onsdag den 23. maj 2012

Tanker om ferie

Sommerferien er ikke så langt væk, og jeg glæder mig. Der er planlagt en uge i udlandet med alle ungerne, og hunden og huset er afsat. Alt er i orden, og vi kan bare vente.

Men der er altså lidt, der nager. Far er syg, og det bliver absolut ikke bedre. Jeg regner ikke med, at han kommer til at opleve året ud, og så er det sin sag at rejse langt væk uden mulighed for lige at kunne komme hjem. Og så er der det med pengene. Erfaringen siger, at det ikke er billigt at tage sydpå. Vi har selvfølgelig samlet guld til turen og det bør ikke give nogen problemer, men virkeligheden herhjemme har ændret sig. Sara flytter som bekendt hjem igen, så behovet for det ekstra toilet ovenpå er stort. Rummet står gabende og venter, det mangler bare det sidste. Altså alt hvad der skal være mellem gulv og loft.

Jeg satser på, at far ikke dør i vores ferieuge, og at toilettet ovenpå bliver billigt, for selvfølgelig skal vi på ferie, og det skal blive rigtig godt.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar