Sendt til tælling

Nej - det er heldigvis ikke mig. Min kollega er slået uarbejdsdygtig - nu med armen i gips. En særdeles ond seneskedehindebetændelse er årsagen, så nu må vi mangle hende de næste 2 uger. Vi er kun 3 på kontoret til daglig, så det er ikke svært at regne ud, at det kommer til at påvirke os andre. Især fordi det nu er tid til kundernes moms. Der er deadline d. 10 februar og vi skal være færdige inden da.

Derfor har tiden siden fredag stået i jobbets tegn. Lørdag blev til arbejdsdag, men jeg huskede at holde søndagen fri. Der kommer lidt ekstra timer på i hverdagen, og på den måde når vi det hele. Hjemme er de med på, at det er sådan, det er de næste par uger. Heldigvis er de søde til at hjælpe, så nu joker vi lidt med, at mor skal passes.

Det er ikke en klagesang. Jeg gør det gerne. Vi kan se lyset, fordi vi ved, at vi er færdige om et par uger. Og bagefter venter belønningen. Timerne, der er samlet sammen, vil blive brugt på frihed, og det er da slet ikke så tosset.

Jeg vil gøre mig klar til at møde dagen. Lidt tidligere end vi plejer, for vejene er ikke så kønne i det vestsjællandske lige nu. God dag til jer der ude...

Ringe med historie

Jeg har 4 ringe, som jeg altid har på. Jeg føler mig helt forkert, hvis jeg kommer hjemmefra uden, og tanken om indbrud kan næsten få mig til at vende poloen og køre tilbage. Alle mine ringe betyder noget særligt, og jeg har ikke lyst til at udskifte nogen af dem. 

Ringen med stenen her var min farmors. Jeg kan huske, at hun gik med den. Desværre ved jeg ikke, hvornår hun har fået den, eller hvad anledningen var. Hun blev 86 og døde da Sara var omkring 6 måneder. I mange år lå ringen i en lille hjerteæske. Den var slidt og alt for stor til mig. Tanken gik tit på at få den ordnet, men jeg fik det aldrig gjort. Under vores store ombygning, hvor hele førstesalen var pillet af, blev min hjerteæske væk. Faktisk var jeg nået så langt, at jeg troede, at den måske var forsvundet helt for mig.

Den blev fundet nogle år efter. Heldigvis havde den bare været forsvarligt pakket ned. Da far døde sidste år, efterlod han en lille sum. Hverken til ny bil eller indfrielse af prioritetsgæld, men sådan portion, der alligevel kunne bruges på lidt særligt. Jeg fandt derfor farmors gamle ring frem og tog den til guldsmeden. Her blev den lavet mindre, pudset op, og der blev sat ny sten i. Nu er det ikke bare farmors ring. Jeg tænker også på far, når jeg kikker på den, for han har givet mig den nye sten. 

Den snoede ring ved siden af har altid været min. Den fik jeg af mor, da jeg blev 18 for snart mange år siden. Den har været på min finger lige siden.

Alternativ indretning

Der står en cykel i min stue. Det er i sig selv ikke usædvanligt, for der finder den ind hver vinter. Så bliver baghjulet skruet af, og den bliver fastspændt i et maskineri, der skal kobles til den gamle pc, så man kan lægge ruter, måle gennemsnit og få mere eller mindre belastning på. Man kan cykle op af bakke, og man kan være fuldstændig færdig, når turen er slut, og man befinder sig præcis, hvor man startede. 

Det nye er, at arrangementet er blevet udbygget. Mit gamle nodestativ er fundet frem og foldet ud igen. Det er ikke fordi, han cykler efter Vivaldis 4 årstider eller noget i den stil. Næh, det er noget helt andet. Sådan et nodestativ er nemlig den perfekte holder til Ipad. Så kan man cykle, mens man snupper en eller anden interessant dokumentar eller bladrer ugens reklamer igennem. 

At arrangementet ikke er kønt, kan vi hurtigt blive enige om. Men det virker, og cykeltræningen gør godt for manden i huset. Derfor må det bare være sådan, til været bliver lidt bedre, og turene bliver lagt på landevejen igen. 

Sådan en er jeg

Jeg havde faktisk en idé om, at januar skulle bringe flere indlæg og lidt flere kommentarer rundt omkring i Blogland. Men som så ofte før, har jeg taget fejl. Jeg er vidst nærmest i dvale på det punkt. Og sådan er det bare...

Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil. Mere fordi jeg bruger tiden på alt muligt andet. Den første uge på jobbet tror jeg bare, at jeg brugte på at overleve. Det var godt nok sejt at få det hele i gang igen efter 2 hele uger på lavt blus. At komme ind i rytmen med madpakker og alt det der. At skulle ud om morgenen og have styr på, hvad der skal på tallerkenen om aftenen, og jeg kunne blive ved.

Som altid efter en ferie prøver jeg at gøre det hele lidt lettere. Jeg er blevet sådan en, der handler til 4 og helst 5 dage. Det gør, at jeg ikke finder mig selv i Brugsen hver dag på underlige tidspunkter, og faktisk har det også gjort, at jeg har det meste af et ugebudget til overs. For sideløbende med mit projekt indkøb til mange dage kører jeg projekt tøm en fryser.

Jeg er tilbage lidt om lidt. Med indlæg, kommentarer og billeder. Det er i hvert fald min hensigt. For jeg vil jo rigtig gerne. Det er i virkeligheden sådan en, jeg er.  

En dyr søndag

Nu er vi 4 ud af 5 i familien Hansen, der får tilværelsen at se gennem briller. Jonas og jeg var til optiker i går (jo, den er god nok - på en søndag), og der var ingen vej uden om. Han er nærsynet og har problemer med tavleundervisning. Det nytter ikke noget, bare at placere sig fremme i klassen, for en del af undervisningen foregår på smartboard, som er ophængt bagest i klassen. Vi var en tur forbi Louis Nielsen, som har åbent alle ugens dage i Bilka i Slagelse. Vi har valgt en kombineret linse/brille løsning til Jonas, så han kan finde ud af, hvad der passer ham bedst. 

Selv måtte jeg også på den. Mit afstandssyn er bedret en smule, men styrken i mit læsesyn skal sættes op. Og så er der lige noget med en bygningsfejl, der skal rettes en smule ind for. Der er ikke noget at sige til, at jeg ind imellem synes, at det er besværligt. Brillerne ryger af, når jeg skal se noget helt småt, og ind imellem må de rettes til, så jeg kommer til at læse gennem det rigtige område. Da mine solbriller efterhånden er så gamle, og styrkerne nu ligger et stykke fra hinanden, måtte jeg også have udskiftet dem. Sådan kom en helt almindelig søndag til at indeholde køb af 3 par briller og farvel til en mindre formue.

Jeg kan på Google Crome

Igen lidt leg og et forsøg på at få de der billeder ind på siden. Nu har jeg forsøgt mig på Google Crome, og det er måske løsningen. Jeg kan også prøve at blive bedre venner med min Ipad og finde ud af, hvordan jeg får billeder lagt ind den vej. Den er bare ikke lige så god at skrive på. 

Den fede kontorkat på billedet her er Gimle. Han er absolut ikke min favorit, men da han heller ikke gider mig, passer tingene jo meget godt sammen. Han er dog en fin illustration på mit energiniveau, når jeg kommer hjem fra arbejde i denne uge. Jeg tror, at det hedder startvanskeligheder, og jeg er sikker på, at jeg nok skal finde formen igen. Måske efter weekenden.

Godt modtaget

Denne gang er jeg startet op i Safari i stedet for den sædvanlige, men stadig ikke nogen billeder. Det er altså øv. I dag har jeg ellers fundet et par gode af min tykke ven. Kontorkatten Hannibal. 

Da jeg mødte på arbejde efter ferien i mandags blev jeg godt modtaget. Det var en fornøjelse af komme tilbage og få en god snak med de 2 piger, der fylder så meget i min hverdag, og som jeg på ingen måde har lyst til at undvære. Jeg havde ikke været der ret længe, før Hannibal også skulle ønske velkommen tilbage. Når jeg er på arbejde ligger han enten i sin kurv i hjørnet af kontoret, eller lige ved min stol. Og hvis han får lyst kommer han op. Så kæler vi nogle minutter til han har fået nok og smutter igen. Jeg nyder det, for jeg er rigtig glad for katte. 

Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg gør - men svaret findes altså ikke. Hannibal er min kat. Han kommer ikke op og sidder hos andre. Heller ikke selv om jeg er væk på juleferie et par uger. Vi har et eller andet sammen, som husets faste beboere ikke kan matche.

Herhjemme griner de lidt af det. Jakob synes faktisk ikke, at det er så charmerende, at hans mor tiltrækker hankatte.

Hverdagen er tilbage

I går måtte vi i gang igen alle sammen. Eller det skulle vi have været. Jakob har startet året med en gang halsvirus. Han måtte opgive sin vagt på tanken i søndags og kom hjem før tid. Siden har han underholdt os med host og snøft. Forhåbentlig bliver det på hans værelse.

Jeg har nydt min juleferie og dagene blev præcis, som man kunne ønske. Men jeg nyder også, at hverdagen er tilbage, og at vi får noget, der ligner lidt rytme i dagene. For at gøre det hele lidt lettere sørgede jeg for at være i bund med vasketøjet, og min søndag blev til dels brugt på at handle ind til ugen, så der er tjek på de varme måltider frem til weekenden.

Jeg ville have sat lidt billeder på mit indlæg her, men det lader sig ikke gøre. Blogger sætter sig fast og vil slet ikke være med, når jeg prøver. Jeg havde ellers fundet et rigtig fint billede fra sidste år ved samme tid. Sådan et med sne og rigtig vinterstemning.

Ikke mere herfra nu. Min udfordring med billedoverførsel har taget min tid, og nu kalder tirsdagen med alt hvad det indebærer. Jeg håber, at din dag bliver god....

Så fløj hun igen

Sara har nydt juleferien hjemme sammen med resten af familien. Godt nok afbrudt af et venindebesøg i København og en nytårsaften i Århus. Dagene på højskolen er blevet fordøjet og nu er hun klar til sin videre færd. De er lige kørt - hende og Jakob. Den sorte polo er pakket med cykel, tøj og nogle enkelte personlige ting, og er nu på vej mod Valby. Her skal hun bo på sovesofaen hos en veninde i januar, samtidig med at hun starter sit grundforløb på teknisk skole for at lære mere om teknikkerne bag alt det grafiske.

 

Denne gang er det ikke underligt at vinke farvel. Vi har efterhånden gjort det nogle gange, og nu er hun jo næsten lige rundt om hjørnet.  Jeg glæder mig til at følge hende på endnu en tur i ud i det store voksenliv. Vi ved, at hun er godt rustet, og hun ved, hvor vi er, så alt i alt skal det nok blive godt.

Lidt om familier

Jeg så også Aftenshowet i går. På DR1 og helt uden reklameblokke. Der var blandt andet et indslag med en skilsmissecoach. Der er boom hos rådgivere og advokater lige nu. Ikke alle familier har kunnet komme igennem de søde juledage. Som de var inde på, kan der være mange årsager. Man synes måske, at julen lige skal overstås, inden børnene får besked, og måske havde man håber, at hjerternes fest kunne rette op på det hele. Så er der også den gamle historie om utroskab til julefrokost, som i nogle familier får øjeblikkelig konsekvens. Interviewet blev fulgt op af et indslag med en moderne fraskilt familie, hvor børnenes fædre er bedste venner, og hvor jul og fødselsdage holdes med alle forældre tilstede (i dette tilfælde 1 mor og 2 fædre). Nu har både mor og den ene far nye kærester, så der skal efterhånden rundes hjørner og gøres plads, når der skal dækkes til børnefødselsdag.

 

Det fik mig til at tænke lidt på min egen situation. Jeg er selv skilsmissebarn. Mine forældre flyttede fra hinanden året efter min konfirmation. Om det var en lykkelig skilsmisse, skal jeg ikke kunne sige, men det var en stilfærdig en af slagsen. Jeg har aldrig følt mig ramt af det, for med den alder jeg havde, kunne jeg godt se, at det skulle være sådan.

 

Her i huset er vi stadig kernefamilien uden halvsøskende eller stedforældre. Det har ind imellem krævet forklaring til børnene. Da Jakob gik i børnehaveklasse kom han hjem og ville gerne vide, hvem der var hans stedfar. Sådan en var der nemlig mange, der havde. Vi fik talt lidt om tingene, og det endte vidst med at han var tilfreds med ikke at have nogen.

 

Der er ikke noget at sige til, at børnene kan blive lettere forvirret, for der findes omkring 37 familieformer (siger Danmarks Statistik).

 

Jeg vil nu fortsat satse på at holde tropperne samlet her. Ikke fordi jeg mener, at man skal blive sammen for enhver pris, men fordi det lige nu føles som det rigtige hos os.

En fridag til mig.

Og her vil nogen måske tænke, at der er noget underligt noget at melde ud efter en god lang juleferie. Men jo - i dag er det min fridag. Bo er taget på arbejde, og Jonas er gået i skole. Jakob sover stadig, men han skal på arbejde senere på dagen. Selv nyder jeg en langsom morgen med kaffe, hjemmebag og Go' morgen TV.

 

Allerede nu er jeg irriteret over deres reklameblokke. Mon de kan se mig? Det er en lang snak om at komme i form og at tabe de ekstra kilo. Der er næsten gået tema i det. Og de har da helt ret. Jeg burde lægge dankortet så højt, at jeg ikke kan nå det, og jeg burde sy munden sammen. Så kan jeg måske komme igennem januar med lidt penge på kontoen, og med bukser, der ikke strammer mere.

 

Der er stadig nogle dage til Hellig tre kongers dag, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil jule lidt af i dag. Juletræet er blevet lidt af en hule for hunden, men nu drysser det, og hun slæber nåle med rundt i hele hytten, når hun har sovet under træet. Ellers vil jeg bruge dagen på at bage og få lidt styr på det hele, inden hverdagen sætter ind igen.