søndag den 12. august 2012

Sommerferie og gadegøgl i Verona

I dag er sidste feriedag. I hvertfald for mit vedkommende. Drengene starter i skole onsdag og torsdag, og hverdagen rammer igen. Jeg trænger til det nu, synes jeg. Jeg trænger til at få drengene ind i en rutine igen, og til at tingene kører lidt i faste rammer. Vi har haft den skønneste sommer. Vores dage i Italien var fantastiske, og børnene har hver især fyldt indhold i dagene omkring.

Billederne her under er fra vores tur til Verona. Det, der imponerede mig mest, var næsten, at gadegøglerne kunne sidde der - helt stille - i solen og mindst 30 graders varme. Vi mødte senere de to herrer her i gågaden med en ordentlig taske. Sikkert noget med lidt snyd og et stativ.



Jeg kan også forestille mig, at der har været pænt varmt inde i sådan en guldpose. Der blev kikket lidt til siderne og øjnene blinkede. Ellers var guldstatuen helt stillestående.

Vi hører så meget om den elendige sommer, vi har haft i Danmark. Men ligesom sidste år, er vi ikke helt med på den sang. Måske vi har været heldige at være på de rigtige steder de rigtige dage, jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at vi har nydt. Også de dage, hvor vi måtte have jakken på, når vi skulle ud. Hos os er det heldigvis ikke solen alene, der gør en god sommer.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar