fredag den 3. januar 2014

Lidt om familier

Jeg så også Aftenshowet i går. På DR1 og helt uden reklameblokke. Der var blandt andet et indslag med en skilsmissecoach. Der er boom hos rådgivere og advokater lige nu. Ikke alle familier har kunnet komme igennem de søde juledage. Som de var inde på, kan der være mange årsager. Man synes måske, at julen lige skal overstås, inden børnene får besked, og måske havde man håber, at hjerternes fest kunne rette op på det hele. Så er der også den gamle historie om utroskab til julefrokost, som i nogle familier får øjeblikkelig konsekvens. Interviewet blev fulgt op af et indslag med en moderne fraskilt familie, hvor børnenes fædre er bedste venner, og hvor jul og fødselsdage holdes med alle forældre tilstede (i dette tilfælde 1 mor og 2 fædre). Nu har både mor og den ene far nye kærester, så der skal efterhånden rundes hjørner og gøres plads, når der skal dækkes til børnefødselsdag.
 
Det fik mig til at tænke lidt på min egen situation. Jeg er selv skilsmissebarn. Mine forældre flyttede fra hinanden året efter min konfirmation. Om det var en lykkelig skilsmisse, skal jeg ikke kunne sige, men det var en stilfærdig en af slagsen. Jeg har aldrig følt mig ramt af det, for med den alder jeg havde, kunne jeg godt se, at det skulle være sådan.
 
Her i huset er vi stadig kernefamilien uden halvsøskende eller stedforældre. Det har ind imellem krævet forklaring til børnene. Da Jakob gik i børnehaveklasse kom han hjem og ville gerne vide, hvem der var hans stedfar. Sådan en var der nemlig mange, der havde. Vi fik talt lidt om tingene, og det endte vidst med at han var tilfreds med ikke at have nogen.
 
Der er ikke noget at sige til, at børnene kan blive lettere forvirret, for der findes omkring 37 familieformer (siger Danmarks Statistik).
 
Jeg vil nu fortsat satse på at holde tropperne samlet her. Ikke fordi jeg mener, at man skal blive sammen for enhver pris, men fordi det lige nu føles som det rigtige hos os.

12 kommentarer:

  1. Med nogle år på bagen har jeg lært, at det er vigtigt at kæmpe for sit parforhold - mange giver op for hurtigt, og det er synd, hvis der er børn. Klem og rigtig god fredag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt enige. Man må gerne kæmpe for det, man har kært. Og som alle andre med mange år på bagen sammen, har vi da også hængt lidt ind imellem. Men vi vil gerne, og derfor klarer vi tingene sammen. Klem..

      Slet
  2. Stakkels dreng.. så ung og så allerede konfronteret med at være umoderne og gammeldags ;-)

    Familieformer er i sandhed mange ting i dag, men stedfædre hører da vist til et af de almindeligste indslag i familiestrukturerne.

    Jeg tror det er klogt at gøre det der føles rigtigst... i stedet for at vente til man blot kan gøre det der føles mindst forkert. Så hold du bare fast i kernefamilien...

    Men tror nu altså osse at det er godt at I der har børn lærer dem rummelighed for at livet kan se anderledes ud for mange andre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - man må tage nogle knubs allerede i ung alder.
      Du udtrykker det rigtig godt. At gøre hvad der er rigtigt, i stedet for at vente til det føles mindst forkert. Den tager jeg fluks til mig.
      En af vores fornemmeste opgaver med ungerne er at gøre dem til rummelige mennesker. Jeg gør, hvad jeg kan, og jeg tror nu, at det lykkedes ganske god.t

      Slet
  3. Kærligheden skal passes og plejes :-)
    God fredag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kloge ord Kisser. Der skal brænde på bålet ind imellem.

      Slet
  4. Åh ja kernefamilien er ikke nogen selvfølge. I Gemalens familie er der mange, der er gået ind og ud af ægteskaberne, hvilket betyder, at der kommer en sværm af papforældre, papbedsteforældre og pap-hvad ved jeg til alle større festligheder som fx konfirmationer. Hvilket igen betyder, at gavebordene bugner. Donnaen kan godt se det smarte i det og har sommetider foreslået, at vi gik fra hinanden her og nu, så hun kunne få nogle flere gaver. Ind til videre har vi måttet skuffe hende ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak ja. Hun vil måske egentlig også hellere have jer sammen. Vi fik også beskeden på et tidspunkt. det var fordi Saras højeste ønske var en storebror. Og det kunne kun fikses, hvis en af os fik en kæreste med en ældre søn, så hun i det mindste kunne få en ældre papbror. Sådan blev verden ikke :-)

      Slet
  5. Jeg er selv blevet skilt for efterhånden mange år siden, men heldigvis har vi kunnet enes om fordeling af børnene, til jul og ferier og div familiefødselsdage. Jeg har altid holdt på at det ikke skulle gå mere ud over børnene, end en skilsmisse gør, så de har altid haft god kontakt til deres fars familie. Fordi vi ikke kunne sammen mere skulle børnene ikke lide under det. Hold du bare fast i det du har, det ser jo ud til at fungere udmærket ! ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. For nogle mennesker er det også det rigtige, og jeg har altid sagt, at jeg bliver her, så længe jeg har lyst. Ikke at jeg opgiver og smutter første gang chancen byder sig, for så var jeg over alle bjerge.
      Det glæder mig, at I har kunnet navigere igennem alt det svære, så børnene har bevaret alle kontakter.

      Slet
  6. Tak for alle bidrag til dette emne, jeg er vilde med jeres børn, som mangler stedfædre og flere forældre der kan give gaver ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Verden i børnehøjde er nu ret underholdende ind imellem. Jeg samler på deres guldkorn og gemmer dem i min indre mindebank.

      Slet