tirsdag den 26. marts 2013

Flyve kan jeg ikke

Men vingen kan faktisk allerede løftes højere, end den har kunnet længe. Behøver jeg at sige, at det gør mig både glad og lettet? Jeg er lidt øm, men det var varslet. Blokaden fra i går kan give ekstra ømhed over et par dage. Det mærker jeg, men det er til at holde ud.  Ham der scannede mig i går kunne godt forstå, at jeg har haft ondt. Det han så, var absolut ikke for tøsedrenge. Ja - det sagde han altså.
 

Jeg har fejret bedringen med 2 nye bluser. Der er forårsfarver på hylderne, så jeg blev fristet. Den flotte røde brandbil mødte jeg ved Bilka i Slagelse. Og nej - jeg var ikke inde i påskeindkøbshelvede. Jeg var bare en tur forbi Louis Nielsen for at få justeret mine briller, så læsestyrken igen sidder i rigtig højde.

16 kommentarer:

  1. Dejlig at du kan mærke forskel, og selvfølgelig er det en god grund til at købe et par nye bluser.. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt. Næsten ubeskriveligt.

      Slet
  2. Der er altid en grund til at købe et par nye klude.. :-)
    Super at vingen allerede er bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan altid finde en god grund, men det er sjældent, at jeg får købt noget. Jeg nyder den nye vingestatus. Så gevaldigt.

      Slet
  3. Hvor er det dejligt, at der nu er fundet en årsag til din smerter, for så kan problemet også løses. Det er simpelthen for ringe, at du har skullet gå rundt med smerter så længe, og at årsagen så umiddelbart kunne findes ved en simpel ultralydskanning. Det er ikke rimeligt, at man bliver nødt til at henvende sig i det private system, for at få hjælp. Men det er dejligt, at der nu er sat ord på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Indkaldelsen til det offentlige er også kommet nu. Jeg glæder mig næsten til at ringe og fortælle dem, at jeg ikke kommer.

      Slet
  4. Hvor er det skønt at blokaden har hjulpet lidt allerede! Og nyt tøj skal der til indimellem. Dejligt med lidt forårsfarver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så lækkert. Næsten ubeskriveligt.

      Slet
  5. Skønt for dig at der er lidt lys forude med den skulder. Så kan du snart erklære dig forårsklar, især når du også har fået lækkert outfit og 'gode øjne' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo ligefør, at jeg kan mærke foråret nærme sig. Sådan af ren invendig glæde.

      Slet
  6. Hvor lyder det godt, at vingen har det lidt bedre. Og selvfølgelig skal man lade sig friste af bluser i forårsfarver; det trænger vi til lige nu... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og i år er farverne lige som jeg kan lide det. Fuldstændig forudsigeligt kom jeg hjem med 2 grønne nuancer.

      Slet
  7. dejligt at høre vingen har det bedre,,,, ja forårsfarver trænger vi til
    Pas nu på den arm ik´ ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jonna - jeg lover. Jeg skal nok passe på.

      Slet
  8. Flyveture skal du måske også helt holde dig fra, hvis det kun er dine egne vinger der skal bære ;-) Det lyder vel nok godt, at der endelig er bedring i sigte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke flere planlagte flyveture. Jeg er altså bare ikke ret god til det. Bedring er skønt med skønt på.

      Slet