tirsdag den 5. april 2011

Succes.

Sådan vil jeg uden tøven beskrive dagens flytning. Jeg hentede en lettere forvirret mand, der slet ikke havde overskud eller energi på al det, en flytning må indebære. Hvad med alt det, der skal smides ud, og er der fjernsyn det nye sted. Der var mange spørgsmål. Jeg tror faktisk, at han troede, at han skulle flyttes fra et værelse til et andet.

Heldigvis blev han glad og tilfreds, da han opdagede, at alt var gjort for ham. At det er hans egne ting, der står i rummene, at det reelt er hans hjem nu. Han har fået en plejebolig. En god lejlighed med indgang fra plejecenteret, så han har samme service og opsyn som han havde på aflastningspladsen. Vi havde undladt at hænge billederne op, bare sådan for, at han selv kunne komme med på råd. Og jeg har mange gange kraftigt understreget, at der kan laves om på stort set alt, hvad vi har gjort. Alt ER gjort. Den gamle lejlighed er tømt, og der er kørt på genbrugen med den stol, der ikke kunne være der, og nogle andre ting.


Jeg er lettet. Far havde fundet ud af, hvilken plads i sofaen, der er bedst i forhold til fjernsynet, inden jeg sagde farvel og kørte på arbejde. Meget tyder på, at han kan tilbringe sin sidste tid i hjemlige omgivelser - godt nok i nye rammer. Men hvad vigtigst er, er at det er i nye trygge rammer

5 kommentarer:

  1. Kære Susanne..
    Det lyder til at alt er så godt som det kan være og at omtanke og kærlighed omslutter det hele..
    Mange tanker Mette

    SvarSlet
  2. Det lyder skønt og roligt!
    Du er simpelthen bare fantastisk at have fået styr på det hele.

    SvarSlet
  3. Det er vel nok godt at læse, at din far ser ud til at være faldet godt til - og er glad og tilfreds for sin nye bolig og alt, hvad I har gjort.

    SvarSlet
  4. Tak. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er med en vis tilfredsstillelse, at jeg ser, at det er gået rigtig godt.

    SvarSlet
  5. Din far er heldig at have sådan nogen dejlige børn som jer.

    SvarSlet