Her er det hverdag - i hvert fald for den arbejdende del af husstanden. Drengene nyder deres påskeferie. Og faktisk er det drengene, der får mig til at fare til tasterne denne gang. De skal altså have ros, de to. Når jeg hører, hvordan søskende er ved at splitte familier ad med uvenskab og teenagekonflikter, så føler jeg mig som verdens heldigste mor. Vi har altid forsøgt at opdrage dem til rummelige mennesker og lært dem, at det ikke koster ekstra at tale ordentligt. At man altid siger pænt goddag og farvel, og at tak for mad er en selvfølge. Uanset hvor man er. Herhjemme er de ved at finde hinanden. Sara og Jakob har altid været tætte. Måske fordi de aldersmæssigt er tætte. Lige omkring 2 år. Så Jonas har egentlig været lidt alene i den forbindelse. Da Sara flyttede ud, blev der plads til ham på en anden måde, og her et halvt års tid efter har de rigtig fundet hinanden. Det sker jævnligt, at jeg finder dem på samme værelse, hvor de hygger med spil af den ene eller den anden art, ligesom fodbolden kan få dem ud sammen på en sommeraften. Og er der kammerater med hjemme, så spiller de da bare allesammen.
Lige nu nyder jeg - som så mange gange før - udsigten fra mit stuevindue. Solen hænger lavt endnu og mosekonen brygger. Der hænger dis og tåge i ruller ud over markerne, så langt øjet rækker, og det er langt. Ude i horisonten kan jeg skimte Løve Mølle. Den ligger ca. 10 km. herfra.
Nu vil jeg få lidt småting fra hånden, inden jeg kører på job. Vil du se, hvor jeg arbejder? Så kig med her.
Jeg håber, at du må få en solrig tirsdag.
Det er vel nok dejligt, at dine børn kommer så godt ud af det med hinanden. Jeg har kun én, så jeg har ikke kendt til det, du fortæller.
SvarSletOg en superflot hjemmeside har I - sjældent har jeg set noget så elegant.
Ha' en god' solskindag Susanne - jeg vil gå i haven og luge og slå græs :-)
Hvor er det dejligt med den søskendekærlighed, når den er positiv som hos jer. Sådan er det også oftest her.
SvarSlet