20. marts 1998

15 dage skulle der gå, før jeg så mit hjem igen. Og det var ikke helt let at få det til at lykkedes. For en vis læge i Holbæk tvivlede på Rigshospitalets beslutning om, at jeg var klar til at komme hjem på weekend. Jeg var ked af det og jeg var rasende. Og jeg kæmpede min sag. Nu havde jeg i over en uge selv passet mit eget barn og lægerne havde sagt god, så skulle sådan en stor dum dame-læge, som jeg slet ikke kendte ikke sætte spørgsmålstegn ved den sag. Jeg endte med at få lov at komme hjem den fredag. Hendes personlige hævn var at kræve, at jeg kom ind til stuegang lørdag morgen. Den måtte jeg æde. Den beslutning kunne have kostet os livet, for da jeg kørte hjem fra Holbæk den lørdag formiddag, faldt jeg i søvn bag rattet og vågnede ved, at en lastbil dyttede meget højt og larmende. Det var dejligt at være hjemme den weekend, men det var også rigtig svært. Men her er foreløbig fredagens rapport.

Og så rigtig god weekend jer der måtte læse med.

Hej Mie-mus!
I går skete der ikke det helt store. Du fik checket øjne. De så helt fine ud og vi fik rykket tiden til ørelægerne, så det også blev i går. Ørelægen sagde, at det han kan se, ser fint ud, men at du på grund af din læbe- ganespalte har væske bag trommehinden. Når du bliver opereret første gang vil ørelægerne gerne lægge dræn i dine ører, for at kunne undersøge dem nærmere. Jeg glemte faktisk at spørge ham om han tror at du hører. Jeg er somme tider i tvivl, for du reagerer ikke på høje pludselige lyde ved at bliver forskrækket. Jeg håber, at jeg tager fejl.
I dag er vi blevet udskrevet til Holbæk børneafdeling. Du blev organscannet på Rigshospitalet til morgen, men man fandt ikke noget påfaldende – gud ske lov.
Lige nu venter vi faktisk kun. Far er hjemme for at hente din lift og nettet, for vi har fået lov til at tage hjem på weekend. Det er bare lækkert. sygeplejerskerne her i Holbæk er ved at finde ud af det med din medicin. De mangler den ene slags, men den kommer fra København med taxa – sådan.
Verter - vores kontaktlæge her – har været og snakke med os. Vi skal møde ind igen på mandag, og så skal vi lære at lægge sonden selv, og så kunne jeg forstå, at det er realistisk at tro, at vi ryger helt hjem engang i næste uge. Synes du ikke, at det lyder godt? Det bliver sikkert også hårdt at komme hjem, men jeg glæder mig meget. Jeg skal hjem og være noget for de store børn, og jeg glæder mig til at holde far i hånden, når vi skal sove. Jeg har sådan savnet dem alle sammen, også far selv om vi trods alt har set hinanden hver dag.
Nu må du love mig, at du ikke trækker sonden ud i weekenden, for så skal vi helt til Holbæk for at få den lagt.
Det bliver en overraskelse for Jakob og Sara at vi kommer hjem i dag. De ved det slet ikke. Kære pige – jeg håber, at vi får en rigtig god weekend derhjemme. Os alle fem.

Kærlig hilsen
Mor