fredag den 13. december 2013

En gåde og kirsebæ

Spændingen blev udløst for et par dage siden. Og her henviser jeg til et tidligere indlæg, hvor Bos julegave var beskrevet som en gåde. Der er brygget godt og grundigt på det på arbejdspladsen, og det var vidst ikke alle, der var lige begejstrede, at uddelingen fandt sted. Den store bog med retter fra Hvidøre lå i en rygsæk sammen med 2 flasker vin og chokolade fra Summerbird. Bogen er flot og fortæller også lidt om stedets historie, men hånden på hjertet, så vil den ikke blive brugt her i huset. Ingredienslisterne til opskrifterne er kilometerlange, og mange af tingene kender jeg slet ikke.
 

Jeg tænkte på Ellen den anden dag, da jeg var igennem Brugsen. Bevæbnet med telefonen måtte jeg have beviset med hjem. De sælger kirsebæ i Brugsen. Det står linet op i fine krukker. Sådan nogle helt hvide nogen, som man ikke kan kikke igennem, så jeg kan ikke beskrive det nærmere. Og nej, jeg tog ikke noget af det med hjem.


Det kan godt være, at gaverne er i hus, men herefter har jeg været bagud. Jeg har slet ikke nået, det jeg synes, at jeg skulle. Men hvad er det egentlig, jeg skal, og hvem er det, der siger, at jeg skal? Jeg tænkte lidt over det i går. Der er ikke nogen, der har nævnt, at vanillekransene ikke ligger i dåserne endnu. Der er ikke nogen, der har brokket sig over, at de små nisser ikke er fremme i stuevinduet, som vi plejer. Det er jo kun mig selv. Så nej - jeg er ikke bagefter. Jeg når det nok. Vi har tid til vores hyggestunder, og erfaringen siger, at der ikke er noget, der render nogen steder. Jeg har derfor taget beslutningen. Jeg har altså tid nok. Jeg skal sikkert minde mig selv om det flere gange inden juleaften, men helt ærligt. Det skal da nok gå - og går det, som det plejer, så kommer det endda til at gå godt.

20 kommentarer:

  1. Det er svært at finde en firmagave, som vækker begejstring og som samtidig viser at firmaet tør tænke nyt :-) Og hvis du, kære Susanne, som har nået så meget, kan få sådanne juletanker, så kan jeg lige så godt slappe af. Jeg har jo ikke nået noget ud over at hygge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er ikke let at gøre alle tilpas. På min arbejdsplads (hvor vi er 2, der får gave) vælger vi stort set selv. Jeg vælger altid luksus. De sidste 4-5 år har jeg fået gavekort, som er blevet brugt til vores årlige weekendophold for 2. Ja - lad os slappe af Lene. Vi når det jo alligevel :-)

      Slet
  2. I gamle dage var hvidøre stedet hvor man behandlede sukkersygepatienter. Er det det bogen beskriver?
    Kirsebæ. Det lyder lidt klamt....selvom man jo nok kan tænke sig til hvad glasset indeholder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det stod nævnt. Jeg har kun lige skimmet og ikke læst rigtigt. Men det vil jeg da gøre. I dag tilhører det vidst Novo og bliver brugt som kursus- og konferencecenter.
      Jeg har fået fortalt at kirsebæ er det der opstår, når man har fået for mange kirsebær. Men ikke et ord om det :-)

      Slet
  3. Firmajulegaver er svære, vi får et site, hvor vi selv går ind og vælger fra. I år var der ikke rigtig noget jeg var vildt begejstret for, kan ikke engang huske hvad jeg endte med at vælge.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men så er der en overraskelse i vente :-) Og hvem ved, måske din gave alligevel ender med at finde anvendelse.

      Slet
  4. Vi når nok det hele inden jul - her er vi ikke længere, end du er :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - der er da over en uge, inden den store dag. Det skal nok gå.

      Slet
  5. Firmajulegaver er en svær kunst. Gemalen får nogle fine, dyre ting, som vi hverken gider eje eller ha', men som vi ikke kan komme af med igen, fordi der er logo på. Det er lidt ærgerligt, for det er udmærkede gaver, som mange mennesker givetvis ville sætte stor pris på. Verdensfirmaet giver et gavekort til Inspiration. Ikke så festligt, men dejligt anvendeligt :-)

    En kirsebæ får mig til at tænke på kirsebær, der har været en tur gennem en fuglemave ...

    Jeg glæder mig til at lære at lade være med at dunke mig selv i hovedet med julestress. Det bliver bare så godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så tarveligt, det med de fine logoer. Bo har tidligere fået rigtig gode gaver, synes jeg. Selv er han overbevist om, at beslutningerne bliver truffet af kvinder :-)

      Nu er der bare 5 arbejdsdage tilbage, og så skal vi nyde. Men altså det kan godt være, at der kommer en snert af julestress, for nogen har spist mine brunekager, så jeg må på den igen :-)

      Slet
  6. Haha - og ih altså! Det er sgu da ikke forbudt at se, hvad det er, man har skrevet på skiltet, inden man sætter det ud i butikken. En enkelt fontstørrelse mindre havde sikkert løst problemet.
    Du skal nok nå alt, hvad du skal nå - kommer du for sent, er du bare meget tidligt på den til næste jul ;-)
    Tak fordi du tænkte på mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - det tænker jeg da også. Her var der ikke langt fra kirsebæ til øjenbæ. Nogen af butikkens ansatte må have set det. Jeg nægter at tro andet. Og selvfølgelig tænkte jeg på dig. Der lidt midt i Brugsen :-)

      Slet
  7. Jeg tager det nu meget stille og roligt med alt det julegøgl *hi hi* og så godt din kirsebæ...den købmand gad jeg godt bo i nærheden af :-) Go' aften til jer knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare den lokale Superbrugs. Jeg ved ikke, om det er en af de varer, der er købt lokalt, eller om det er importeret kirsebæ. Jeg ved faktisk heller ikke, om jeg har lyst til at vide det

      Slet
  8. Rolig nu, der er længe til den 24. Her har vi præsteret at lave julekonfekt mellem jul og nytår; det tog ingen skade af ;-) selv om jeg er arbejdsfri i år, er jeg ikke tidligere på færde end tidligere år - det skal nok bare være sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med arbejdsfri kender jeg, fra når jeg har haft orlov. Jeg er en af dem, der er bedst til at få tingene fra hånden, når der er lidt stram planlægning i hverdagene. Der ER længe til. Og det hele skal nok gå. Jeg skal bare lige huske en mandelgave.

      Slet
  9. Jeg har fået pyntet op, stille og roligt, bager når jeg har tid og lyst, der er jo ikke som du skriver nogen der siger man skal, og så er det også meget bedre bare at hygge sig sammen. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja -jeg kan fornemme, at jule stille og roligt sniger sig ind hos jer. Det er dejligt. Og det er vel også vigtigere at finde roen og hyggen, end det er, at det hele er perfekt.

      Slet
  10. Man kan vel altid finde på noget, man godt kunne tænke sig skulle være i orden til jul. Det eneste der virkelig skal nås her, er julegaverne og maden juleaften. Resten har ingen betydning. Julepyntet er der blevet. Jeg mangler bare de to vigtigste ting :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og gaverne og maden er der styr på. På nær den der mandelgave, som blev min opgave i år. Det skal blive dejligt at nyde det hele.

      Slet