tirsdag den 28. januar 2014

Sendt til tælling

Nej - det er heldigvis ikke mig. Min kollega er slået uarbejdsdygtig - nu med armen i gips. En særdeles ond seneskedehindebetændelse er årsagen, så nu må vi mangle hende de næste 2 uger. Vi er kun 3 på kontoret til daglig, så det er ikke svært at regne ud, at det kommer til at påvirke os andre. Især fordi det nu er tid til kundernes moms. Der er deadline d. 10 februar og vi skal være færdige inden da.

Derfor har tiden siden fredag stået i jobbets tegn. Lørdag blev til arbejdsdag, men jeg huskede at holde søndagen fri. Der kommer lidt ekstra timer på i hverdagen, og på den måde når vi det hele. Hjemme er de med på, at det er sådan, det er de næste par uger. Heldigvis er de søde til at hjælpe, så nu joker vi lidt med, at mor skal passes.

Det er ikke en klagesang. Jeg gør det gerne. Vi kan se lyset, fordi vi ved, at vi er færdige om et par uger. Og bagefter venter belønningen. Timerne, der er samlet sammen, vil blive brugt på frihed, og det er da slet ikke så tosset.

Jeg vil gøre mig klar til at møde dagen. Lidt tidligere end vi plejer, for vejene er ikke så kønne i det vestsjællandske lige nu. God dag til jer der ude...

12 kommentarer:

  1. God arbejdslyst og kør forsigtigt :-)

    SvarSlet
  2. Ja, god arbejdslyst - og pas på de sneglatte veje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. De glatte veje kan være lidt af en udfordring. Heldigvis skal jeg ikke så langt.

      Slet
  3. God arbejdslyst og så er det godt at der er nogen, der kan passe mor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt ja. En af glæderne ved store unger i reden.

      Slet
  4. God arbejdslyst, det lyder da rigtig fornuftigt, at passe på mor.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Ja noget må være godt rigtigt for sig i den opdragelse.

      Slet
  5. Selvfølgelig hjælper man til når ens kollega er syg, det kan jo være en selv en anden gang. Og godt at ungerne passer på mor. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg var ikke i tvivl. Og når det bare er 14 dage, så er det jo til at se en ende på. ja - det er nogen gode unger, jeg har.

      Slet
  6. Stakkels din kollega, og surt for jer andre. Men selvfølgelig må man klemme ballerne sammen og få det hele til at køre, så godt man kan. Og udsigten til overskud på flexen er jo også ret rar :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - hun lider. Både med smerte og med tanken om at skulle vende ryggen til os andre, når der er mest brug for hende. Men sådan går det jo bare en gang imellem, og hun er uden skyld. Uh ja - jeg elsker flexen.

      Slet