fredag den 30. august 2013

Den gule elastik har startet noget

For noget tid siden skrev jeg om den der badevægt, der tillod sig at være direkte hånlig. Jeg skal også noget om at tage skeen i den anden hånd og gå i hård kamp. Det har jeg gjort, og nu er jeg faktisk ganske tilfreds. Bukserne sidder igen, som jeg bedst kan lide det, og det der bløde i siden lige over buksekanten har trukket sig gevaldigt ind.
 
Der er stadig noget, der ikke helt sidder, som jeg synes, at det burde. Sådan noget, der er lidt slapt og som måske godt kunne arbejdes lidt med. Jeg ved ikke, hvorfra det er kommet, men nu er jeg altså blevet sådan en, der har lyst til at træne. Jeg tror, at det er en udløber af den gule elastik, der har hjulpet vingen i funktion igen, og som stadig bliver brugt. Jeg kan mærke, at det gør godt, og jeg har derfor fået lyst til at gå videre og træne resten af min efterhånden lidt trætte krop.
 
Jeg bliver aldrig sådan en, der stempler ind i Fitness.dk flere gange om ugen. Så jeg har anskaffet et par forskellige dvd'er, og giver den gas på stuegulvet et par gange om ugen. Gerne om morgenen inden arbejdstid, for det passer mig bedst. Jeg er klar over, at jeg ikke kommer til at ligne en 17 årig igen. Det er heller ikke meningen. Jeg trænger bare til lidt styrke i mine rygmuskler. Og hvis jeg kan få trukket navlen lidt tættere på rygsøjlen, så gør det da heller ikke noget.
 
 

14 kommentarer:

  1. Hehe - "få trukket navlen lidt tættere på rygsøjlen" - den var meget sød.
    Det er i høj grad også mit største problem, at netop den afstand er for stor. Man skulle have en indvendig elastik, der kunne strammes ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen - den der elastik, den bør vi opfinde i fællesskab og tage patent. Det må være den direkte vej til en stabil bankkonto :-)

      Slet
  2. Med hensyn til trætheden...så kan det være at min kur kunne hjælpe...jeg sover knapt så meget i stolen efter at jeg er begyndt at gå. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du da slet ikke tid til, med alle de skridt, der skal gåes. Jeg misunder dig lidt det fine område, du har at trave i.

      Slet
  3. Motion og styrketræning er altid godt, men jeg er heller ikke godt til "fedtnisse" centre. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Så bliver det altså ikke der, vi mødes :-)

      Slet
  4. Motion er godt meget motion er meget godt..
    Skift selv ordet motion ud med det du lige synes passer bedst til situationen.. :-)

    Jeg nøjes stadig med de daglige cykelture og en enkelt runde golf ind i mellem.. Men jeg tænker da på at være lidt mere aktiv, og det er jo altid en begyndelse.. tænker jeg. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De daglige cykelture er alle tiders. Men jeg får jo kun den daglige tur ud til poloen, og den rækker vidst ikke ret langt i den forbindelse.

      Chokolade er godt - meget chokolade er meget godt. Ja - jeg fanger pointen her :-)

      Slet
  5. Har du mon lige som os Birgitte Nymann på dvd? Hendes råd er jeg blevet meget begejstret for. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - det er Birgitte Nymann, der optræder på den ene DVD. Hun gør det, så jeg kan følge med, og så jeg forstår, hvad der menes.

      Slet
  6. Jeg burde også gå i gang, for jeg synes, jeg er blevet for tyk på maven - men nu har jeg jo min højre skulder at undskylde mig med...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den med maven klarede jeg på anden vis. Jeg gik på nej-tak kuren. Skar ganske enkelt det overflødige fra og fik en masse gulerødder og sund kost. Jeg savnede ikke en gang slik og kage, for motivationen var tårnhøj.

      Slet
  7. super godt , seje Susanne 👍❤ fortsat pøj pøj med den gule elastik

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jonna - fedt at nogen hepper så sidelinien.

      Slet