8. marts 1998

Kæreste lille trold.
I dag har vi fået vores første rolige dag. Jeg har været hos dig det meste af tiden som jeg plejer, men du har haft en rolig og fredfyldt dag, og har sovet det meste af tiden. Derfor har du fået lov til at ligge for dig selv. Far og dine søskende har været her sammen med din moster Manne. Jeg føler lige nu, at jeg er ret afklaret med vores situation, så mit sind har også været roligt i dag. Det er min første dag uden stor gråd. Lille pige - jeg elsker dig som kun en mor eller far kan elske sine børn, men jeg tror ikke på, at vi har dig så længe. Jeg skal være her for dig i den tid du har, og du skal kunne mærke det. Jeg føler helt klart at du kender mig. Jeg har også konstateret at blodets bånd er stærke. Jeg får brystspændinger og efterveer når jeg giver dig mad i din sonde. Det siger lidt om at vi hører sammen. Vores sygeplejerske Charlotte har taget aftryk af din hånd og fod i dag. Det har jeg også fra dine søskende. Lægen til formiddagens stuegang kunne kun fortælle, hvad vi allerede ved. Dog gav han lov til, at du får noget smertestillende, der er lidt mere virksomt, hvis du får behov for det. Det har du heldigvis ikke haft i dag. Han sagde også, at vi måske allerede har svar på dine kromosomtest på tirsdag. Selv om jeg føler, at jeg kender svaret på forhånd venter jeg det, for vi ved jo ikke hvad der skal ske med dig og vores lille familie.
Tankerne er der i tusindtal. Der er så mange spørgsmål og så få svar. Meningen og retfærdigheden er ikke til at finde. Mon det er fordi du nu udelukkende får min mælk og ikke erstatning mere, at du er blevet mere rolig. I så fald vil jeg glæde mig over, at jeg har kunnet gøre noget for dig.
Stort godnatkram fra mor.