Først Slagelse, så Holbæk og derefter Rigshospitalet. Jo, vi kom lidt omkring i den periode. Alle steder fik vi god og hjertevarm behandling (på nær lige af nogle få personer, som jeg stadig kan irritere mig lidt over). Mine skriverier var på det her tidspunkt blivet nødvendige for mig. Det var min ventil. Til at starte med var det tænkt som nogle stikord, så jeg selv kunne huske. Men det tog straks dagbogsform. Meningen var selvfølgelig, at Mie selv ville kunne læse om sin svære start på livet, hvis hun fik lov at vokse op. Det var vi jo på ingen måde sikre på. 11. marts blev en lettelsens og en undrende dag.
---
Hej mors Guldklump.
I dag har vi fået dig igen! Vi er overflyttet til Rigshospitalet. Din kromosomtest var fin. Der er ingen fejl - din hjertefejl er en af dem som hjertekirurgerne ikke regner for noget. Faktisk virker det som om det mest er din læbe- ganespalte der er aktuel lige nu. Far har været med os herinde og i dag har vi for første gang talt om, at vi får dig med hjem til Sara og Jakob. Kære lille pus - Det er vores bedste dag, og alligevel er det den dag, jeg kan skrive mindst. Vi har fået en forklaring om din hjertefejl, men den er ikke farlig i den forstand, Det varer sandsynligvis et stykke tid, før man gør noget ved den, og du kan sagtens blive opereret ved din mund inden da. Vi ses i morgen, når mor er blevet sig selv igen - og indtil da - ha’ en rolig nat.
mor.
Tænk en gang – jeg er næsten selv helt lettet, selvom jeg godt kender udfaldet i sidste ende.
SvarSletJeg skrev også en slags dagborg til Elisabeth. Den er jeg rigtig glad for i dag. Det er som om at hun lever lidt igen når jeg læser den.