fredag den 12. juli 2013

Nu er nu, og noget om Den blå Planet

Nu er vi ved at få det der køkken på plads. Nu er nu. Det er vildt. Bo er ved at skære sokkel til, så det hele kommer til at stå som det skal. Der skal åbnes æsker, og der skal skrues skabsrammer sammen. Jeg har lige sagt det en gang, jeg ved det, men det er altså vildt. Billeddokumentation følger en af de nærmeste dage.
 
I går holdt vi planlagt fridag. Turen gik til Ønskeøen og Den blå Planet. Absolut et besøg værd. Jeg kunne dog have ønsket, at der ikke havde været lige så mange gæster. Der var alt for mange mennesker overalt. Og flere damer havde brugt alt for meget parfume.
 

Det er svært at fange fisk med mit lille kamera, men denne her fætter var imponerende stor, da den svømmede over os i tunellen. Jeg vil tro, at det var dagens måltid, den har hængende i munden. Fiskene svømmede rundt omkring os. Også gulvet i tunnelen var til at kikke igennem, og store fisk tog turen under os. Nogen må have regnet længe på tingene, så man er helt sikker på, at sådan en glastunnel med mange mennesker i kan holde.


Mallen på glasset her var absolut heller ikke af de mindste. 40 cm. fra hoved til halespids, vil jeg tro. Jeg vil rigtig gerne se det hele igen. Måske en torsdag eftermiddag, hvor alle andre er på arbejde, og hvor der er rigtig god plads.

Nu vil jeg holde øje med, at de sokler bliver sat rigtigt. Det er jo vigtigt.

13 kommentarer:

  1. Det bliver så godt og det er en god ide at holde nogle fridage ind imellem. Den blå planet lyder spændende, men det skal vist være i ydersæsonen :-)
    God arbejdsferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ydersæsonen er klart at anbefale. Og så skal man huske at printe billetter hjemmefra. Det bliver de billigere af, og man sparer sig selv for en ond kø.

      Slet
  2. Jeg har ikke været i den blå planet endnu, men det er et must, det skal bare være en dag hvor der ikke er propfyldt..
    Hvor er det fedt at det er nu.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går vildt stærkt nu. Det er så fedt.

      Slet
  3. Vi skal helt sikkert også se Den blå planet, men ikke i skolernes sommerferie :-)
    Glæder mig til køkkenbilleder ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tro mig - jeg glæder mig til at indrette og vise køkkenbilleder. Nogle flotte nogen...

      Slet
  4. Vi vil også gerne besøge den blå planet men det bliver også på et andet tidspunkt end i skoleferierne. Glæder mig til at se jeres nye køkken. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Stedet er helt klart et besøg værd. Vi har altid været glade for fisk og vand. Jeg skal nok vi se billeder. Lige til I bliver trætte af det.

      Slet
  5. 👍 godt i holdt et velfortjent hvil fra det køkken ,,,, jeg har også den blå planet tilgode ,,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gav nyt brændstof til motoren. Og det skal man ikke fornægte vigtigheden i :-)

      Slet
  6. Jeg vil altså osse derud en dag og skumler lidt på en plan for en almindelig hverdag i september.. der må det da næsten være til at komme til nu nyhedens interesse må have lagt sig.

    Det ser mere og mere godt ud - det der køkken... glæder mig til at se det færdige resultat...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en yderst fornuftig plan, du der har udregnet.
      Køkkenet ændrer sig hele tiden nu. Jeg kan næsten ikke følge med.

      Slet
  7. Hvor er det spændende med det nye køkken, nu kan jeg snart ikke vente længere med billederne.

    Jeg vil også gerne i Den blå Planet, og jeg har aftalt at tage derud med Donald og Rasmine, men vi venter også til efter skoleferien.

    SvarSlet