Lidt om emhætten

Vores køkkenprojekt startede egentlig lang tid før den onsdag i april, da skabene røg ned og blev til lejrkøkken. Det har været et ønske i flere år, men vi har altid haft rigtig gode grunde til at udskyde det. Men nu skulle det så være. Og da forretningerne åbnede i januar tog vi på rundtur. Det var her, jeg stiftede bekendtskab med emhætten første gang. Den sad i dette fantastiske sorte køkken. Det var bare lige det, at det var en samlet pakke. Vi nåede så langt, at vi fik det tilpasset vores tegninger og lavet ændringer for et pænt beløb - på forretningens regning. Vi var vidst grebet af den gode stemning. En fredag eftermiddag var vi forbi og pudse det sidste af, og så var det bare at vente til efter konfirmationen. I løbet af natten skete der noget i hovederne på os begge. Vi kunne mærke, at det ikke var det rigtige, så tavlen blev visket helt ren, og vi startede forfra på blankt papir.

 

Vi endte som bekendt med det lyse køkken, hvilket jeg er rigtig glad for. Det kan ikke blive ret meget bedre, tror jeg. Der var bare stadig lige det med emhætten. Forretningen kunne vise os flere, der så rigtig godt ud, og som vidst også virkede fint. De var bare ikke gode nok. Jeg havde altså lidt svært ved at glemme den sorte.

Da Bo sikkert ikke gad høre om den mere, gik han på nettet og finder skønheden, der nu hænger i mit køkken. Fortalte mig, at de også kunne købes i blanke, men at de var alt for dyre, så det var ikke en mulighed. Der er bare det ved den sag, at vi kører parløb her. Jeg tror, at jeg fik fortalt, at med den sum, vi alligevel skulle slippe, så skulle det bare være den. Basta.

 

Stædighed belønnes ind imellem, for manden søgte videre, og fandt netop den, der nu hænger i mit køkken. Den var til halv pris, fordi den var lidt ridset. Vi fik billeder af ridserne og blev enige om, at det var noget, vi sagtens kunne leve med. Det meste kunne måske endda pudses lidt op. Bo fik talt lidt med sælgeren, for han mente faktisk, at vi skulle have endnu mere rabat, når nu skidtet ikke var i orden. Men der var ikke noget at gøre. Han kunne komme og hente den til halv pris, ellers blev den solgt til en anden. Det blev den så. Manden i huset ville ikke tabe ansigt, så han takkede pænt nej, og gik på nettet og bestilte den i mit navn. Og således gik det, at jeg blev ringet op en dag i februar af en flink mand, der fortalte mig, at jeg havde købt en emhætte. Det vidste jeg faktisk ikke endnu på det tidspunkt. Da han fortsatte og fortalte mig, at jeg skulle være opmærksom på, at den var ridset, faldt femøren, og jeg var klar over, hvad der var gået for sig. Jeg tror, at de andre kunder i Brugsen gloede underligt på mig, at jeg gik og smågrinede resten af turen rundt i butikken. For at gøre den gode historie endnu bedre, så kan jeg da fortælle, at ridsen er ca. 1.5 cm. og at den er ovenpå emhætten.