lørdag den 4. december 2010

Dagens billede 4.

Min tur gennem de gamle billeder har bragt mig tilbage til 2004, til dagen, hvor vi har prøvet at gøre os klar til juleaften. Jeg kan se, at træet ikke er helt færdigt endnu. Men det, der slår mig, når jeg ser billedet er, at mine nisseunger jo næsten er i sommertøj. Dengang talte vi da ikke så meget global opvarmning, eller hva? Jeg tror, at det var et af de år, hvor julen var rigtig længe om at komme til mig. Jeg gad faktisk ikke, selv om ungerne var helt oppe at ringe, og vi måtte indhente ekstra BR kataloger fra mormor og farmor, så de kunne få et hver.

I år er min juleglæde helt i top. Den kom lidt for tidligt (efter andre familiemedlemmers mening), men den er der fuldt og helt, og det har gjort, at jeg er på forkant med tingene, og at jeg har overskud til at tage ekstra arbejde (min kollega har været syg over en uge) og til at køre rundt til julearrangementer med drengene og til julefrokost, og hvad december ellers byder på.

Jeg ved allerede, hvilket billede, der må vise sig i morgen. Det bliver et gensyn.

1 kommentar: