dodo. Det blev taget en af de første dage, hun var hos os. En lille lækker klump på bare 1.9 kg. Sådan en, der peb lidt om natten og lavede små søer på gulvet, hvis vi ikke lige nåede at fange hende, når hun havde sovet.

Nu er hun en voksen dame på snart 2 år. Hun fylder rigtig meget i familien - på den gode måde. De små søer på gulvet forsvandt allerede efter 3 uger, og hun har stort set aldrig ødelagt noget. Og bedst af alt, så har hun ikke påvirket hverken astma eller allergi.

Dagens billede 7 - Med overalt

Julen og december gør bare et eller andet. Trods 1000 ting, der lige skal gøres, bliver der bare tænkt lidt mere - eller lidt anderledes måske. Dette gav min anledning til at bringe Mie lidt frem i lyset igen. De andre får adventspakker og bliver nisseforkælet lidt i løbet af ugen. Hun skal bare have en gang gran og lidt pynt på graven, så det er ordnet.

Det er ikke bare hende. Det er også mine bedsteforældre. Mine småkager bliver til i mormors dejfad. Det har godt nok et enkelt skår, men det er mormors, og jeg tænker lidt på hende, hver gang jeg tager det frem.

Dagens billede 6 - et fint lille sted

Dette billede tog jeg en gang i november, da jeg var ude at gå tur med hunden. Det er vores lille landsbykirke, som efterhånden har dannet rammen for mange ting.

Mit første møde med den, var da jeg gik i skole. Alle juleafslutningerne i folkeskolen indebar kirkegang netop her. Senere er vi blevet gift her. Mie ligger begravet her, det samme gør hendes farfar. Sara og Jonas er døbt i denne kirke, og konfirmationerne er også sket her.

Turen omkring kirken er blevet en naturlig del af ruten, når hunden og jeg går vores små ture. Så går vi lige ind og kigger, at alt er som det skal være. I går kunne vi hverken finde Mie eller farfar. De er helt dækket af sne. Hverken sten eller noget andet er synligt. Det haster vidst ikke med de små juletulipaner, som jeg havde planer om at stikke ind i grandynen.

Dagens billede 5 - her er han så.

Ja, jeg ved det. Han har været her før, men jeg synes altså stadig, at han er et muntert indslag, og jeg har efterhånden lært at holde af ham.

Ja - det er min gode ven skidenissen. Jeg tror, at det var en af drengene, der døbte ham.

Dette er kun et af dagens billeder. Lige nu er jeg fyldt op med dem. Jeg har lige gået en tur med Dodo og konstateret, at udenfor er det et stort billede lige nu. Istapper og sjove formationer i sneen. Mit indre kamera var på overarbejde

Dagens billede 4.

Min tur gennem de gamle billeder har bragt mig tilbage til 2004, til dagen, hvor vi har prøvet at gøre os klar til juleaften. Jeg kan se, at træet ikke er helt færdigt endnu. Men det, der slår mig, når jeg ser billedet er, at mine nisseunger jo næsten er i sommertøj. Dengang talte vi da ikke så meget global opvarmning, eller hva? Jeg tror, at det var et af de år, hvor julen var rigtig længe om at komme til mig. Jeg gad faktisk ikke, selv om ungerne var helt oppe at ringe, og vi måtte indhente ekstra BR kataloger fra mormor og farmor, så de kunne få et hver.

I år er min juleglæde helt i top. Den kom lidt for tidligt (efter andre familiemedlemmers mening), men den er der fuldt og helt, og det har gjort, at jeg er på forkant med tingene, og at jeg har overskud til at tage ekstra arbejde (min kollega har været syg over en uge) og til at køre rundt til julearrangementer med drengene og til julefrokost, og hvad december ellers byder på.

Jeg ved allerede, hvilket billede, der må vise sig i morgen. Det bliver et gensyn.

Dagens billede

Sofie har lagt ud, og jeg synes, at idéen er sjov. Et billede om dagen i december. Sådan en lidt anderledes julekalender. Det er allerede den 3. nu, så man kan jo vælge at starte med at være bagud.

Mine sidste dage har været fyldt med billeder. Jeg har fået ny pc og har i den forbindelse fået fundet en masse gamle billeder frem, som der ikke var plads til på den gamle.

Mit billede i dag er fra dengang, jeg havde en lukket baghave, som jeg var meget glad for. Det var inden jeg opdagede, at planterne skjulte den herligste udsigt. Vi var lige ved at være færdige med at bygge om, så haven flød med et mix af byggematerialer og legetøj i al verdens farver og former, da vi en dag fik usædvanlige gæster i haven. Denne flotte han gik rundt derude med sin mage og havde både ro og god tid. Vi sad stille som små nisser i stuen - lige på den anden side af ruden og betragtede dem, inden de tog flugten gennem hækken og aldrig vendte tilbage.

Julenissejulemusen

Jeg hørte ham lige inden jeg stod op. Julenissejulemusen. Et kik på kalenderen siger, at det må være nissen, der puslede. Omvendt så siger erfaringen, at her plejer at være flere mus end nisser. Det store spørgsmål lige nu er: Skal jeg stille grød i skabet, eller skal jeg lade fælden og vente.

Rigtig god 1. december til jer derude.