søndag den 18. december 2011

Ny tidsrøver

Rikke har lokket. Og nu kan jeg godt forstå, hvorfor hun aldrig blogger mere. Det har hun da ikke tid til. Hun har hevet mig med i Wordfeud-fælden. Sikke en tidsrøver. Desværre har hun øvet sig og er rigtig dygtig, så hun tæver mig i stor stil. Jeg skal nok komme efter det. Mit erklærede mål er at tæve hende inden udgangen af året.

Søndagen har været stille og rolig. Vi har fået juletræet ind. Tidligere end vi plejer, men vi blev enige om, at sådan skulle det være. Nu står det og lyser og sender stemning ud i stuen. Det minder mig om, at der også skal julelys på indkøbssedlen.

Ellers er min to-do liste til at overskue nu. Målet er ved at være nået, og julen kan bare komme an. Jeg glæder mig til juledagene med familien.

1 kommentar:

  1. Det skal jeg da prøve ;-)
    Vi ses om et par måneder haha
    Lyder hyggeligt med de træ .. vores kommer i morgen med mr G *KNUS*

    SvarSlet