Men her i huset er der står bevågenhed på det vi skal fejre mellem jul og påske. Nytåret har holdt sit indtog for mere end en uge siden. Jakob købte faktisk sit krudt, inden han købte julegaver. Ind imellem bliver det taget ind, pakket ud og filmet - både med og uden speaker. Bagefter brokker de sig gevaldigt, fordi det skal pakkes sammen og ud i drivhuset igen. Rådighedsbeløbet har været diskuteret så gevaldigt, og vi er endt med at slå bremsen i langt før drengenes ønske og et godt stykke efter vores eget. Vi har helt klare regler for, hvor krudtet må være, at man ikke engang tænker på at fyre af uden at have briller på, og at noget at det kræver at en helt voksen er med på sidelinien. (ikke at forveksle med en snart 16 årig næsten voksen).Egentlig er jeg ikke vild med alt det pjat. Vi bor jo, så vi bare kan gå om til vores udsigt og se alle de raketter, der bliver fyret af over Høng by. Det er ganske underholdende og rigtig flot at se på. Men altså ikke nok for et par raske drenge.
Puha jeg frygter den dag Carl bliver gammel nok til den slags. Jeg bliver aldrig gammel nok til det. Jeg hader fyrværkeri med mindre det er på lang lang afstand. Nytåsaftener vil jeg helst bare have overstået.
SvarSletFlot er det - men hvor koster det en masse penge og hvor er det et miljøsvineri...
SvarSletNår det er sagt så har vi de sidste par år købt lidt for Amalies skyld til at starte med - ellers har vi også mest bare gloet på "de andres"
Jeg er vild med "hel voksen" - ja for man er jo lige midt imellem og bestemt ikke voksen nok som 16-årig...
Jeg er en økoflipper på stort set alle punkter, men ikke på krudt-punktet. Jeg elsker det og blir så barnlig. Jeg prøvede sidst år at lokke Raja med ned og havde købt alt muligt. Der måtte jeg stå alene og knalde af (hø hø) - jeg forstår dine drenge - Her er crazy på Nørrebro til Nytår - YEAHR!
SvarSletKh Line