Madame havde et indlæg i går, der handlede om langsomhed. Et indlæg, der satte tankerne igang hos mig. For ordene er kloge og rammer de fleste et eller andet sted, vil jeg tro.
Jeg tror i virkeligheden, at jeg er lidt af en sammensat størrelse, hvad det angår. Jeg holder meget af mit arbejdsliv. Der skal helst ligge bunker, jeg kan tage fat i, og der skal bare være nok at se til. Hvis langsomheden sniger sig ind her, begynder jeg at sidde uroligt på stolen og trives slet ikke. Jeg har næsten fuld tid. Et gennemsnit på 33 timer om ugen, hvilket giver mig fri hver anden fredag.
Når jeg sætter mig ud i polo blå efter en arbejdsdag sænker roen sig som regel. Selvfølgelig er der også indkøb og lignende hos os, men jeg forsøger at planlægge, så jeg ikke går rundt i Netto eller Fakta hver dag, og vasketøjet er pakket på få dage på ugen.
Hvis jeg vandt de famøse millioner i lotto, ville jeg stadig starte Polo blå og køre på arbejde. Det giver mig en masse på positivkontoen, ud over at det er medvirkende til smør på brøddet.
Jeg er ikke den, der jager det store på den materielle konto. Jeg er glad for det vi har, og jeg har ikke brug for et klædeskab, der ikke er til at lukke. Når jeg bruger penge på mig selv, er det mere lidt ekstra luksus hos frisøren, eller et klippekort til massage hos Mette. Det er rent velvære.
Nu er det tid til at bytte morgenens langsomhed ud med hverdagens program. Der er to drenge, der skal ud af dynerne, og jeg må hellere gøre mig klar til en ny dag med debet og kredit. Her fra mit stuevindue ser det ud som om, at dagen bliver rigtig fin.
Dejligt at læse, og du har ret - livet er både et udfordrende job, hvis man er heldig at have et, og langsomhed og væren. Jeg tror på, at de to ting kan forenes.
SvarSletFor mig er luksus også mere at have tid til mig selv, min familie og mine sysler, end de materielle goder, jeg må vist se at få kigget forbi hos Madame, jeg var nemlig ikke på nettet i går:)
SvarSlet