torsdag den 1. august 2013

Denne gang tror jeg, at jeg vinder

Hvis der er noget, vi ikke er enige om her i huset, så er det strømmen af kulørte reklamer, der vælter ind uge efter uge. Jeg er træt af dem. De bliver båret ind, kikket i og efterladt. Sådan lige midt på bordet i en stor rodet bunke. Der ligger de så, til jeg ikke gider at se på dem mere og samler dem sammen. Gæt også hvem der tager dem med til genbrugsboblen, når der skal handles? En anden detalje er, at jeg synes, at det er fuldstændig unødvendigt at bruge alt det papir. Lidt noget svineri faktisk.

Vi har talt om det flere gange, men Bo har klart ment, at hans liv ikke var det samme, hvis de ikke lå klar efter morgenkaffen om lørdagen. Hygge - tror jeg. Nu har jeg imidlertid andre tråde at trække i. Bo fik nemlig sin første helt private telefon, da han havde fødselsdag for nogle uger siden. En flot Iphone 5, som han allerede har fundet glæden ved. Og det er her, min trumf kommer ind. Jeg har vist ham den app, der hedder tilbudsavis. Her finder man alle reklamerne og kan bladre, som man har lyst. Samme app er blevet lagt på min Ipad, så her kan man læse dem i lidt større format.

Nu fornemmer jeg, at der ikke er langt til Nej tak til reklamer på familien Hansens postkasse.

20 kommentarer:

  1. God ide! Vi har haft Nej tak skilt på på postkassen i mange år og jeg har app'en. Men jeg bruger den faktisk aldrig ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk også bedre til bare at købe, hvad jeg skal bruge. Og ser jeg gode tilbud, når jeg handler, så slår jeg til. Men jeg gider altså ikke at race efter det.

      Slet
  2. Jeg håber du vinder her.. Vi har i en del år haft en Nej tak til reklamer på postkassen, og kan varmt anbefale at I gør det samme. :-)

    SvarSlet
  3. Ja,ud med dem. Reklamerne altså. Vi har nej tak til reklamer, og jeg savner dem ikke. Jo, én gang om året måske, når julekatalogerne kommer. Held og lykke med projekt 'red et træ' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den tager vi til jul. Så låner vi hos mormor og farmor. De smider dem alligevel også ud. Her vil drengene mangle dem til nytår.

      Slet
  4. Heller ikke her modtages reklamer...hvis jeg skal være ærlig...så tror jeg at et eventuelt tilbud på xx, får en af sted til at købe...og kommer der ikke ofte noget extra med hjem? Og så er der intet sparet...
    Jeg tror på, at man skal købe det der er behov for...og så koster det indimellem lidt mere, andre gange er man heldig at det er på tilbud :-)
    Held og lykke med dit/jeres reklamefri hjem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt enige Anne. Og tit har de ikke tingene, når man så kommer frem. Næh, ud med dem.

      Slet
  5. Jeg tror også, du vinder denne gang. Det var i hvert fald det, at John kunne se alle de tilbud, har har lyst til, på sin iPad, der gjorde, at han endelig langt om længe accepterede, at vi ikke længere skulle have alle de reklamer inden for vores døre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg nemlig Ellen. Sejren er i hus. Nu går der bare et par uger med post danmarks forsendelse af nej tak mærket.

      Slet
  6. Jeg forstår dig så godt, jeg var også træt af alt det papir, der blev båret op til 1. sal og ned igen - halvdelen uden at blive læst. Så jeg læser også kun reklamer på ipad'en nu og har "Nej tak til reklamer" på postkassen.
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er det også altid mig, der må flytte rundt og bære ud, og jeg gider faktisk ikke mere.

      Slet
  7. Jeg har også et nej tak til reklamer på min postkasse, og jeg synes, det er skønt at slippe for alt det bras. Jeg lever helt uden reklamer, for jeg har i min webbrowser en udvidelse, er hedder Super AdBlocker, som fjerne alle websider jeg besøger. Jeg er godt nok begyndt at se TV2, og der er det svært at undgå reklamerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt nok svært at slippe helt. Især hvis man ser lidt TV. Jeg bliver arrig, når de ligefrem afbryder udsendelser for at sende reklamer. Sådan gør de da endnu ikke på TV2

      Slet
  8. Hvad man snart ikke kan få elektronisk...godt at han har fået noget nyt legetøj :-)
    Vi holder stadig reklamer, men sikkert ikke så længe....hvad mon der bliver af avisbudene?
    Go' aften *KNUS* ...see you :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke de stadig har lidt at bære rundt på? Det tror jeg.

      Slet
  9. Her har vi ikke fået taget os sammen til at sige nej, måske fordi kommunen har leveret en container til papir. Først ryger reklamerne i en kurv i bryggers og så ryger de ud i containeren, når næste portion kommer, og ingen læser dem. Måske skulle jeg tage mig sammen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare et besøg på Post Danmarks hjemmeside. Jeg synes, at der er så ærgeligt, at alt det papir ryger igennem for ingenting. Desuden hørte jeg på et tidspunkt, at det er med til at gøre vores varer dyrere. Nogen skal jo betale omkostningerne.

      Slet
  10. God ide med tilbudsappen - jeg har den også på min tablet :) God fredag til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu må vi se, om vi får den brugt. Jeg vil tro at Bo bruger den, når han søger på noget specifikt. Jeg kører bare i Fakta og snupper, hvad der står på sedlen.

      Slet