mandag den 22. juli 2013

Historien om ferien der kom og gik

Det var så det. 14 dage er gået og nu kalder hverdagen igen. Bo er kørt for længe siden, og jeg sider og nyder en stille morgen, inden jeg finder min vej til kontoret. Det hjælper lidt på det, at det er en ualmindelig flot morgen med mosekonebryg ud over markerne.
 
Jeg har det, som jeg plejer, når en ferie er brugt. Jeg gad egentlig godt en uge mere, men omvendt, så er jeg glad for min hverdag, så jeg vil også gerne i gang igen. Og jeg ved jo, at den næste ferie kun er nogle uger væk.
 
Ferien er blevet nydt. Jeg har brugt timer på bare at være. Jeg har fået læst lidt og strikket under parasollen. Og så har jeg ellers sørget for, at husets bygherre er blevet serviceret på bedste vis. Med kaffe og kolde drikke. Og ind imellem også lidt sødt. Det har han fuldt fortjent, for der er virkelig blevet arbejdet igennem fra hans side. Nu er vi så småt ved at indrette os i det nye. Jeg er lidt handlingslammet. Fra kun at have en skuffe har jeg pludselig mange. Rigtig mange. Og et nogle af dem er altså store som badekar, skulle jeg hilse at sige. Nu skal jeg have arrangeret noget med et gardin, og så skal der tages stilling til, hvad der skal på væggene.
 
Jeg håber, at du må få en rigtig god  mandag - uanset om den holdes i ferieland eller i arbejdsland.

20 kommentarer:

  1. Vil ønske dig god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  2. Lyder som en opladningsferie.. :-) glæder mig til at se jeres nye køkken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg glæder mig til at vise det frem :-)

      Slet
  3. Mon ikke du finder ud af hvad der skal i skufferne, det ser godt ud og det er fine greb i har fundet. God hverdag til dig, om en uges tid holder vi ferie. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det tror jeg. Vi skal nok prøve os lidt frem. og måske flytte lidt om efter et stykke tid. Men det skal nok blive godt. Nedtælling til ferie er altså også fedt.

      Slet
  4. Ja sådan 14 dage går hurtigt.
    Jeg har i mange år brugt kun at have 14 dages sommerferie, men den 3. uge er ligesom den der fortæller, at nu er det tid til at vende tilbage til jobbet. Det fandt jeg så ud af, da jeg et par år i træk havde holdt 3 uger. Den sidste er den hvor man har fået 'ferie nok'.
    Nå men rigtig god arbejdslyst og rigtig god mandag :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi er hjemme, synes jeg, at 14 dage er i orden. Den 3 uge kommer lige om lidt. Helt separat og min alene. Det synes jeg også er helt i orden :-)

      Slet
  5. Jeg har aldrig kunnet få ferie nok, og hvis jeg kun havde 14 dage, syntes jeg slet ikke, at jeg havde haft rigtig ferie ...
    Omstændigheder kunne selvfølgelig gøre, at det var nødvendigt at opsplitte ferien, men der skulle være en god grund :-)
    God arbejdslyst - nu er der det sjove tilbage for dig :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi har været hjemmefra, har jeg også foretrukket 3 uger. Men ellers synes jeg, at det er i orden med 2.
      Ja - det skal blive godt at være helt færdig, så jeg giver den gas nu.

      Slet
  6. Lyder som en tiltrængt ferie du der har haft.. bliver spændende at se det næsten færdige resultat af jeres køkkenlidelser og kampe og slid... og du har jo osse slidt.. med en køkkenbordsplade, så vidt jeg husker.

    Håber du dog trods alt er rimeligt tilfreds med at være tilbage på din pind igen... selvom varmen kalder på kolde drinks under parasollen i stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå ja - der var noget med en køkkenbordsplade. Det har jeg fortrængt, tror jeg. Det var i hvert fald den maskuline del af familien, der bar den nye på plads. Jeg skal ikke have rørt mere.

      Jeg trives fint på pinden på kontoret. Men dagene har godt nok været lige varme nok. Tanken om kolde drikke og parasol har da strejfet.

      Slet
  7. Jeg har det også fint med hverdagen, og har aldrig prøvet at have mere end 14 dages sammenhængede ferie. Min sommerferie venter lige om hjørnet, og den bliver under 14 dage, men så får jeg også to sommerferier i år :-)
    Mine kommentarer forsvinder på stort set alle blogge. De gemmer sig i spamfilteret. Vil du tjekke dit, hvis du ser denne besked.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også holdt 2 sommerferier flere gange. Det forlænger fornemmelsen af sommer, og forventningens glæde er dobbelt. Slet ikke så tosset.
      Du er lige fundet frem fra filteret. Jeg vil huske at se der igen.

      Slet
  8. 14 dage er da at være meget sparsommelig med ferien. Jeg synes, der skal minimum tre uger til for at man rigtig mærker, at man har ferie. Faktisk har jeg i mange år holdt fire uger i træk, der kommer man rigtig væk og kan ikke huske passwords mv.

    God fornøjelse med at indrette køkkenet, så det kommer til at passe præcist til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fire uger er ikke en mulighed hos os. Så kan vi ganske enkelt ikke nå tingene inden deadline. Og jeg tænker da også, at det ikke levner ret meget restferie.

      Slet
  9. Jeg kender det! Hverdagen er skøn - men ferie er da bestemt dejligt. Jeg har to ugers sommerferie til gode - dem glæder jeg mig meget til men der går lige nogle uger endnu. God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Og i lige måde. Vi er nogen, der må sørge for, at hjulene drejer, mens andre tager deres ferie ..

      Slet
  10. Jeg glæder mig også til ferie, bare det at kunne operere i slowmotion og nyde morgenmaden i haven. Sikke en dejlig ferie I har haft...og mere er jo på vej ;-D See you! Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Slow har været nøgleordet i min ferie, og det har gjort godt. Ind imellem har jeg næsten været forskrækket over graden af slowmotion. Mere ferie - nemlig. Og ja - vi ses da...

      Slet