Savnet af de store.

Når jeg læser "dagens afsnit", kan jeg tydeligt huske, hvilken følelse, der var den dag. Der var forholdsvis roligt omkring Mie, så der var blevet tid til at savne. Bo var hos os hver dag. Kun en halv time, men vi så ham da. Han var på kursus i den periode, og var alligevel 100 km. hjemmefra. Men jeg savnede mine store unger, så jeg var ved at gå i stykker inden i. Jakob var lige blevet 3 år og Sara var 5. De var begyndt at blive lidt afvisende over for mig på det her tidspunkt. Jeg så dem jo næsten ikke - kun lidt telefonkontakt - og hjemme klarede farmor at hente og bringe i børnehave og dagpleje. Hun var den eneste i familien, der kunne træde til på de tidspunkter, da alle andre havde deres jobs. Den 13. marts 1998 kom følgende ord på min efterhånden krøllede A4 blok:

En stille og rolig dag. Du er blevet hjernescannet og alt var flot. Vi har også været til røntgen hvor du er blevet fotograferet fra top til tå. Vi har dog ikke hørt noget endnu. Det går bedre med din sutteflaske. Vi har fået en anden sut - en de kalder en ålborgsut. Den kan du tilsyneladende godt lide. Nu kan du tage 15 -20 ml. fra din flaske - resten op til 60 ml. får du i din sonde. I dag rev du selv din sonde op og dit plaster af kinden. Din vanddrivende medicin er blevet sat op. Det skulle hjælpe så du er lidt mindre forpustet, og derfor måske får lidt flere kræfter til at spise.
Jeg tænker tit på pigerne på neo i Holbæk og deres digt om rejsen til Holland. Og tænk, da din morbror Jens kom og så til dig i går, havde han en meget flot buket tulipaner med. I mange flotte farver. Vores rejse til Holland viser flere og flere sider. Farverige oplevelser. Du giver mig allerede så meget. Bare det at se på dig, når du skal have flaske. Når du begynder at blive træt, sender du mig de sjoveste og sødeste ansigter og en gang imellem glider der et stort smil over dine læber. Du er en dejlig pige. Far har købt et lille kamera til os, så jeg kan tage billeder af dig herinde når det sker nye og sjove ting. En af lægerne fra Holbæk har været og hilse på os i dag. Han kom ind med et sygt barn. Han var selvfølgelige interesseret i hvordan det gik, og fin en hilsen med hjem til Neo i Holbæk. Du har været med mig nede og købe en bus til Jakob og et par dukker til Sara. De kommer i morgen, og så skal de forkæles. - Vi har jo ikke set dem siden i tirsdags, da du blev døbt. Du kender den selvfølgelig ikke så godt endnu, men jeg savner dem. Det bliver dejligt selv at komme hjem og pusle omkring dem. De er jo stadig mors små børn.
Ha’ det godt til i morgen.

Knus fra mor.