Sådan tænker jeg gerne, når jeg starter bilen og forlader tandlægens parkeringsplads. Hvad er det lige, der gør, at jeg bruger energi på at prøve på at lade være med at tænke på alt det, som jeg helst vil være fri for. Hvorfor er jeg ikke klog nok til at vide, at det ikke er sjovt, men at det er overstået på ingen tid.
I går var ingen undtagelse. Og da det ikke bare var et almindeligt tjek, var jeg lidt mere anspændt. Jeg vidste, at jeg skulle have boret et lille hul på ydersiden af en kindtand, og at jeg ville gå rundt og være bedøvet i kinden resten af formiddagen. Jeg er ikke bange for at blive stukket, så egentlig var der ikke det store at frygte.
Jeg tror, at jeg sad i stolen under et kvarter. På den tid fik jeg talt med tandlægen, og jeg fik boret det lille hul. Uden bedøvelse vel at mærke, for der skulle bores så lidt, at jeg dårligt kunne nå at tælle til 2. Og jeg slap for at gå rundt og være underlig i ansigtet resten af dagen.
Billedet her er ikke et hjørne fra min stue. Det er sådan en sjov rolig tidslomme at gå ind i. Det var der, jeg sad og ventede, da Jonas prøvede bukser i fredags. De har lavet et stort område om til en dagligstue, hvor det næsten føles som om, tiden er gået i stå. Da Jonas var færdig med at prøve bukser, blev jeg dog revet tilbage til nutiden. Prisen på tøjet svarer nemlig ikke til tidslommen. Pludselig var jeg tilbage i 2012.
Tirsdagen ligger klar foran mig nu. Der er varmemad og ikke de store pligter i dag, så det tegner godt. Jeg håber, at din dag bliver god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar