mandag den 14. marts 2011

Træt mandag

Vi har været mange om bordet denne weekend. Vi har været 7. Det er skønt, når de er hjemme alle sammen, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også nyder, når hjemmet bliver mit eget igen.

Det har gjort ond i mit mor-hjerte, for tilsyneladende er de 2 ældste på vej fra hinanden efter næsten 2 år som kærester. Det vil indebære, at jeg har en datter i Vejle, som vil have ualmindeligt svært ved at klare sig med den SU hun er tildelt. Arbejdet hænger ikke på træerne, så det er ikke lykkedes hende at finde noget endnu. Jeg krydser sådan fingre for, at de finder ud af det, så hun ikke skal have den oplevelse med.

Hun er selvfølgelig velkommen til at komme hjem og bo hos os andre. Det er bare ikke optimalt i forhold til gymnasie og hendes øvrige trivsel. Tænk hvis man kunne tage sit barns smerte og bære den selv. Jeg er ramt i den grad, som er kommet bag på mig. Dels græder mit indre over, at mit barn skal bære den sorg og usikkerhed, og dels er jeg ked af, at jeg måske skal sige farvel til et pragtfuldt ungt menneske, som har været en del af vores liv de sidste par år.

7 kommentarer:

  1. Åhhhha da. Det lyder som en tung tid.
    Ja hvis bare vi kunne tage vores børns smerte. Men du må stole på at du har givet hende så meget med i bagagen at hun kan klare smerten selv uden at gå i stykker.
    Og ja det er trist at skulle sige farvel til den anden. Men måske kan de finde ud af det alligevel?

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Åh, jeg føler med dig, Susanne - har prøvet det selv, da min søn og hans dejlige kæreste gik fra hinanden, og jeg savner hende helt forfærdeligt.
    Men vi må nok se i øjnene, at vi desværre ikke kan tage sorger og usikkerhed fra vores børns skuldre.
    Vi må bare være der, så de kan kan få råd og læsse af ...

    SvarSlet
  4. Jeg føler også med dig. Jeg sidder midt i det nu, sønnen er blevet alene, skal slås for at få halvdelen af huslejen som hun jo stadig hæfter for i de kommende 3 mdr. Samtidig skal han lære at leve uden hende. Ja kunne vi bare tage smerten for de kære børn uanset hvor gamle de er.

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer.

    Jeg lever jo i håbet. Jeg er mor til en stærk pige. Men selvfølgelig vil jeg helst se en glad stærk pige. Hun ved, at hun er vores guld og at døren altid er åben.

    SvarSlet
  6. Hanne - jeg er jo nysgerrig, men jeg kan ikke finde dig i blogland via din kommentar.

    SvarSlet
  7. Susanne jeg har ingen blog :) har ikke fået taget mig sammen endnu. Er heller ikke så pokkers god til det med computere.......

    SvarSlet