Godt nytår til alle

Årets sidste dag er nu, og derfor vil jeg sende ønsket om et godt og lykkebringende 2012 ud i blogland.

Året har været fint. Egentlig uden de store udsving, men det passer mig udemærket. Blogland har åbnet døre for nye bekendtskaber, som jeg sætter stor pris på. Jeg vil fortsætte mine skriverier i 2012 og følge nysgerrigt med rundt omkring.

Dagen i dag har særlig betydning for mig. Det er min 28 års kærestedag. Jeg er stadig glad for Prinsen på den røde Yamaha, og jeg planlægger at dele mange år med ham endnu.

Rigtig god nytårsaften til dig.

Sidste chance

Det der med madplaner og budgetter gælder først fra næste år. Derfor har jeg i et anfald af dagslang dovenskab lige besægt hjemmesiden for den lokale pizzamand. Han kommer i løbet af 40 minutter med en familiepizza med lidt blandet fyld. Sådan cirka, så alle mand kan lide lidt af det.

Årest sidste rolige aften skal nydes. Vi vil sidde i sofaen og lave ingenting præcis så længe vi gider.

God aften hos dig.

Nytårsklar og lidt blandet

Jeg har handlet ind til årets sidste aften i dag. Eller i hvertfald til det, vi skal klare. Vi skal være sammen med 2 hold nære venner, så indkøb og madlavning er fordelt. Vi skal være her, så oprydning og opvask vinder jeg. Jeg er nået der til, hvor jeg snart nægter at handle mere. Mine penge løber fra mig i en hast, der næsten kan gøre mig bange.

Juleferien bliver nydt. Vi er nu 7 under tag, da både Sara og Jonas har fået overnattende gæster. Det fungerer fint. Opgaver deles, og alle tager fat. I går klarede de unge mad og oprydning, mens vi bare sad og varmede sofa.

Jeg kan mærke, at januar kommer snigende nu. Det er okay med mig. Jeg er gået lidt i det traditionelle januar-gear. Der skal laves madplaner og der skal budgetteres. Nu skal bremsen slås i, og jeg skal i hvertfald ikke spise flere småkager.

Drengene er klar til årets sidste aften. Garagen er fyldt med raketter og heksehyl. Vi er ret strikse her i huset. De har kun fået lov at skyde et par enkelte ting af, og ser jeg dem uden briller, så har jeg lovet, at det hele bliver dyppet i en spand med varmt vand.

Sidst men ikke mindst. Tak for alle jeres kommentarer i går. Er der noget at sige til, at man elsker at færdes i blogland?

Nu vil jeg gå i køkkenet, for i dag er der vidst ikke nogen, der ordner maden for mig.

En underlig dag.

I dag har far fødselsdag. Han bliver 70. Det er lidt en underlig dag, for han er jo syg, og kan ikke holde fødselsdag. Han drikker ikke andet end vand og spiser overhovedet ikke noget. Jeg har været forbi med en buket blomster. Det er alt, hvad vi kan gøre. Jeg kan være næsten arrig, når jeg kører derfra. Jeg synes, at det er ondt, at nogen kan få lov at sidde så længe og have det så elendigt. Han venter bare, og har gjort det meget længe. Døden kommer som en ven, når det engang sker.

Til gengæld var døden på ingen måde velkommen, da den tog en lille 5 ugers dreng i går. Jeg er blevet kontaktet, fordi nogle pårørende ønsker at hjælpe de stakkels forældre. De er kommet til hospitalet via skadestuen, og så er der ingen hjælp at hente derfra. Havde de nået at være indlagt, så havde historien været en ganske anden. Det er overhovedet ikke rimeligt. Jeg lærer aldrig at forstå det.

Tak for tippet

Vores lokalavis kom i dag. Den er altid hyggelig at bladre igennem, for jeg kan godt lide at blive opdateret på det helt lokale. Ind imellem er der også plads til annoncer og gode råd. I dag fortæller de, hvordam man bedst smelter overtrækschokoladen til julekonfekten. Jeg overvejer, om jeg skal klippe den lille annonce ud og lægge den i kassen med julepynt.

Nu tænker jeg lidt på, hvad næste uges avis vil bringe. Måske et godt tip til nytårstøjet.

Jeg forstod det ikke helt

Hvis man forestiller sig sin absolutte yndlingsskuespiller tilsat den skønneste musik, der i den grad minder om vendinder og barndom, så må der være grundlag for en god oplevelse.

I går aftes satte jeg mig med kaffekop og var parat til at se Mamma Mia. Jeg elsker Abbas musik, og Meryl Streep er i mine øjne en af de bedste kvindelige skuespillere, der findes. Jeg lod mig underholde, og jeg nød den skønne musik og den søde historie. Men der var altså noget over det hele, som jeg ikke rigtigt forstod. Det skete et par gange, at Sara skældte ud, fordi vi kom til at grine.

James Bond bliver aldrig den samme igen. Ikke efter, at man har set Pierce Brosnan bryde ud i smertens sang på en smuk ferieø. Jeg vil lede i de gamle plader, for jeg er sikker på, at der gemmer sig noget Abba et eller andet sted.

Glædelig jul

Egentlig ville jeg have skrevet og ønsket glædelig jul i går, men dagen blev bare ikke sådan. Den var fyldt med hygge og nærvær fra vi stod op, til vi gik i seng. Vi havde en skøn aften, som forløb stille og roligt, selv om der var 3 små børn blandt gæsterne.

Vores sidste gæster har forladt huset for en times tid siden. Vi har fundet køkkenbordet og fået stuen til at ligne sig selv igen. Nu venter en første juledag, som er helt vores egen. Der er dømt sofa og måske en frisk gåtur. Mad skal vi ikke lave i dag, for selv om vi var mange, blev der ikke spist op.

Kuglen på billedet er kun at finde i dette ene eksemplar. Den fik jeg i værtindegave af min bror og svigerinde for nogle år siden. Svigerindens søster har lavet den. Hun er studerende på Danmarks Designskole i København.

Jeg håber, at I alle må få en første juledag, der er præcis, som I ønsker det.

Juleferie

Nu må ham den tykke her passe arbejdet selv, for jeg er gået på ferie. Jeg har nået en masse de sidste par dage, så jeg gik derfra med en følelse af, at der var gjort rent bord.

Familien er samlet nu. Sara kom med toget i går og bliver hjemme til den 30. Vi får god tid til at hygge og bare være. I dag skal der pakkes en enkelt gave ind, og der skal handles lidt. Jeg har lovet Dodo, at vi skal gå tur, og jeg har lovet mig selv, at der også bliver tid til lidt ingenting.

Status lige nu er, at sidste mand har rejst sig fra sygesengen. I hvertfald her på matriklen. Mor har fået infektion på lungerne, men er kommet i behandling. Vi håber, at hun er frisk til at komme over og hjælpe os med at spise ænderne i morgen.

Selv om vi har julen først, så kan jeg mærke, at jeg er ved at blive lidt "nytårs-agtig". Ikke at jeg skal ud og købe krudt og champagne. Det går mere på de ting, som jeg lovede mig selv sidste år ved samme tid. Hvad har jeg brugt min tid og mine penge på hen over året, og ting i den stil. Sådan lidt stille eftertænksomhed.

Nu vil jeg sætte lidt julemusik på og lade dagens lyde sive op på førstesalen. Til 3 dejlige unger, der har valgt, at den 23. december er som skabt til at nyde og sove længe.

Lune boller

Nogen har spist bollerne uden at gøre opmærksom på, at der ikke er flere tilbage. Hverken i skab eller fryser. Og da jeg absolut ikke gad at køre i byen igen, var der ikke andet for, end at se i skabene. Der var lige, hvad jeg skulle bruge til en gang singleboller. De smager rigtig godt, så hvis du har lyst, er opskriften her.

1 l. vand

1/4 pakke gær

2 tsk. salt

2 spsk. honning

550 g. havregryn

550 g. hvedemel

Det hele blandes i en skål, som får lov at stå natten over i køleskabet. Et par klatter på en bageplade i kold ovn tændt på 200 grader. Så er bollerne færdige, når man har været i bad og er kommet i kludene. Dejen kan holde en uges tid i køleskabet, så man kan få friske boller hver dag.

Jeg er efterhånden ved at have fundet ud af det der WordFeud. Godt nok har både Rikke og Anne trynet mig i dag, men jeg har lovet mig selv, at jeg nok skal komme efter dem.

Nedtælling.

Jeg har et job, jeg er rigtig glad for. Jeg kan lide mine opgaver, og jeg deler hverdag med et par skønne kvinder. Men lige nu kan jeg mærke, at min hjerne og min energi er på nedtælling. Der venter juleferie forude, og jeg har virkelig svært ved at få fundet kampgejsten på jobbet. Jeg ved, at det vender igen. At jeg vil nyde at gå ind af døren, når vi starter op i det nye år. Også selv om jeg ved, at vi får så travlt, at det næsten er ondt.

Vi har begge ferie mellem jul og nytår i år, og jeg er i den grad klar til at nyde. At spise lidt for meget af det forbudte. At sove lidt for længe og gå lidt for sent i seng. At blive i de bløde bukser en hel dag og glemme alt om make up og glattejern.

Jeg har aftalt fri klokken 13 på torsdag, og fredag er min fridag, så det varer ikke længe. Jeg glæder mig.

Ny tidsrøver

Rikke har lokket. Og nu kan jeg godt forstå, hvorfor hun aldrig blogger mere. Det har hun da ikke tid til. Hun har hevet mig med i Wordfeud-fælden. Sikke en tidsrøver. Desværre har hun øvet sig og er rigtig dygtig, så hun tæver mig i stor stil. Jeg skal nok komme efter det. Mit erklærede mål er at tæve hende inden udgangen af året.

Søndagen har været stille og rolig. Vi har fået juletræet ind. Tidligere end vi plejer, men vi blev enige om, at sådan skulle det være. Nu står det og lyser og sender stemning ud i stuen. Det minder mig om, at der også skal julelys på indkøbssedlen.

Ellers er min to-do liste til at overskue nu. Målet er ved at være nået, og julen kan bare komme an. Jeg glæder mig til juledagene med familien.

Jeg gjorde det

Nemlig. Jeg fik købt julegaverne. Altså lige bortset fra de 2, som jeg ikke skulle købe, og den ene, som jeg havde glemt at skrive på min seddel. Nu er huset gjort rent, og tøjet er vasket. Jeg har endda nået at strikke et par pinde ind i mellem.

I mellemtiden er julen kommet i fare. Herren i huset er ramt af den frygstomme virus, der hedder forkølelse. Og til hans forsvar må jeg sige, at han reagerer lidt voldsomt. Han ligger og koger med feber. Jeg er dog optimist af sind, så jeg er overbevist om, at han klarer den, og at det nok skal blive både 4. søndag i advent og juleaften i Familien Hansen hjem.

Nu vil jeg gå ud og smide flere bolde i luften på en gang - som vi kvinder nu kan. Brunkagerne er klar til ovnen, og der skal skæres grøntsager til en god gang suppe. Sådan en, der kan jage herrens forkølelse langt ud over markerne.

Intet skriveri i dag...

Men i morgen......

I morgen tror jeg, at jeg vil skrive et indlæg, der smukt beskriver, hvordan jeg brugte fredagen på at få de sidste julegaver i hus. At jeg pludselig fik styr på det hele og nu har tid og ro til at bage en portion brune kager (til). At vanillekransedejen er lavet og kun venter på turen i kødhakkeren, så de kan blive rigtig fine.

Hvis jeg i stedet skriver, at ænderne var udsolgt, at der kun var blå servietter tilbage, og at jeg punkterede på vej hjem, så tror jeg bare, at jeg har lyst til at være lidt alene.

Nej pjat. Men der er store planer for dagen i dag, og jeg krydser så inderligt fingre for, at jeg får gjort en hel masse. For hvis jeg snart slapper mere af, så tror jeg, at jeg ender med at bevæge mig baglæns.

Rigtig god fredag til dig.

Altså mænd

I går var det trommedag. Jonas skulle afsted, da der var ca. 5 minutter tilbage af en håndboldkamp, som måtte følges. Jeg vandt. Altså turen til musikskolen. Eneste min adventsnisse skulle klare, var at optage Ludvig og Julemanden, så jeg kunne se den bagefter. Jakob griner af mig, men jeg vil altså se den.

Hvad skete der så. Jo - herren i huset faldt i søvn, da han lige skulle vente på, at reklamenblokken var overstået. Og han vågnede igen, da jeg kom hjem. Ingen Ludvig og Julemanden til mig. Nu overvejer jeg, om jeg skal checke, hvad tid dagens genudsendelse er. Så kan jeg da optage den, og se den, når jeg kommer hjem.

Han er tilgivet - min kære mand. Han er oppe hver dag og ude af døren klokken lidt i fem. Så ind imellem bliver aftnerne lidt korte. Jeg skulle have været til planlægningsmøde på skolen i aften, men har aflyst. Hosten vil ikke slippe, og jeg er træt, som i rigtig træt, når vi er færdige med dagen og lander i sofaen. Så i aften kan jeg selv styre fjernbetjeningen. Hvis jeg da ikke falder i søvn....

Samme motiv fra forskellige vinkler

Den lille var jo til frisør i fredags, så nu kan vi se øjnene igen. Egentlig skal racen jo slet ikke klippes, men eftersom vi hverken skal udstille eller avle, så er det blevet sådan.

Jonas legede med kameraet i går og fangede damen fra en ganske anden vinkel.

I går var temaet i blogland "næsten hvidt". Der kunne den smukke her godt have passet ind.

Held eller uheld?

Vi grillede en cuvette i går. Og som sædvanlig var der kød tilbage. Den blev strimlet idag. Fik lidt olie og hvidløg og kom på en lækker pizzabund med løgringe og champion. Nu vil skæbnen, at vandværket har haft problemet, så vores vand var ulækkert. Derfor måtte jeg overgive mig og indtage et glas rødvin til den lækre mad.

Er det held eller uheld?

3. søndag i advent

Da jeg skulle nisse lidt for herren i huset i går, var der ikke plads i julemandens pose. Den var helt fyldt op af denne fine pakke. Min adventsnisse er virkelig vågnet. Og så har han endda luret, hvad jeg havde ønsket.

Er hun ikke sød. En ny trip trap nisse. Og denne gang en ka' vip nisse. Hun hedder Sara og er som navnet antyder meget, meget sød. Hun har fået plads ved siden af Sofus, som jeg fik sidste år. Han er nemlig af samme slags.

Nu er der ved at være check på julegaverne og en del af indkøbene. Vi bliver mange omkring julebordet i år - 15 i alt - så der skal gode mængder til. Jeg har check på det meste, og skulle jeg glemme noget, så lader jeg bare som ingenting...

Søndagstur og julefrokost dagen derpå

En af de herlige ting ved blogland, er de nye bekendtskaber, der opstår. Nogen føler man virkelig, at man kender, selv om man aldrig har mødt hinanden. Andre følger man lidt med hos, fordi de laver noget spændende eller rammer et eller andet, som man finder interessant.

For et stykke tid siden lå der en invitation i min indbakke. Så i morgen starter jeg en polo - om det bliver blå eller sort vides ikke endnu - og kører afsted mod nr. 16. Min strikkekurv skal med. Hvor meget, der vil blive strikket, ved jeg ikke. Men en ting er sikkert. Vi har sikkert rigtig meget at snakke om.

Og for at tale om noget helt andet - så havde vi en god aften i går. Men som de halvgamle nisser, vi efterhånden er blevet, ringede vi efter afhentning kort før midnat. Måske fordi vi var landet et sted, for der var alt for mange mennesker, og hvor musikken var så høj, at samtale var et umuligt projekt.

Kaffe og nyt tøj

Mens hunden blev klippet, var jeg på café med hende her. Inden da havde jeg nået at bruge lidt for mange penge på et par nye bluser til mig selv. En enkelt julegave er det også blevet til.

Nu skal der sættes ind. Håret skal ordnes (hvorfor tænker jeg lige - det blæser jo næsten af, når jeg kommer ud), og jeg skal vælge mellem de 2 nye bluser. Vi bliver hentet kl. 18.30, så der kan ikke klages over servicen i dag.

God fredag aften derude....

Udsigt til god fredag

Dette er hvad der møder mig, når jeg ankommer til jobbet om morgenen. Lys, nisser og rigtig decemberhygge. Inde på den anden side af væggen venter der en god kop te, og når klokken er ca. midt på formiddagen, er der nybagte boller. Af den gode grove slags, og spises de varme, er smør slet ikke nødvendigt.

I morgen må jeg spise mine egne boller, for jeg har fri. Sara skal skrive opgave, så jeg vil selv køre en tur til Høng for at se, om der er tøj på stativerne, der kan friste mig. Hunden har aftale med frisøren, så jeg kommer også til at tage en tur til Kalundborg. Måske jeg kan få klaret nogle julegaver, mens Dodo bliver smuk.

Sidst men ikke mindst, så skal vi ud at spise med mit arbejde. Det har hængt i en tynd snor på grund af sygdom. Sidste melding er, at alle er klar i morgen. Jeg glæder mig. Vi skal på restaurant og hygge. Hvis jeg ikke tager fejl vil der blive snakket og grinet en del. Alt i alt har jeg vidst udsigt til en god. fredag.

At ligge som man har redt

Eller noget med løn som fortjent. Hæse Hest har lavet en kæmpe portion bolledej til aften. Havreboller af den bedste slags. Herefter fik vi aftensmad og ramte sofaen. Glemt var bolledejen. Jeg kom i tanke om den midt under Nissebanden og måtte i køkkenet og trille 4 plader af de gode boller. Så en gang efterhævning, og en ovn, der blev tømt for rist og bradepande, men ikke tændt. Det er historien om, hvordan jeg kommer alt for sent i seng i dag. Om en halv time er jeg færdig, og kan ordne det værste og gå i seng. Så er der til gengæld havreboller til fryseren til et stykke tid igen. Det kan vi rigtig godt lide.

I morgen får vi dejligt besøg. Sara ringede til aften og spurgte, om hun må komme hjem et par dage. Hun skal skrive en stor opgave de sidste dage inden juleferien og skal derfor ikke møde op på skolen. Hun kommer hjem og skriver i nogle dage, mens hun lader sig forkæle en smule. Hun har lige været til jobsamtale, så noget tyder på, at tingene begynder at gå den rigtige vej for hende nu. Det er i den grad noget, der glæder en mor.

En hæs hest

Der findes ikke rigtig noget billede, der kan illustrere dagens overskrift. Ordene faldt den anden morgen, da jeg stod op for at sende Jakob godt afsted til Gymnasiet.

Mor - du lyder altså som en hæs hest..... Tak min dreng. Meget smukt billede at få for sit indre.

Efter en weekend som selvudnævnt patient i eget hjem har jeg været på arbejde siden i mandags. Jeg har det fint, men ind imellem bliver jeg overmandet af hoste og nys. Og om morgenen er stemmen altså bare ikke, hvad den burde være. Det er irriterende at stå og sige sjove lyde ud af havedøren, når hunden gør i det fjerneste hjørne. Der sker ikke en fis, for hun kan ikke høre mig. Mindre charmerende er det, at jeg altid bliver angrebet af forkølelsessår efter sådan en omgang. Min overlæbe buler i den ene side, og lige under næsen er jeg heller ikke for køn. Så når jeg skal til julefrokost i Slagelse på fredag bliver det i fornuftigt tøj, og med et ansigt, der ligner et slagsmål fra sidste fredag.

Nu vil jeg smutte ud i det virkelige liv. Dagen bliver lang i dag. Der er trommespil og far skal have lidt service.

Jeg håber, at din onsdag bliver god.

Man er vel ikke for gammel.

Sofaen er min helt alene. Bo og hunden tager en lur, så de kan holde hele håndboldkampen. Det efterlader mig alene med fjernbetjeningen. Gæt, hvad jeg ser...

Lunte, Skipper, Hr. Mortensen, Puk og Gemyse. Det er altså hyggeligt. Og når det er slut vil jeg snige mig til at se årets kalender på TV2. Voksen - mig? Måske ikke helt....

Og så gad jeg forresten godt, at de genudsender Jul i "Den Gamle By". Den husker jeg som noget helt specielt.

En herlig bunke

For nogle år siden brugte vi alle sparepengene på en stor lækker hjørnesofa. I dagligdagen har puderne og tæpperne deres pladser, så her kan nogenlunde rydeligt ud. Ind imellem samler tingene sig i bunker. Og så er hun der. Prinsessen på ærten, som ikke altid mener, at sofaer er for mennesker og kurven på gulvet for hunden.

Av min el-måler

Når først lysene tændes i Paradiso, så ved vi, at december er kommet. Huset her ligger et par kilometer fra vores. Alt bliver tændt hvert år 1. december, så vi lige må holde stille, når vi kører forbi. Jeg skal ikke udtale mig om skønheden i projektet, men lidt sjovt er det da.

Herhjemme har vi valgt at holde det lidt mere simpelt. Der hænger lidt istapper fra cykelskuret, og kanten af garagen er prydet med lys. Et lille træ er det også blevet til. Men alt sammen er det hvidt. Ikke noget med blå lanterner og røde julemænd.

Lige overfor vores hus bor Familien Sand. Gertrud og Oluf. Der er pyntet. Vi griner lidt af det, for deres vinduer er fuldstændig oversmurt af snefnug, og jeg tror ikke, at der kan sættes en ting mere i vindueskarmene. Der hænger en stakkels nisse i en julekæde på gavlen, og omme på den anden side er der hængt en gul halvmåne op. Der sidder en anden nisse og holder fast hele december. Det findes der ikke nogen billeder af, for jeg kan simpelt hen ikke få mig selv til at gå over gaden og fotografere.

Nyd din mandag - med eller uden kulørte lys...

Undskyld

Der er ingen vej uden om. Jeg må bringe en undskyldning af de store. Lige ud i det store åbne rum. Jeg er nemlig kommet til at udtale mig knapt så pænt.

I sidste uge kom jeg til at lægge en kommentar hos Gitte. Hun havde været så heldig at få adventsgave. Jeg meldte mig i koret af kvinder, der aldrig selv modtager noget, men som hygger og nisser for resten af familien.

I dag, da familien havde fundet deres gaver og alle var glade, opdagede jeg pludselig, at julemandens pose hang lidt skævt, og at solen kun kunne trænge igennem nogen steder. Og tænkt engang. Der lå en pakke. En pakke til mig. Den nye CD med Aura Dione. Tak til min søde (nisse)mand. Undskyld, jeg lover, at jeg aldrig mere skal beklage mig over, at der ikke er pakker til mig.

Vi havde fornøjelsen af at se Aura live for et par år siden. Hun er virkelig en dame, der kan fylde lokalet. Jeg har lyttet lidt til den nye skive, og jeg tror helt klart, at den vil falde i min smag.

At komme hjem

Jeg har let til tårer, og i går aftes fik de (igen) frit løb. Jeg så "Her er dit liv" med Sanne Salomonsen. Jeg har altid været glad for hendes musik, og synes, at hun er en skøn dame. Der er ingen tvivl om, at hendes sygdom har været med til at vende hendes liv på hovedet.

Hvis du ikke selv så udsendelsen, kan jeg fortælle, at Sanne til sidst i programmet sang en sang fra hendes nye CD, som bare hedder "Hjem". Teksten var noget af det fineste, og jeg blev dybt ramt. For jeg føler mig hjemme. Lige nu er jeg landet, der hvor jeg gerne vil være. Jeg ved godt, at jeg sådan rent praktisk har boet her i 20 år, men i mit indre der er opstået en ro. Vi nyder virkelig af være. Vi er hjemme.

Jeg kan ikke finde teksten til sangen, men prøv at søg den, hvis du er blevet nysgerrig.

Bang, sagde det

Og så lå hun der. Og hende er altså mig. Jeg er helt slået ned med forkølelse og ondt i halsen. Det føles som om, der er trukket pigtråd igennem mit halshul, og min næse kan allerede slå Rudolfs i farve. I får ikke noget billede, for det er altså ikke kønt.

Vi høres ved på den anden side.....

For ind i .......

Jeg har besluttet mig for, at vi taler pænt her. Derfor slutter min overskrift også inden jeg får talt over mig. Men altså. Vi er 4 i huset. 3 af os hoster og larmer, så den 4. må sukke efter ro. Men det skal være løgn, skal det. I morgen slutter det, så vi kan holde en dejlig weekend - friske til at tage til fødselsdag og til at besøge den skønne natur, som vi har i nærheden.

Grisenrøden hos Viktor var rigtig god. Og en femårig nevø er skøn at sidde sammen med, når der bliver sendt Nissebanden. Jo, det har været en rigtig fin aften.

Torsdag med aftale.

I dag skal vi i byen og have gratis mad. Det er vores livret. Fætter Viktor ringede i sidste uge og inviterede. Det skal være i dag, fordi det er 1. december.

Menuen er sat. Vi skal have grisenrød. Og det er ikke noget sludder, for det hedder det altså, når vi snakker bagjul.......