søndag den 3. april 2011

20 år.

Den 1. april var det 20 år siden, at vi overtog vores første hus. Vi var begge 23 år og havde i 4 år boet i en et-værelses på 44 kvadratmeter for at kunne spare op. Bo var indstillet på, at vi skulle købe billigt og selv sætte vores præg efterhånden. Vi skrev under på skødet, og for 297.000 var vi blevet ejere af vores første hus. Det var stort - hele 136 kvadratmeter. Møblerne skreg efter hinanden, og værelserne ovenpå stod helt tomme. Der blev indkøbt lidt grønne planter til at fylde på de bare pletter. Vi var bare os 2 og stillede egentlig ikke de store krav. Den gule farve blev udskiftet efter kort tid, som malingen omkring døren fortæller.

I dag bor vi her. Og skal sandheden frem, så er adressen den samme. Billedet er også taget fra samme side af huset. Gården her på billedet er min favoritplet på denne jord. Når klokken viser middag, så kommer solen, og den forsvinder ikke, før den går ned bag husene på den anden side af vejen. Vi har lavet en masse på alle de år. Den største omgang var, da vi for snart 10 år siden rev hele førstesalen af for at vende den, så gavlen kom mod gaden. På den måde kunne vi få førstesal over hele huset, og har nu 175 kvadratmeter under tag. Vi bliver her nogle år endnu. Det er der ingen tvivl om. Dels bliver der ikke solgt noget herude lige nu, og dels bor vi meget billigt. Området er roligt og Jonas kan gå i skole. Omkostningen er, at vi som beskrevet i sidste indlæg skal have 2 biler, og at vi tit henter og bringer børn hist og pist. Jo - jeg holder meget af min plet her i udkantsdanmark.

5 kommentarer:

  1. Sikke et skønt hus, I fået ud af det - jeg er meget imponeret! Og din gård ser indbydende ud, et sted I kan spise og rigtig nyde solen.
    Vi bor også lidt uden for alting, men har det godt med det.

    SvarSlet
  2. Lækkert sted - og FLOT hus!!
    Kan godt forstå I ikke vil flytte

    SvarSlet
  3. Tak de damer....

    Desværre er billedet et helt andet lige nu. Stillads og ombygning. Mursten i bunker og grus alle vegne. Men jeg glæder mig, til det bliver fint igen.

    SvarSlet
  4. Fantastisk forvandling - hvor ser det dejligt ud :-)

    SvarSlet
  5. Det forstår jeg godt. Sikken et smukt sted I har fået skabt. Et hus der er blevet lagt så meget arbejde i flytter man ikke sådan lige fra.

    SvarSlet