fredag den 15. marts 2013

Så græd jeg lidt

I går aftes sad vi og så programmet om fødsler. Det gør noget ved mig hver gang, for det er bare fantastisk, når en kvinde føder, og en lille ny ser dagens lys. Jeg griber mig selv i at holde vejret og gispe lidt sammen med de lidende kvinde. Jeg har jo en hel klar idé om, hvad de gennemgår.
 
I går var der en der ramte lidt ekstra. Et par fik en skøn lille dreng med læbe-, gumme- og ganespalte. De vidste det inden fødslen, for det var blevet konstateret på en misdannelsesscanning. Pludselig var det ligesom at være der selv. 15 år efter. Et lille barn, der ikke selv kan spise, og som skal udsættes for så meget. Der venter ham en næsten endeløs række af smertefulde operationer, og der venter familien splittelse og dårlig samvittighed. Det var næsten ikke til at bære. Så var det, at jeg græd lidt.
 
Mie nåede aldrig at blive opereret for sine spalter. Men vi nåede at blive informeret om operationer, tandrettelse, talevanskeligheder og alt hvad det indebærer. Faktisk fik vi også indkaldelse til talepædagog, da hun ville have været 10 måneder.
 
Det var for øvrigt på grund af samme spalter og medfølgende talevanskeligheder, at hun fik sit lille og korte navn. Vi havde besluttet, at fik vi en pige, så blev det en lille Rikke. Men Sara ønskede sig en lillesøster, og Jakobs højeste ønske var en lillebror, der skulle hedde Mie. Og prøver man at sige begge navne, så er der ikke nogen ganelyde i Mie. Det skulle i hvertfald ikke være hendes eget navn, der gav talevanskeligheder.


Billedet har jeg lige taget ud af havedøren. 11 graders frost og høj sol giver altså noget helt fantastisk. Også selv om vi er midt i marts.

24 kommentarer:

  1. Ååååh, jeg bliver også helt rørt, lige nu...nej det går aldrig væk, og det skal det da heller ikke....men...
    Nej jeg kneb et par tårer, da jeg så Mimi jacobsen og hørte hende fortælle om Syriens børn....det er bare IKKE rimeligt, det der sker dernede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går aldrig væk nej. Men som du siger, så skal det heller ikke. Jeg mindes jo også mine bedsteforældre og de andre, der ikke måtte være her mere. En gang imellem kommer det bare uventet.

      Slet
  2. Det er et lille mirakel, hver gang et barn fødes. Og jeg kan godt forstå, at du lige røg 15 år tilbage i tiden. Varme tanker til dig på denne smukke frostdag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Egentlig er det fint at blive sendt tilbage en gang imellem, for det er så sjældent, at man rigtig har rum til at mindes og mærke.

      Slet
  3. Kan godt forstå, der lige trillede et par tårer...Kram

    SvarSlet
  4. Jeg så også udsendelsen og tænkte på hvor mange operationer det lille mennesker har foran sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mange Inge, og det var egentlig også det, der ramte mig. Det er ikke slut før i de tidlige teenageår. En rigtig hård proces, forestiller jeg mig.

      Slet
  5. Jeg så ikke udsendelsen men kan godt se på dit referat at den må have været tung at se og vide hvad der venter forude for det barn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det ramte. Jeg ved egentlig ikke, om det var min egen sorg, der blev aktiveret, eller om det var tanken om deres fremtid.

      Slet
  6. Kan godt forstå det rammer hjertet og tårekanalen, når man bliver mindet om en smertefuld tid. Og så er det ok at lade tårene trille, det forløser ...
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har let til tårer, og det er ikke blevet mindre efterhånden som jeg er blevet ældre. Men en gang imellem er det slet ikke så tosset at mærke og at huske igen.

      Slet
  7. kan godt forstå du bliver berørt af sådan en udsendelse, jeg ville nok slet ikke ha set sådan en udsendelse hvis jeg havde været i dit sted ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg slet ikke lade være med. For selv om det var en smertefuld tid, så var det også en tid, der fik kæmpe betydning for mit liv efterfølgende.

      Slet
  8. ... Mie er et smukt navn. Et blødt navn som hun helt sikkert vikke have kunnet sige uden problemer - talepædagog eller ej..
    Jeg tuder også altid over den slags!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var slet ikke et navn, vi havde haft i tale, men det måtte nødvendigvis blive sådan. Og hun var jo bare en lille Mie. Det kunne ikke være anderledes.

      Slet
  9. Netop det program ville jeg så godt have set. Så en omtale på DR's hjemmeside i dag. Jeg forstår godt det ramte dig særligt.
    Hvor er det smukt at høre om baggrunden for Mies navn. Det vidner om stor kærlighed. Det er bare så fint 'midt i det hele'...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sluger det hele råt. Det er fine optagelser, hvor man ind imellem bliver fanget og helt betaget. Kan I ikke fange udsendelserne på nettet dernede sydpå?

      Slet
  10. Jeg har det lige som dig: Jeg bliver altid så rørt af at se programmer med fødsler, og jeg synes det er et mirakel, hver gang et barn bliver født.

    Jeg så desværre ikke udsendelsen, men den lyder til at have været god.

    Det er fint at have fået baggrunden for Mies navn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig god udsendelse. Næste kommer torsdag. Det er mirakuløst. At vi kan skabe så små fine væsener og tage os af dem.

      Historien om Mies navn er lidt speciel. Vi havde aldrig regnet med, at vi skulle have en Mie. Men sådan måtte det nødvendigvis blive.

      Slet
  11. Hvorfor er det du tror, at der kun venter smerte, splittelse og dårlig samvittighed? Du får det til at lyde som om, at forældrene burde have valgt ham fra, da de fik beskeden. Har du brug for at tro, at det er et dårligt liv? For det er det IKKE! Det er et helt almindeligt liv - hvor man krydser broerne, når man kommer til dem. Lad være med at få det til at lyde som en tragedie. Det er en tragedie, at Mie døde. Ikke at hun havde læbe-ganespalte. Tro mig - jeg har prøvet begge dele ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit svar. Jeg må dog sige, at jeg føler mig misforstået. Måske fordi jeg ikke udtrykker mig klart nok. Selvfølgelig skal man ikke vælge fra på det grundlag. Aldrig. Smerten jeg nævnet her, er den smerte den lille fyr må gennemleve ved hver operation. Den dårlige samvittighed går på splittelsen man oplever, når man efterlader børn derhjemme for at lade sig indlægge med deres søster eller bror. Jeg havde gerne levet den del igennem sammen med Mie, hvis vi havde fået chancen. Det skal ikke betvivles et sekund.

      Slet
  12. Anonym... Er ked af din kommentar, da du ed gud ikke forstod pointen. Så derfor er indlægget slettet fra egen hånd...

    SvarSlet