Jonas guffer chips og læser, Jakob er på arbjede, Signe sidder ved siden af og hækler og hunden og Bo sover. Her er ro med ro på. Lige hvad jeg kan bruge.
Vi sad tidligere og snakkede - kun Bo og jeg. Vi er lige nu et sted i livet, hvor der er ved at være plads til os selv, selv om der stadig er børn hjemme. Vi kan mærke at vi får mere tid til os selv og til hinanden. Det er lidt af en gave at være nået hertil sammen. Det betyder forhåbentlig, at der er mange år tilbage til os som par.
Ellers er søndagen brugt til nørkleri. Jeg har hæftet 1000 ender på lapperne til tæppet. Måske ikke helt 1000, men der var mange. Jeg har 70 lapper klar nu og skal bruge 126, så vi nærmer os. Jeg glæder mig til at begynde at sætte sammen og få det til at ligne noget. Det haster, for jeg har flere planer på hylden, men ved godt, at det er begrænset, hvor mange bolde, jeg skal have i luften, hvis jeg skal færdiggøre noget. Jeg har lovet mig selv, at der skal laves minimum 2 lapper dagligt - gerne flere. Nu må vi se.
Der er forår både ude og inde. Det vil jeg nyde nu, mens jeg tryller lapper frem i en lind strøm.
Det lyder som en dejlig søndag, Susanne - med håndarbejde og masser af ro og opladning.
SvarSletHusker selv hvor anderledes livet blev, da vores søn flyttede hjemmefra. Men det er nu også dejligt, når man først har vænnet sig til det.