torsdag den 26. marts 2009

D. 26. marts 1998 - En stille periode

Ja - der er lidt langt mellem skriverierne nu. Det skyldes, at vi i en periode var hjemme, og tog til Holbæk 2 gange om ugen til stuegang, vejning og blodprøver. Det var aldrig helt godt. Vægten ville ikke rigtig stige, og der var nogle svar i blodprøverne, der blev ved med at være lidt skæve. Vi havde alligevel en god tid hjemme og nåede at finde nogle rutiner. Jeg var på det tidspunkt ved at vinde mit hjem og mine store børn igen. Kampen havde været hård, for i starten følte jeg mig i den grad fremmed i mit eget hjem. Den rolige periode er guld værd i dag. Det var Bo og de store børn rigtig lærte Mie at kende, og det var også i den tid, vi nåede at præsentere hende for vores omgivelser.

Næste kapitel i Mies dagbog ligger langt fremme. Det skulle blive d. 5. april, før jeg igen fik spid-set blyanten.
----

26. marts 1998:

Hej Pus!

Ja, det er ikke blevet til så meget skriveri mere. Det har vi ikke tid til derhjemme. Vi er i Holbæk i dag efter at have været hjemme fra i mandags. Vi tager hjem igen i aften, når far kommer, og skal først møde ind igen mandag i næste uge. Så skal du igen kontrolvejes og have taget nogle blodprøver. I dag havde du tabt dig lidt. Det må du helst ikke blive ved med. Du er 3 uger i dag, og skulle derfor have nået din fødselsvægt, men du vejer kun 3490. Jeg har aftalt med lægen, at vi giver dig noget mere mad, og ser om ikke det kommer af sig selv. Inden vi kommer hjem skal vi prøve selv at lægge sonden, så vi ikke skal køre helt herind, hvis du hiver den op.
Det er dejligt at have fået dig hjem. Det er nemmere at være familie, når vi alle er samlet – dig, mig, far, Sara og Jakob.

Mor.

1 kommentar:

  1. Jeg ser set som en kæmpe gave at I alle sammen fik lov at lære Mie at kende.

    SvarSlet