Jeg har 4 ringe, som jeg altid har på. Jeg føler mig helt forkert, hvis jeg kommer hjemmefra uden, og tanken om indbrud kan næsten få mig til at vende poloen og køre tilbage. Alle mine ringe betyder noget særligt, og jeg har ikke lyst til at udskifte nogen af dem.
Ringen med stenen her var min farmors. Jeg kan huske, at hun gik med den. Desværre ved jeg ikke, hvornår hun har fået den, eller hvad anledningen var. Hun blev 86 og døde da Sara var omkring 6 måneder. I mange år lå ringen i en lille hjerteæske. Den var slidt og alt for stor til mig. Tanken gik tit på at få den ordnet, men jeg fik det aldrig gjort. Under vores store ombygning, hvor hele førstesalen var pillet af, blev min hjerteæske væk. Faktisk var jeg nået så langt, at jeg troede, at den måske var forsvundet helt for mig.
Den blev fundet nogle år efter. Heldigvis havde den bare været forsvarligt pakket ned. Da far døde sidste år, efterlod han en lille sum. Hverken til ny bil eller indfrielse af prioritetsgæld, men sådan portion, der alligevel kunne bruges på lidt særligt. Jeg fandt derfor farmors gamle ring frem og tog den til guldsmeden. Her blev den lavet mindre, pudset op, og der blev sat ny sten i. Nu er det ikke bare farmors ring. Jeg tænker også på far, når jeg kikker på den, for han har givet mig den nye sten.
Den snoede ring ved siden af har altid været min. Den fik jeg af mor, da jeg blev 18 for snart mange år siden. Den har været på min finger lige siden.
Det er smukke ringe begge to. Din farmors ring har en dejlig dobbelthistorie. :-)
SvarSletDet har den nemlig. Og værdien er pludselig blevet en anden for mig.
SletJeg kan godt forstå, at du er bange for at miste dem; minderne er jo uerstattelige. Imponerende at du stadig kan passe den ring du fik som 18-årig!
SvarSletDet kan jeg faktisk heller ikke så godt mere. Det er lidt af et projekt at få den af. Den burde måske en tur omkring gulsmeden til en lille udbygning.
SletHyggeligt med ringe med historie :-) Godt, at du genfandt og fik gjort din farmors ring mindre. Jeg havde også en ring fra min farmor, der også var alt for stor til mig. Den lå bare og ventede på, at jeg fik taget mig sammen til at tage den med til guldsmeden. Men så langt nåede jeg aldrig, for så havde vi indbrud, og den forsvandt. For at føje spot til skade, ville forsikringsselskabet ikke tro på, at jeg havde haft en så dyr ring liggende, så det var det eneste smykke, jeg ikke fik ordentligt erstattet.
SvarSletØv hvor ærgerligt. Jeg tror nu ikke at min farmors ring er af speciel høj værdi. Det er bare mindeværdien, der tæller her. Din historie minder mig om, at man bør have billeder af sine ting.
SletMinder og historie kan ikke gøres op i penge, og du vil altid være glad for, at du gjorde din farmors ring mulig at bære.
SvarSletDet er jeg rigtig glad for. Og det kostede faktisk slet ikke nogen formue, så det burde nok være gjort længe før.
SletDet er så skønt med ting med historie - uanset hvad tingen så er.
SvarSletJa - og ind imellem kunne jeg ønske mig, at tingene kunne fortælle hele deres historie. Jeg gad godt at vide, hvornår og hvorfor farmor fik ringen.
SletSådan har jeg det også med mine ringe. De fortæller også historier og bringer minder. De hænger på mig døgnet rundt, undtagen den ene, som er en ægte perle. Den tåler ikke vandpjaskeri, så den kommer af og på en til to gange hver dag. Håndvask må den finde sig i, så meget hensyn skal den altså ikke have.
SvarSletDit indlæg fik min lyst frem til at fortælle mine ringes historier, så måske en dag...
Det vil jeg da glæde mig til at læse. Jeg overvejer også at give historien om den anden hånd :-)
SletSkønne ringe med dejlige historier. ;-D
SvarSletJa - nemlig..
SletSkøn historien om dine ringe. Smukke er de også :)
SvarSletJa - de er ganske fine. Jeg er rigtig glad for dem.
SletDejligt at have nogen smykker med minder.
SvarSletPuh ha godt den lille æske ikke var blevet væk. ;-) det havde jo næsten ikke været til at bære.
Ja - det minder mig om, at farmors broche også ligger i den æske. Jeg må finde den frem igen.
SletHvor var det godt at du fik lavet ringen til dig, ting som man bruger og som bærer minder med sig er langt mere værd end dyre designting :-)
SvarSletVi er helt enige. Historien kan ikke købes for penge. Jeg håber, at Sara en dag vil sætte pris på oldemors ring og glæde sig over, at den stadig findes.
Slet