mandag den 30. januar 2012

Reersø

I en af mine mange ture rundt i blogland, har jeg været for hos Kisser, og læse lidt om hendes dage på Reersø. Det har sat gang i tankerækkerne og minderne er sprunget frem på stribe.

Jeg boede på Reersø de første 15 år af mit liv, og den fine kirke som Kisser viser på sin blog har dannet ramme om min dåb og min konfirmation. Mor arbejde hos den ene af øens købmænd, så allerede da jeg gik i børnehaveklasse havde jeg mit første lønnede job. Jeg cyklede rundt og hentede indkøbssedler hos de ældre på øen. Jeg husker, at der var et sted nede ved havnen, hvor jeg var lidt bange for at komme. Der boede en gammel mand og han lugtede lidt fælt.

Et andet sted, hvor jeg husker lugten af gammel mand, var hos gartneren på kirkebakken. Man skulle op af en stejl indkørsel for at komme til hans butik. Han fløjtede altid. Uden lyd. Sådan nærmest pustede små melodier ud. Når der var medicin fra apoteket i Gørlev, var det hos gartneren, det skulle hentes. Så blev man taget med ind i hans beboelse. Helt ind i soveværelset. Her stod medicinen i et vitrineskab og en cigarkasse passede på betalingerne. Ud over dette husker jeg 2 købmandbutikker, banken, sparekassen, og posthuset. Så var der selvfølgelig øens 2 mekanikere, Ole i smedjen og Jens hos glarmesteren.

Det var et lille fiskersamfund dengang. Og man skulle bo på øen i en rum tid, før man blev en af dem. Nu er fiskeriet stort set ikke-eksisterende. Øen er blevet en oase for kunstnere. Mange kreative mennesker har slået sig ned, og om sommeren kan man se mange af deres fine ting ved vejen. Der er stadig en god fiskebutik på havnen (vidst kun i sommerhalvåret), og jeg tror, at man kan finde en kiosk oppe i den anden ende af byen.

Senere fik jeg arbejde i Postgårdens brødudsalg og solgte brød og is til alle turisterne. Der var virkelig travlt om sommeren. Nu er forretningslivet på øen lukket og slukket. Et stort tab for beboerne derude.

Jeg kommer ikke til at bo derude igen, men jeg husker med glæde tilbage på alle mine timer ved stranden, vores haleløse katte og de dejlige ting, som jeg også fik med fra min barndom. Det var sjovt lige at være tilbage et øjeblik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar