Her i huset ringer vækkeuret MEGET tidligt, så det er ikke usædvanligt, at jeg er oppe allerede ved 5. tiden. Derfor har der også været god tid til at få udgivet "dagens afsnit", inden jeg har fået sendt børnene i skole og selv er kørt på arbejde. I dag er der bare ikke noget afsnit. Det var første dag, hvor jeg ikke skrev noget som helst. Jeg tror, at det var fordi, vi kom ind i nogle rolige dage, hvor der ikke skete en pind. Vi gik og ventede på de sidste undersøgelser, og dagene blev bare brugt på at være sammen og få hele madsituationen til at fungere.
Dette levner jo så plads til andet, som jeg har gået og gemt lidt på, så det er med største fornøjelse, at jeg kan præsentere hende her:
Hun er familiens nye medlem. Hun er stadig meget lille. Faktisk bliver hun 3 uger i morgen, så hun bor stadig hos sin mor sammen med sine 2 søstre. Hun hedder DoDo og er en fin lille dame, som vi glæder os MEGET til at få hjem. Til den tid vil hun veje omkring 2 kg og have fået lidt mere liv i pelsen. Hun er en "Bomuldshund" - en Coton de Tuléar. Ikke fordi det på nogen måde skal være fint, men fordi det er en yderst allergivenlig race, hvilket er vigtigt i vores familie.
SElvom du ikke har skrevet noget fra den dag, så kan jeg sagtens forestille mig, hvordan I har nydt hinandens selskab. Stille og roligt.
SvarSletEn sød lille bomuldstot! Hvor må det blive skønt at få hende hjem.