I dag er det søndag, og ifølge planen er det tid til at trække cyklen om foran fjernsynet igen. Jeg gør det, for det har jeg lovet mig selv. Men jeg har også lovet mig selv, at jeg ikke bliver sur, hvis det ikke bliver til en halv time. Det er sikkert bedre at bygge op, end det er at ødelægge sig selv.
Den står på rolig søndag. Bo har vagten og er (traditionen tro) blevet fanget i det på ugens sidste dag. Han befinder sig lige nu i Måløv og lider garanteret af hjemve. Madplanen siger rester i dag. Jeg kogte grøntsager i overflod i går. Det er en fornøjelse at putte dem i pisket æggemasse sammen med strimler af hamburgerryggen. Det giver den skønneste omelet, der finder vej til maven sammen med et stykke godt rugbrød.
Og så er der strikke pindene. De skal motioneres i dag. Jeg er i gang med hue/halstørklæde i et til Sara. Jeg kunne godt tænke mig at kunne sende den over til hende snart.
Opfølgende bemærkning: Det blev til 20 minutter og 7,5 km. Herefter mærkede jeg smerten i den unævnelige og valgte at stå af. Men 23,5 km. på en uge er vel slet ikke så dårligt, når man har glemt at motionere i maget lang tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar