søndag den 4. august 2013

Se lige, hvad jeg har fået

Jeg er ualmindelig heldig i dag. Dels har jeg hele flokken hjemme for første gang i et par uger (og for sidste gang i flere måneder), og så har jeg fået gaver. Det er min fødselsdag i dag, og jeg bliver bare 46 år. Jeg har elsket krusene her fra første gang jeg så dem. Kun en ting har afholdt mig fra at fylde kurven. En rigtig væsentlig ting - nemlig prisen. Nu er de her, og jeg har besluttet mig for, at de skal bruges. Ikke noget med at sætte dem ind i skabet til der kommer gæster, fordi de er fine. Nej - de skal glæde mig hver eneste dag, og jeg er sikker på, at kaffen kommer til at smage vidunderligt.
 

I dag lå de pænt pakket ind. I en pose fra Søstrene Grene, så jeg ikke skulle forledes til at tro noget. Huset i baggrunden er også en gave. Jeg fik det andet til mors dag sidste år, så nu kan de stå side om side i vinduet i stuen. De er tilpas skøre og skæve.
 
Jeg må videre i teksten, for fødselsdag eller ej, så skal her laves noget. Jeg pakker kasser ud med gemte og glemte køkkenting. Når jeg har rydtet færdig op, vil jeg se, om jeg kan få taget nogle gode billeder, og så vil jeg byde velkommen i Familien Hansens nye køkken.
 

28 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen og sikke fine kopper - god idé at bruge dem, for hvorfor gemme ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja sådan må det være bruge og nyde.

      Slet
  2. Tillykke med fødselsdagen!

    Det er nogle meget smukke krus, du har fået, og det er helt rigtigt, at de skal bruges i stedet for at stå i et skab og samle støv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Det minder mig om, at jeg også skal have ordnet indvendigt i det skab, hvor mine "fine" glas, står og samler støv.

      Slet
  3. Det er sådan nogle smukke krus, og selvfølgelig skal de bruges..
    Og igen tillykke, tillykke tillykke med både fødselsdag og nyt køkken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak for alle tillykkerne, her og andre steder :-)

      Slet
  4. Stort tillykke med fødselsdagen - håber du har nydt/nyder den :) Hvor er det dog nogle flotte krus :)

    (NB - Den Gamle By er til hver en ting at anbefale fremfor det andet sted jeg skrev om i går) Håber du får en rigtig skøn aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Dagen var rigtig fin.
      Ligesom dig er jeg dybt betaget af Den Gamle By. Jeg vil rigtig gerne tilbage og se den nye del, hvor min barndom jo er kommet på museum.

      Slet
  5. Tillykke med fødselsdagen Susanne. Sikke sød du har været, dejligt vejr ;)
    Royal Copenhagen Riflet er et flot stel og med mega mussel på er det rigtig flot og selvfølgelig skal det ikke i skabet. 2 krus til mange gæster holder ikke så nyd kaffen når du skal drikke af dem :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kari. Ja vejret klarede jeg ganske godt i år. Jeg skal prøve, om jeg kan holde kursen et helt år, så det bliver lige så fint næste gang.

      Slet
  6. Tillykke med fødselsdagen!
    Enig: smukke ting skal bruges og nydes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Med fare for skår og det der er værre. De skal nydes.

      Slet
  7. Tillykke med fødselsdagen skal der da osse lyde herfra.. og sådanne kopper skal i allerhøjeste grad bruges.. ellers bliver det da lidt for kedeligt at have sådanne skønheder stående..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak til dig. Når ungerne begaver mig med sådan nogen ting, så skal de bare bruges. Og så passer de jo så fint i mit nye fine køkken. Hvem sagde The Bucket woman..

      Slet
  8. Hjertelig tillykke med fødselsdagen og nyd du bare dine krus, de er smukke :-)

    SvarSlet
  9. Tillykke med fødselsdagen og med de skønne krus! Dem er jeg også vildt forelsket i. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Jeg har ønsket dem, siden jeg så dem første gang.

      Slet
  10. Jeg synes, det er meget passende, at du bruger dagen på at pakke ud ;-) Tillykke med fødselsdagen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger da noget. Hvad skulle man ellers lave på sin fødselsdag.

      Slet
  11. Skønne krus. Jeg fik to af samme slags, bare uden hank, til min fødselsdag og bruger dem hver eneste dag med nydelse.
    Tillykke med dagen i går - og tak for ualmindeligt smukt og behageligt vejr ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uden hank. Det tror jeg ikke jeg har set. Mon de så er Thermo? Jeg tager gerne det fulde ansvar for vejret. For det var jo helt fantastisk.

      Slet
  12. STORT tillykke med fødselsdagen - og de fine nye kopper. Kan godt forstå de skal bruges dagligt.
    KH Anette

    SvarSlet
  13. Altså jeg blev skuffet. Jeg havde forventet at se et billede af dit nye køkken :-)
    Et forsinket tillykke med fødselsdagen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aj altså Pia. Jeg er da ked af at skuffe dig. Derfor har jeg lige smækket en række billeder op af det nye køkken :-)

      Slet
  14. Et stort forsinket tillykke med fødselsdagen, de er bare så fine de kopper har dem også selv. Godt at din vinge endelig er i orden, det var også en langvarig proces. Glæder mig til at se dit nye køkken. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har godt luret på dine billeder, at du har sådan nogle skønne ting.
      Jeg fryder mig over vingen. Det går faktisk så godt, at jeg ind imellem glemmer at træne den, men det er jo en helt anden sag.

      Slet