Juli kom og gik

Det har været en anderledes sommer i år. Vores køkkenprojekt har fyldt rigtig meget, og der har ikke været tid til ret meget andet. Det har været en lang, sej og ikke mindst spændende proces. Jeg havde slet ikke nogen idé om, at arbejdet ville blive så omfattende. Han fortjener virkelig ros for god planlægning og flot arbejde, ham med alle kasketterne.

 

Vi er stadig ikke helt i mål. Og derfor ingen billeder. Nu skal det være det endelige projekt, der bliver vist frem. Hvis alt holder (jeg krydser fingre), kan vi tage endeligt i brug i weekenden. Faktisk risikerer jeg at få mit nye køkken helt færdigt og funktionsdygtigt på min fødselsdag. Det er da noget af en gave.

 

Juli blev også måneden, hvor jeg blev sluppet fri på Privathospitalet Valdemar. Min vinge er nu 100% smertefri, og har noget der ligner 95% bevægelsesevne. Jeg træner stadig med den gule elastik. Det giver nemlig bonus på flere måder. Det gør også godt i mine kontormuskler. Det kan jeg mærke, har vi har besøg af massøren på arbejde. Hun finder ikke så mange onde punkter mere. Jeg har en aftale med hos fys d. 12. august, så vil jeg også tro, at jeg er færdig der. Der med kom mit eventyr med faldet over havelågen til at strække sig over lidt mere end ti måneder.

 

Jeg er godt i gang med kampen mod det bløde, er sidder rundt om kroppen. Jeg er blevet stædig, så jeg er fuldt bevidst om, hvad jeg putter i munden. Jeg lider ikke på nogen måde, og faktisk har jeg ikke savnet det søde eller det hvide brød. Jeg kan mærke at det giver bonus, og det gør bare, at jeg har lyst til at fortsætte. Faktisk har jeg også fået lyst til at træne lidt. Det har jeg savnet alt den tid, min vinge har været dum.

 

Alt i alt har juli været god ved mig. Nu vil gå august i møde og glæde mig til fødselsdag, ferie, forlænget weekend med familien.

Manden med de mange kasketter

Køkkenmanden har forladt køkkenet. Endnu en udsættelse er en realitet. VVS'eren manglede en lille bøjning, der skal bruges for at tilslutte vand til vandhanen og opvaskeren. Det kommer midt i den kommende uge. Det gider vi ikke at hidse os op over, for hvad er en uge mere eller mindre, når vi har brugbar løsning, og det hele bare bliver godt.

 

Min byggemand har skiftet kasketten ud og taget mekanikeruniformen på. Den gode blå Polo har lige rundet de 10 år og skal derfor synes. Den har været af sted og kom hjem med en mangelliste. Vi vidste, at det ville ske, men det er altså billigere at køre til synshallen og få skidtet kasseret med en mangelliste, end det er at køre den til mekanikeren og få den klargjort til syn. Desværre er planer til for at blive ændret. Vagten har ringet, og nu er min mekaniker på vej til sin arbejdsplads for at tjekke noget teknik.

 

Dodo er ved at falde til ro. Hun hyler ikke (tak dyrlæge og dråber) og hun er meget mere afslappet. Hun har dog hele tiden styr på, hvor plastikbaby er. Den bliver puttet og taget med rundt i huset. Nu er trangen til at få den i vores seng helt glemt, og jeg vil tro, at det er ved at være overstået. Jeg håber, at det bare er denne gang. Hun er 4 år, og vi har aldrig oplevet det før. Hvis det viser sig at være en tilbagevendende begivenhed, så må vi lade hende sterilisere. Hvalpe er ikke en mulighed her. Dels har jeg slet ikke lyst, og dels er hun ikke godkendt til avl. Dette vil kræve udstillinger og ikke mindst den perfekte frisure.

 

Jakob er på køreteknisk anlæg til glatbanekørsel. Om lidt vil jeg hente ham og glæde mig over, at hans kørekort forhåbentlig snart er inden for rækkevidde, for det har været en langtrukket affære.

 

At det er mandag i morgen, og endnu en uge helt alene på kontoret lurer, det tænker jeg slet ikke over lige nu. Nu skal søndagen bare nydes.

Noget om at være gravid

Badevægten kom ind for et par dage siden. Den har opholdt sig i garagen, siden drengene diskuterede vægten på nogle tunge ting, de bar ind for deres far. Da den var blevet støvet af, tog jeg tilløb og prøvede at bestige den. Det skulle jeg aldrig have gjort. Den sagde noget i retning af "ring til din jordemor, når der er 5 minutter mellem veerne". Nu er der bare lidt det, at jeg er ikke gravid. Faktisk bliver jeg 46 i næste uge og er dermed for gammel til det pjat. Det er bare noget, vægten tror. Da jeg var kommet mig over fornærmelsen besluttede jeg mig for at tage skeen i den anden hånd. Eller måske jeg bare skal lægge gaflen? Enden på tankerækken blev i hvert fald, at jeg er gået i hård kamp. Ikke til jeg kommer til at nå min ungpigevægt igen, for det skal jeg absolut ikke. Jeg skal bare sørge for, at de bedste bukser kommer til at sidde ordentligt på min krop igen. Nu sagde jeg det højt, så sådan bliver det. Det var så lidt om aftalen med mig selv.

 

Der er en anden her i huset, der er gravid. Og nej, jeg skal ikke være bedstemor. Det er hunden. Det vil sige, hun tror det selv. Hun har opført sig tiltagende underligt de sidste par dage, og i dag, da jeg kom hjem fra arbejde, var den helt gal. Hele dagen har hun pisket rundt med et gammelt beskidt pivedyr, hun har genfundet ude i haven. Hun graver alle steder, og har gang på gang bedt om at komme op i vores seng. Der har hun aldrig været. Alt imens hun pisker rundt halser hun og klynker ynkeligt. Jeg gik på det store internet og fandt svaret. Indbildt drægtighed. Heldigvis havde dyrlægen stadig åben, så jeg ringede og fik en snak. 10 minutter efter var vi i konsultation, og nu har hun fået noget akut stoppende. Babyen er stadig ved hende, og tæppet har fået en omgang, men hun er da holdt op med at hyle og kan også sove lidt nu. Hun er en heldig lille hund, for jeg tror faktisk, at dyrlægen redede hende fra at blive bortadopteret.

Ond start

Vi har startet op med et par onde dage efter ferien. Eller rettere et par onde nætter. Bo startede med rådighedsvagt og allerede mandag nat var den gal. Først ringede vagten omkring 22.30, da vi lige var faldet godt i søvn. Dette kald blev klaret hjemmefra, og der blev hurtigt lukket og slukket igen. Klokken 01.20 var den gal igen. Denne gang var der ingen kære mor. Op og til Måløv. Hjem igen efter 3 timer og lidt søvn inden tirsdagen kaldte. Tirsdag nat var den gal igen. Først satte Skagenfood vores kasse helt oppe ved hoveddøren. Det er fin service, men det tænder altså en lille hund. Og da klokken var 03.00 var der bud fra vagten. Heldigvis en, der kunne klares hjemmefra. Det er ikke mig, der har været oppe, og det er ikke mig, der har måttet køre af sted midt om natten. Men for pokker, hvor har jeg også været træt. Denne nat har ikke været afbrudt, så jeg har været frisk til morgen og er nu klar til at møde tidligt ind på arbejdet. Tidligt ind er nemlig det samme som tidligt ud.

 

Jeg vil smutte ud i regnen. Det er nu lidt hyggeligt, fordi det er så længe siden. Når jeg er vågnet rigtig op efter de onde dage her, vil jeg skrive historien om en emhætte, og om hvordan jeg har indgået nye aftaler med mig selv.

Historien om ferien der kom og gik

Det var så det. 14 dage er gået og nu kalder hverdagen igen. Bo er kørt for længe siden, og jeg sider og nyder en stille morgen, inden jeg finder min vej til kontoret. Det hjælper lidt på det, at det er en ualmindelig flot morgen med mosekonebryg ud over markerne.

 

Jeg har det, som jeg plejer, når en ferie er brugt. Jeg gad egentlig godt en uge mere, men omvendt, så er jeg glad for min hverdag, så jeg vil også gerne i gang igen. Og jeg ved jo, at den næste ferie kun er nogle uger væk.

 

Ferien er blevet nydt. Jeg har brugt timer på bare at være. Jeg har fået læst lidt og strikket under parasollen. Og så har jeg ellers sørget for, at husets bygherre er blevet serviceret på bedste vis. Med kaffe og kolde drikke. Og ind imellem også lidt sødt. Det har han fuldt fortjent, for der er virkelig blevet arbejdet igennem fra hans side. Nu er vi så småt ved at indrette os i det nye. Jeg er lidt handlingslammet. Fra kun at have en skuffe har jeg pludselig mange. Rigtig mange. Og et nogle af dem er altså store som badekar, skulle jeg hilse at sige. Nu skal jeg have arrangeret noget med et gardin, og så skal der tages stilling til, hvad der skal på væggene.

 

Jeg håber, at du må få en rigtig god  mandag - uanset om den holdes i ferieland eller i arbejdsland.

Jeg har travlt

Egentlig burde jeg ikke sidde her. Jeg skal have vasket samtlige skuffer af indvendig, så jeg kan begynde at fylde i. Vi  mangler stadig at få flyttet vasken fra den kasserede bordplade til den nye, så lejrkøkkenet er stadig base for vores madlavning. De sidste 2 dage har budt på noget, der i mine øjne ligner mirakler. Bo kalder det vidst bare arbejde. Det hele har taget form, og stuen er igen blevet min egen. Jeg nyder det, så det næsten er ubeskriveligt. Bemærk venligst de små fine greb, som vi har valgt. Sidste bemærkning går specielt til  Overleveren med tak for input og hyggelige indslag i min hverdag.

 

 

Køkkenets eneste højskab er indrettet med tandemudtræk. Det er genialt. Fra vi så det på vores første køkkenlurertur vidste vi, at det måtte vi bare have. Pludselig kan vi komme til alt i skabet. De inderste hylder følger med, når man åbner lågen. Det kan bære ufattelig mange kilo, så jeg har en plan om, at det må blive basen for alle vores kolonialvarer. Jeg gad godt at vide, hvor mange gange man flytter rundt i sådan et køkken, får det hele er, hvor det skal være. 

Min håndværker er i gang med et velundt og tiltrængt kvarter under tæppet på sofaen. Om lidt skifter han kasket og kalder sig gulvmand. Og inden dagen er omme, har han lagt gulv (siger han), så opvaskeren også kan komme på plads. Planerne er skredet lidt på grund af bordplade og små ændringer hist og pist, men resultatet bliver det hele værd.

 

Nu vil jeg hælde vand i spanden, finde en klud og gå i gang med skufferne.

Noget tager form

Når man først får taget hul på kasserne, danner der sig lynhurtigt et billede. Det hele kommer til at passe perfekt. I aften kører vi til gode venner, som synes, at Bo fortjener en pause. I morgen bliver de sidste skabsrammer samlet (hvis han da ikke har gjort det inden vi kører), og på mandag kommer de og bytter den kilometerlange og monstertunge bordplade.

 

 

Jeg glæder mig til i aften. Vi skal til Bjerge Strand og besøge Lone og Jens i deres sommerhus. Vi har ikke set dem siden fredagen før konfirmationen. Deres datter blev konfirmeret samme dag som Jonas, så vi kunne desværre ikke deltage. Lone og jeg har kendt hinanden siden vi var 4-5 år, og har holdt sammen lige siden.

 

God lørdag til dig.....

Nu er nu, og noget om Den blå Planet

Nu er vi ved at få det der køkken på plads. Nu er nu. Det er vildt. Bo er ved at skære sokkel til, så det hele kommer til at stå som det skal. Der skal åbnes æsker, og der skal skrues skabsrammer sammen. Jeg har lige sagt det en gang, jeg ved det, men det er altså vildt. Billeddokumentation følger en af de nærmeste dage.

 

I går holdt vi planlagt fridag. Turen gik til Ønskeøen og Den blå Planet. Absolut et besøg værd. Jeg kunne dog have ønsket, at der ikke havde været lige så mange gæster. Der var alt for mange mennesker overalt. Og flere damer havde brugt alt for meget parfume.

 

Det er svært at fange fisk med mit lille kamera, men denne her fætter var imponerende stor, da den svømmede over os i tunellen. Jeg vil tro, at det var dagens måltid, den har hængende i munden. Fiskene svømmede rundt omkring os. Også gulvet i tunnelen var til at kikke igennem, og store fisk tog turen under os. Nogen må have regnet længe på tingene, så man er helt sikker på, at sådan en glastunnel med mange mennesker i kan holde.

Mallen på glasset her var absolut heller ikke af de mindste. 40 cm. fra hoved til halespids, vil jeg tro. Jeg vil rigtig gerne se det hele igen. Måske en torsdag eftermiddag, hvor alle andre er på arbejde, og hvor der er rigtig god plads.

Nu vil jeg holde øje med, at de sokler bliver sat rigtigt. Det er jo vigtigt.

Nyt fra køkkenet i ferieland

Det er slet ikke noget problem at vænne sig til ferie lige nu. Vejret har været perfekt, og jeg har tilbragt mange timer ude i gårdhaven. Under parasollen naturligvis, for solen har været både varm og skarp. Imens har Bo arbejdet inde. Han under ikke sig selv mange pauser, så ind imellem sørger jeg for kaffe og noget godt at spise. Nu er han ved at være færdig med at male, og lokalet ser lige nu sådan her ud. Gæt selv, hvor emhætten skal sidde

 

Og her er den så. Djævlen der er så usandsynlig tung, og som skal bæres ud igen i næste uge. Den er lige omkring 4 meter lang, så den er altså lidt besværlig at opbevare. Derfor har den fået pladsen bag sofaen, så der må en mindre omvej til, når vi skal ud af havedøren. At jeg glæder mig til at få køkkenet færdigt, er der vidst ikke noget underligt i. Men jeg glæder mig altså også rigtig meget til at få min stue til at ligne en stue igen.

Bo og Jakob er kørt efter resterne af farmors fødselsdagsgave. De er nede og hente en undulatunge, der nu er klar til at flytte fra sin mor. Den har været ude og i menneskehænder dagligt, så der er en god chance for, at farmor får en rigtig god ven. Jeg har lagt en jordbærlagkage sammen, mens de er væk. Det er nok ikke for meget at sige, at det er Bos favoritkage, og han fik ikke nogen til sin fødselsdag. Jeg har fortalt ham, at han ikke kan få løn for alt sit arbejde, så nu håber jeg på billige point med en kage. Og kender jeg ham ret, så virker det. Vejen til mandens hjerte er besat med kalorier. 

Sommeren kom på en fredag

Bo havde lovet godt vejr på sin fødselsdag i fredags. Og som den rare mand han er, blev løftet indfriet. Det blev det fineste vejr, og min ferie har nu rigtig fået smagen af sommer. Vi roder stadig, men det forhindrer mig ikke i at nyde.

 

Ferien startede for alvor lørdag aften. Hele dagen var tilbragt i min brors have på Ønskeøen. Hans datter har nemlig fødselsdag sammen med Bo, og når man bliver 7 år, skal det markeres. Jeg måtte køre alene af sted, for Jonas lå med den ondeste migræne, så Bo blev hjemme hos ham. Jakob passede sit arbejde på tanken, og Sara har tilbragt dagene på Roskildefestivallen. God hjemme fra fødselsdag først på aftenen satte vi os i haven med en flaske kold rosévin. Da det blev lidt for køligt tændte vi op i bålfadet, og først da mørket helt havde sænket sig, og flasken i øvrigt var tom, trak vi ind.

 

Nu har jeg 14 dage, der skal nydes. Jeg har kun en enkelt aftale med fys på onsdag og vingetjek på privathospitalet i næste uge. Ellers er dagene helt vores egne. Bo knokler stadig på med køkkenet. Nu skal der sættes filt på væggene, og der skal males. Herefter skal alle æskerne åbnes, og det  hele skal skrues sammen, så det kommer til at stå rigtigt.

 

Bordpladen kostede et par dage med meget øm skulder. Det er helt overstået nu, og jeg lover, at jeg aldrig gør det mere. Men sagen er, at skidtet skal bæres væk fra matriklen igen. I næste uge kommer de med en ny plade, og en montør skal flytte vasken over. Vi prøver at handle lidt om den, der nu er kasseret, for den gode del af den kan sagtens bruges til det lille spisebord, vi kommer til at mangle, og der er faktisk også, så der kunne komme en god vindueskarm ud af det.

 

Kameraet har været glemt i tasken, så der er ikke rigtig noget at vise frem her. Hvis jeg havde været hurtig, kunne jeg have snuppet et godt billede af Jakob i morges. Han var i hvert fald glad i hele hovedet, da han kom hjem og havde bestået teoriprøven.

 

Nu vil jeg lave kaffe til min byggemand, og så vil jeg finde havestolen og nyde.

Ferie lige om lidt, og noget om en lidt for tung bordplade

Bordpladen skulle komme mandag middag. Bo og drengene var smuttet, og da der skulle komme 2 vognmænd med pladen, påtog jeg mig den vigtige opgave at køre hjem og låse op. Næsten på slaget bakkede lastbilen op i vores indkørsel og ud kom 1 mand.

Den er lidt lang. Kan du ikke lige tage fat her? Det gjorde jeg så, og Bo var nær blevet enkemand med nyt køkken. Den var tung. Helt enormt tung. 4 meter massiv bordplade med vask er altså ikke noget, man lige kaster rundt med. Set i bakspejlet skulle jeg have sagt fra. Men der var jo ikke nogen andre her, og damen i huset ved siden af har været pensionist i mange år. Den venstre vinge fik akut tilbagefald, men det er ved at være i orden nu.

 

Samme bordplade er i øvrigt blevet studeret af en mand fra bordpladefirmaet i dag. Der er nogle samlinger, som herren i huset ikke er tilfreds med. Vi har betalt en god sjat penge for en bordplade i A-kvalitet, så derfor skal det også være i orden. Han går hjem med vores billeder nu og så må vi afvente, hvad deres vurdering er. Vi kan godt bruge pladen, og vil være tilfredse med at forhandle lidt på prisen, men vi vil ikke lægge den på til fuld pris.

 

Jeg har meddelt, at hvis den skal bæres ud igen, så er jeg ikke hjemme. Jeg rører den ikke. Basta. Nu krydser jeg fingre for, at vi ikke er ude i noget, der kan forlænge vores projekt. Jeg vil så gerne se et færdigt køkken.

 

Når jeg har stået tidligt op 2 gange mere, er jeg nået til min ferie. Vi starter den med godt vejr. Det har Bo lovet. Han har nemlig fødselsdag på fredag. Vi vil sidde i vores gårdhave med lidt godt på grillen og fejre fødselsdag og udsigten til et par uger sammen uden vækkeur.