lørdag den 7. marts 2009

7. marts 1998.

Hermed skriverierne fra 7. marts for 11 år siden. Det er en underlig oplevelse at sidde og læse det hele igennem igen. Nogen gange kan man næsten mærke stemninger og dufte.

Dette er hvad 7. marts bød os:

Dagen har været anderledes end vores 2 første døgn sammen forstået på den måde, at vi ikke har fået nogen nye meldinger om dig. Det vi to nu skal bruge vores tid på, er at sørge for at du får din mad, og al den kærlighed og pleje vi kan give dig. Det er nemt nok med maden. Nu har jeg fået gang i mælken så jeg kan ernære dig. Desværre har du været temmelig forpint, så det har været svært at passe dig i dag. Du græder meget, og er ikke til at trøste. Somme tider virker det som om du har det bedst, når du får lov til at ligge for dig selv i din lille seng. Du har fået noget smertestillende, men det har tilsyneladende ikke hjulpet dig specielt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du er mere syg end man tror, siden du skal være så forpint. Jeg har svært ved at acceptere at du skal lide og have det skidt, hvis du alligevel ikke må blive hos os. Det er synd for dig, hvis du kun skal have et kort liv i pine.
Din far kom alene i formiddags. Vi talte med specialisten i læbe- ganespalter. Det er lidt svært, for det er blevet sekundært for os nu. Vi er mere interesseret i at vide om vi får lov til at beholde dig - hvis prognosen om kromosomfejl ikke holder, og hvis du skal til at behandles for dine lidelser, vil det jo være dit hjerte, der er det vigtigste. Lille skat - du har ikke fortjent det her. Det gør bare så ondt på os alle sammen.
Vi har også haft besøg af præsten - Lisbeth. Vi talte om vores situation og vi talte om din dåb og fandt 2 sange som vi mente var passende i den sammenhæng. Præsten er en utrolig sød dame, som lyttede og var meget forstående. Da hun mente, at vi var færdige tilbød hun at bede en bøn for os. Selv om vi ikke er specielt troende sagde vi ja tak og hun sagde nogle meget smukke ting. Jeg kan faktisk ikke huske hvad hun sagde, men det gik ud på, at Herren må passe på os alle 5, Sara, Jakob, dig og dine forældre, så vi til trods for alt det vi nu føler så meningsløst, må have et godt liv.
Vi har aftalt, at Sara og Jakob selvfølgelig skal overvære din dåb. Derudover bliver det kun dine bedstemødre, der bliver bedt om at deltage. Vi har talt med dem begge to, og de vil selvfølgelig gerne deltage. Det bliver på tirsdag når vi har spist aftensmad.
I eftermiddag har Jette, Jan og farmor været her, og mens de var her kom Lone og Jens med Amanda. De var alle inde og se til dig, men ellers sad vi ude i opholdsstuen. Til aften har jeg været hos dig det meste af tiden. Du har været vågen i over 5 timer, men desværre har du ikke haft det så godt imens. Det virker på mig, som om du har smerter. Det er svært, for jeg kan ikke hjælpe dig på nogen måder. Præsten var her alligevel, så hun kom forbi og kikkede til os, og vi fik talt lidt sammen igen. Jeg har fået et meget sødt digt af Charlotte - eftermiddagssygeplejersken på vores stue - der beskriver følelsen af at få et barn, der er anderledes. Hvordan man i stedet for at være bitter, skal finde de gode små ting. - Jeg tror ikke at jeg er bitter, men…………..gode ting?
Godnat.

4 kommentarer:

  1. Det skulle vel ikke være "Velkommen til Holland" du fik af sygeplejersken?

    SvarSlet
  2. Jo - lige præcis Velkommen til Holland. Den har fulgt mig lige siden.

    SvarSlet
  3. Det er så gribende læsning... Og hvor skulle I forholde jer til meget.

    Det digt har jeg også hørt omtalt for nylig. Lyder til det har en rigtig fin pointe.

    SvarSlet
  4. Jeg husker ikke om jeg nogen sinde har hørt digtet, men har hørt det omtalt og at pointet var at noget med at man skulle prøve at få det bedste ud af at være havnet i Holland i stedet for Spanien eller noget i den retning. Jeg kan huske at jeg tænkte – havde jeg dog bare havnet i Holland i stedet for på bunden af Atlanterhavet. Sådan følte jeg det i hvert fald.

    Der er meget I skal forholde jer til og hvor er det dog smertende at læse at Mie øjebsynligt har smerter.

    SvarSlet