tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår og lidt om nyt år.

Det er da passende at bruge indlæg nummer 900 på at ønske jer alle et rigtig godt nytår.

Jeg bliver altid sådan lidt indadvendt og tænkende, når et år er brugt. I 2013 er der 3 begivenheder, der har fyldt. Først min fars sygdom og død i februar. Herefter skulle vi vende humøret og fejre konfirmation for Jonas i april. Og sidst men ikke mindst, var det året, hvor vi solgte sommerferien for hårdt arbejde og nyk køkken. 3 meget forskellige begivenheder - jeg ved det, men det er altså det, der først popper op her.
 
 
2014 byder på forandringer her. Allerede første uge i det nye år flytter Sara hjemmefra igen. Denne gang til København for at bygge videre på de grafiske erfaringer fra højskolen. Når august kommer, smutter Jonas også. Han skal på efterskole på Samsø, og glæder sig allerede. Det er nyt liv, og vi skal lære, at vi tit kun er 2. Det er ikke uden udfordringer, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde vores vej frem i den nye tilværelse.
 
Nytåret har dobbelt betydning for mig. Det er dagen, hvor Bo og jeg blev kærester. I år er det 30 år siden. Det gør mig lidt højtidelig. Vi var bare 16 og har siden delt både sorger og glæder. Vi har aftalt, at vi skal være gamle sammen, så jeg går ud fra, at der er flere år til os.
 
Jeg vil slutte årets sidste indlæg med at ønske jer alle en rigtig god aften. Vi ses i Blogland i 2014, og hvem ved - måske også ude i den virkelige verden.

22 kommentarer:

  1. Godt nytår til jer osse... og tillykke med dagen :-)

    .... og du får jo slet ikke lov til at slippe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og tak... Nu kender du jo vejen.

      Slet
  2. Tillykke med dagen og godt nytår til jer. ;-D Skønt billede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det var et dyk i minderne fra året.

      Slet
  3. Rigtig godt nytår, Susanne, og tak for 2013. Jeg glæder mig til at følge dig og din verden i 2014. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Jeg vil gøre mit bedste til at der bliver noget at følge.

      Slet
  4. Godt nytår fra Køge.
    Måske et blogtræf i 2014? Det ku være hyggeligt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne nemlig være hyggeligt. Mon ikke der bliver plads til det.

      Slet
  5. Tillykke til kæresterne...ser frem til 2014 hvor vi skal ses igen :-) Godt nytår til jer ... her bliver det helt stille og roligt....ganske afslappende knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. ja - lad os se, om der ikke kan flettes en aftale ind igen. det var jo rigtig hyggeligt. Knus...

      Slet
  6. Tillykke med "kæreste-dagen" og rigtig godt nytår til jer. Jeg bliver også lidt eftertænksom når et år er gået. Håber i får en hyggelig aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Jeg tror slet ikke, at det er så tosset at kikke tilbage og glæde sig lidt over det, der var.

      Slet
  7. Sådan en dag med minder gør den til noget særligt :0)
    Godt nytår og 2014, som jeg håber I kom rigtig godt ind i
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget helt særligt ja. Og også noget med taknemmelighed over, at vi for lov.

      Slet
  8. Godt nytår til dig og dine Susanne. Håber at I havde en fantastisk aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Det havde vi. Jeg håber også, at I kom godt ind i det nyt år, og at det gør godt hos jer.

      Slet
  9. Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år, og at 2014 må blive fyldt med glæde og gode minder.
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Vi havde en rigtig god nytårsaften, der varede alt for længe for en kvinde i min alder :-)

      Slet
  10. Egentlig er det vel ikke så tosset at det er tre forskellige ting der popper op hos dig først. Det betyder jo bare at livet er mangfoldigt. Det er spændende at se hvad det nye år bringer os alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret. Man går ikke igennem uden at opleve blandede bolscher. Og egentlig er det vel også det, der gør, at vi sætter pris på alt det gode omkring os.

      Slet
  11. I ønskes også et rigtig godt nytår herfra.
    Fantastisk, at I har holdt sammen siden I var 16 år - det er så fedt at høre, at det kan lade sig gøre :-) - godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. De to store og deres kammerater synes også, at det er fedt. De er jo allerede ældre end vi var, da det hele startede. Selvfølgelig har vi også kæmpet ind imellem, men sådan skal det jo være.

      Slet