Sidste uge endte med at blive travl. Bo var syg hele ugen og rejste sig først en gang i løbet af lørdagen. Jonas tog også et par dage med feber, men er også ovre det. Jakob og jeg luftede ud, vaskede hænder og passede ellers godt på os selv, for fredag stof på fest og glæde. Der var galla og lancier på gymnasiet. Ugen op til blev brugt på danseundervisning. Både aftener og weekend blev taget med. Sara og jeg var inde og se dem danse. Noget af det så jeg lidt sløret, for jeg er sådan en mor, der står og får vand i øjnene, når det hele bliver lidt for overvældende. Billedet her er taget efter dansen. Desværre i noget elendigt lys, men jeg håber da, og I også kan se, at de så fantastiske ud.
At weekenden har været fantastisk, kan vidst ikke diskuteres. Det har været svært at holde sig inde, og lørdag eftermiddag kørte Sara og jeg en tur til Reersø havn for at kikke lidt på vand og gå tur langs stranden. Jeg holder meget af området, hvor jeg boede til jeg var færdig med 9. klasse. Jeg kan godt savne at have naturen lige uden for døren. At have et skønt sted at gå tur uden at skulle køre dertil først. Vandet var helt stille, og vi gik længe og nød stilheden.
Øj hvor er de flotte - kan godt forstå at du blev helt rørt, men det er jo osse en festlig begivenhed den der aften. Fik han alt tøjet med hjem efter festen eller var jakke og butterfly efterladt et sted til en efterfest?
SvarSletJa... det var i særdeleshed en lækker dag i går...
Hvordan kunne du vide det? Han blev hentet lidt over 5 næste morgen. Uden jakke, men ellers pænt klædt på. Den er dog senere dukket op hos en ven, der så, at han efterlod den.
SletHvor er de et flot par, kan godt forstå du var både stolt og rørt.. :-)
SvarSletPavestolt og rørt til tårer :-)
SletDet er et par skønne billeder fra dine oplevelser!
SvarSletJa - det er dejligt, at billeder er blevet lette og ikke mindst billige at bruge.
SletIh, jeg ville også have fået slørede øjne.
SvarSletVi er bare så enige om at weekenden har været så fantastisk :-)
Jeg kan slet ikke lade være. Når noget er smukt eller storslået på en eller anden måde, så kommer vandet helt af sig selv.
SletSikke et dejligt billede af de smukke unge mennesker. Lancier er så god en dans, og man bliver glad af at danse den.
SvarSletForåret er kommet for at blive, det er jeg slet ikke i tvivl om.
De så også ud til at nyde dansen - alle de smukke unge. Bare det at klæde sig på fint på er jo usædvanligt. Jeg er glad for, at man holder traditionen i live rundt omkring på gymnasierne.
SletFlot par :) Ja jeg tror også foråret er her nu - og jeg vil stor-nyde min uges ferie :)
SvarSletDet lyder fornuftigt Anette. Det er sikkert også tiltrængt ovenpå fest og forberedelser. God ferie..
SletDet er så sjovt og dejligt, når de unge mennesker går op i denne festlige dag med liv og sjæl :-)
SvarSletReersø havn er så hyggelig - forstår godt, du kan savne den engang imellem.
De træder ind i en verden for sig, og de så ud som om, det var en fornøjelse at være så fine og elegante for en enkelt aften.
SletJeg havde udsigt til havnen fra mit barndomshjem, så det vil altid lugte lidt af minder og nostalgi. Også selv om meget ser anderledes ud.
I am really pleased to read this weblog posts which includes plenty
SvarSletof helpful facts, thanks for providing these kinds of
information.
my webpage: cheap webcam girls