Farvel

I morges kørte Bo på arbejde som han plejer i den blå Combo. Bo har lovet at komme hjem igen, men Los Combos kommer jeg ikke til at se mere til. Jeg har ledt i hele arkivet efter et billede, men det findes ikke. Derfor har jeg lånt. Farven er den samme, men så ophører al lighed vidst også. Så blank tror jeg kun den var, da den for 6 år siden rullede ind på grunden for første gang. Nu er den træt og nedslidt efter 1000 km. om ugen, og det er vidst ikke nogen stor sorg at sige farvel. Vi kommer til at mangle varerummet en gang imellem, men de penge vi kommer til at spare på brændstof kan man leje pænt mange trailere og varerum for. Nu glæder jeg mig allerede til han kommer hjem igen, for så skal jeg prøvekøre.

Først skal formiddagen bruges på lidt oprydning og nedpakning i fars lejlighed, og så skal vi til Slagelse til Jakobs operation. Det bliver godt, når det er overstået. Han er i sagens natur rigtig meget nærvøs. Og selv om jeg ved, hvad han går ind til, så må jeg indrømme, at jeg deler hans nervøsitet.