Gad vide om det var lige så meget forår i samme periode det år? Jeg kan faktisk ikke huske det. Jeg kan mærke, at foråret lige nu får mig til at leve lidt mere. Jeg når mere, jeg er mere glad og det hele bliver bare en anelse lettere. Mine børn beskriver den samme fornemmelse. De har åbenbart arvet mit vinter-hi gen.
Her følger mine skriverier for datoen for 11 år siden. Jeg måtte jo pænt pakke søndag sidst på dagen og lade mig fragte til de hvide gange igen. Det var svært. Herefter er der stille i min dagbog. Næste afsnit er vidst hele 4 dage væk, for nu fik vi lov at være indlagt på distancen. Stuen stod klar til os hele tiden, hvis der skulle opstå behov, men vi skulle kun møde ind til stuegang 2 dage om ugen. Sikke en lettelse.:
22. marts 98:
Lille Mie – 17 dage.
Så er vi igen landet på Holbæk sygehus efter at have tilbragt weekenden herhjemme. Eneste minus var, at vi absolut skulle møde til stuegang lørdag formiddag. Det var lidt surt, at skulle køre helt herind for det, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Ellers har vi hygget os derhjemme. Jakob er meget glad for dig og skal hele tiden se til dig i liften. Sara synes også, at det er spændende at have dig hjemme. Den der havde det værst, var vidst mig. Jeg har næsten følt mig som en fremmed i mit eget hjem. Jeg har gået rundt uden at kunne foretage mig nogen ting, og så har jeg haft så let ved at blive ked af det. Du er ikke så meget for at spise mere. Det er jeg ked af. Du kaster faktisk op, inden du når at spise ret meget. Og så må jeg give dig resten i sonden. Du har været dygtig, for sonden har fået lov til at blive siddende, hvor den skulle. Nu har en af lægerne lige været her og hilse på os. Hun siger, at der er en masse løse ender, vi skal have fat på til stuegang i morgen. Jeg gad vide, hvad hun tænker på. Så mange løse ender mener jeg jo heller ikke, at vi har. Jeg ved, at du skal vejes (jeg frygter at du har tabt dig yderligere med al din opkast). Så skulle der komme nogen laboranter og tage en enkelt blodprøve på dig. Vi er blevet lovet, at vi selv skulle lære at lægge sonden i morgen, men lægen, der lige var inde at hilse på nu, sagde, at man somme tider lader hjertebørn komme ind hver tredje dag og få skiftet den. Bare de ved, hvad de vil og vi skal.
Kæreste Mie – jeg er i et elendigt humør. Det var rædselsfuldt at sige farvel til far og de store efter at have været hjemme. Det skal jeg ikke tænke på, siger far. Nu er det dig, det gælder. Det er da også rigtigt, men jeg savner nu alligevel min familie. Vi må se, om vi kan sove lidt i nat, og lad os håbe, at morgendagen er med os.
Sov godt.
Mor
Lille Mie – 17 dage.
Så er vi igen landet på Holbæk sygehus efter at have tilbragt weekenden herhjemme. Eneste minus var, at vi absolut skulle møde til stuegang lørdag formiddag. Det var lidt surt, at skulle køre helt herind for det, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Ellers har vi hygget os derhjemme. Jakob er meget glad for dig og skal hele tiden se til dig i liften. Sara synes også, at det er spændende at have dig hjemme. Den der havde det værst, var vidst mig. Jeg har næsten følt mig som en fremmed i mit eget hjem. Jeg har gået rundt uden at kunne foretage mig nogen ting, og så har jeg haft så let ved at blive ked af det. Du er ikke så meget for at spise mere. Det er jeg ked af. Du kaster faktisk op, inden du når at spise ret meget. Og så må jeg give dig resten i sonden. Du har været dygtig, for sonden har fået lov til at blive siddende, hvor den skulle. Nu har en af lægerne lige været her og hilse på os. Hun siger, at der er en masse løse ender, vi skal have fat på til stuegang i morgen. Jeg gad vide, hvad hun tænker på. Så mange løse ender mener jeg jo heller ikke, at vi har. Jeg ved, at du skal vejes (jeg frygter at du har tabt dig yderligere med al din opkast). Så skulle der komme nogen laboranter og tage en enkelt blodprøve på dig. Vi er blevet lovet, at vi selv skulle lære at lægge sonden i morgen, men lægen, der lige var inde at hilse på nu, sagde, at man somme tider lader hjertebørn komme ind hver tredje dag og få skiftet den. Bare de ved, hvad de vil og vi skal.
Kæreste Mie – jeg er i et elendigt humør. Det var rædselsfuldt at sige farvel til far og de store efter at have været hjemme. Det skal jeg ikke tænke på, siger far. Nu er det dig, det gælder. Det er da også rigtigt, men jeg savner nu alligevel min familie. Vi må se, om vi kan sove lidt i nat, og lad os håbe, at morgendagen er med os.
Sov godt.
Mor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar