søndag den 17. april 2011

Et glimt fra gamle dage

Jeg fik lige lyst til at vise mit gamle køkken frem. Som det så ud, da vi bar vores ting ind i påsken for 20 år siden.
Lågerne er håndmalede v. Trækunsten i Høng. Jeg ved det, for jeg kender en, der kom i huset, før det blev vores. Bordet var så lavt, at en simpel opvask kunne give rygsmerter længe efter, og inde bag lågerne, var der et stort åbent rum. Lige ud til betonvæg og råt gulv. Jeg har set MEGET store edderkopper spæne over gulvet i mit køkkenskab. Jeg tror, at vi havde det et par måneder, så blev det skiftet ud. Vi var så heldige at kunne købe et helt egetræskøkken for bare 10.000, fordi det havde været brugt til udstilling. Det var fedt at få bund i skabene og få dyrene ud. Jeg gemte nogle af lågerne dengang. Jeg havde i tankerne, at man måske kunne bruge dem til et eller andet. Senere blev de solgt - til køkkenlåger, så hvem ved. Måske er de derude et sted endnu.


Her bages der boller og hækles lapper. Jeg mangler kun 16 nu, så er jeg færdig med den del af arbejdet.


Må du få en rigtig dejlig søndag.....

4 kommentarer:

  1. Hvordan ser køkkenet så ud i dag?

    SvarSlet
  2. Godmorgen, Susanne, sikke et spændende køkken med kunstværker på lågerne. Men jeg ville nu også vælge at skifte det ud. Ja, måske er lågerne nu et sted derude i et andet køkken. Vi har et bondehuskøkken, meget lille men dejligt. God solskinsdag til dig!

    SvarSlet
  3. Fantastisk køkken, men jeg havde nu også skiftet det ud (især det med edderkopperne var da SÅ slemt!)

    SvarSlet
  4. Frederikke: Det er det klassiske egeetræskøkken. Nu 20 år og slidt. Jeg ønsker mig et nyt...

    Madame: Jeg har altid sådan lyst til at høre tingenes historie. Desværre lader det sig ikke gøre.

    Moster Tulle: Jeg har flere gange smækket skabet for at råbe: Bo - dækker du ikke bord i dag?

    SvarSlet