I går sad jeg og grinede af "Hvem vil være millionær". Deltagerne var Polle fra Snave og Wupti-Pede. Du må ikke spørge mig, hvad de hedder i virkeligheden, for det har jeg allerede glemt. Wupti-Pede var for øvrigt en nydelig mand med meget lidt og meget kort hår, så ham havde jeg nok ikke engang genkendt på gaden.
Introsamtalen gik lidt på, hvordan man bliver, det man laver. Polle fra Snave repræsenterer ca. 5% af mandens karriere og arbejdsliv (hans egne ord), men det er alligevel den, han er blevet.
Jeg har tit tænkt på det i forbindelse med mig selv og mit liv. Jeg har i den grad været børnenes mor. I syv år arbejdede jeg på den lokale skole. Inden jeg mødte var jeg i børnehaven lige overfor, for at aflevere egne børn. Når jeg var i Brugsen, var hilsenen tit "Hej Sara og Jakobs mor".
Med tiden er det blevet vigtigt for mig også at være mig. At være Susanne, som også er mor til en række børn, og som også er gift med Bo. Jeg synes, at jeg har fundet en god balance. Jeg gør ting for mig selv, som er godt for mig - og dermed min familie. Samtidig passer jeg på vores familie og nyder de stunder, hvor vi er samlet.
Jeg har på mine ture på kirkegården lagt mærke til en sten. Den er ikke så stor, men meget fint lavet. På stenen står der "Mor". I starten gik jeg lidt og tænkte over det. Gad vide, hvem hun var, og havde hun måske været andet og mere end det? Jeg ved det ikke.
Arbejdet kalder. Tilfældet vil, at der er kommet endnu en ny kunde, mens jeg har holdt ferie. Nu er det alvor. Vi skal køres i stilling til en elev igen, og vi skal have fordelt opgaverne på ny. Jeg har nydt min ferie, men jeg synes altså også, at det er dejligt at være tilbage med kolleger og kontorkattene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar