Fantastisk søndag.

Man kan vidst ikke forlange det bedre. Søndag, høj sol, hjemmebag og en vasketøjskurv, der er blevet tømt til sidste sok. Ja, jeg ved, at det er noget af en blandet landhandel, men det er altså det, jeg har fyldt min dag med.

Det er sådan en søndag, hvor jeg rigtig mærker, at jeg lever. Jeg nyder at kunne tage tingene i mit eget tempo. At gøre ting, fordi jeg har lyst og ikke nødvendigvis, fordi jeg skal. Jeg er blevet bedre til det, måske fordi det bare er blevet muligt. Børnene har ikke brug for mig på samme måde mere. Faktisk har der slet ikke været nogen hjemme i dag. Sådan er det efterhånden tit.

De første gange, vi sad her selv, var det vildt underligt. Nu har vi lært det, og har også lært at nyde det. En dag vil det være sådan, livet er. Så vil vi være sådan nogen, som børnene kommer og besøger. Vi har god tid til at vænne os til tanke. Yngste er endnu ikke fyldt 12. Men tankerne går da en gang imellem. Specielt efter at Sara flyttede hjemmefra.

Der har også været tid til lidt håndarbejde idag. Jeg har hæklet lap nummer 100 til mit tæppe. Det er lidt vildt. Så mangler jeg bare 26. Mere end 70 har fået hæftet ender, så nu begynder det at ligne noget. Jeg skal også snart være færdig. Jeg har flere projekter i tankerne og længes egentlig bare efter at få skudt noget mere i gang. For mig hænger strikketøj og terasse sammen.

Nu vil jeg nyde resten af søndagen. Der er en hund, der skal børstes og en søn, der skal hentes. Godt søndag til dig....