Der var heldigvis også nogle stille og rolige dage ind imellem. Dage, hvor jeg bare havde ro til at være og få hvilet lidt. Heldigvis havde jeg en rigtig dejlig mor, jeg delte forældreværelse med. Vi havde meget forskellige situationer, men der var bare den rigtige kemi imellem os. Det er guld værd, når man er 100 km. hjemmefra. Det er også nu, at der begynder at opstå huller i vores skriverier. Ganske enkelt fordi der ikke sker så meget hele tiden.
Hej Mie-pige
I dag har du været i bad for første gang. Jeg havde frygtet, at du ville blive frygtelig vred, men du nød det i fulde drag.
Vi kan ikke komme på børneafdelingen hverken i dag eller i morgen. Der er ikke plads. Så det er slet ikke sikkert, at vi når derop. Måske går turen til Holbæk i stedet – eller endnu bedre – hjem.
Vi har været sammen det meste af dagen, men da jeg endelig afleverede dig fordi jeg skulle ned og købe mad og pumpe ud til dig, så havde du skreget al den tid, jeg havde været fra dig. De havde endda hentet en læge til dig. Han kunne ikke finde noget ved dig, og da jeg havde givet dig mad og taget dig med herind, var der ikke mere noget galt. Du er helt rolig nu. Måske du bare savnede din mor?
Det er også muligt, at du har haft ondt i maven. Du er tit meget vred, når du skal prutte i bleen. Jeg skal have sagt til dem inde på stuen, at de bare skal hente mig, hvis der bliver noget i nat.
Vi ses i morgen.
Knus fra mor.
Jeg er slet ikke i tvivl om at det var mor der blev kaldt på der. De små pus har jo brug for alt den nærhed de kan få. Det tænker jeg tit på når jeg ser små børn på neonatal. Det må være så frustrerende ikke at kunne give sit barn den nærhed hele tiden, fordi de bliver nødt til at ligge i en kuvøse.
SvarSletHvor er det smukt at fornemme det helt særlige bånd mellem dig og Mie.